Kapitel 48
Kl. 20 tonede Thorbjørn Viking så endelig frem på alle landets fjernsynsskærme for at redegøre nærmere for den nye regerings planer:
”Godaften. Mit navn er Thorbjørn Viking. Jeg er kriminalassistent ved politiet i Aarhus, og det er blevet min opgave at lede den foreløbige regering, der i dag har overtaget magten i landet.
Kære landsmænd, det er en alvorlig sag for et folk at rejse sig og gennemføre en revolution for at afsætte landets regering og ændre alle de herskende strukturer i samfundet. Når en regering imidlertid bruger sine magtbeføjelser til målrettet at føre folket mod dets undergang, er det ikke blot folkets ret at rejse sig imod en sådan regering, det er dets pligt. Det er denne pligt, vi med tungt hjerte har taget på os. Vort formål er at redde det danske folks eksistens og at organisere et samfund, der styres af ordentlige og kompetente mennesker, som er direkte ansvarlige over for folket, et samfund, der belønner flid og offervilje og sikrer enhver borger retten til det udkomme, vedkommende har skabt sig gennem ærligt arbejde, ud fra princippet om, at en hver skal nyde efter fortjeneste – i modsætning til det kommunistiske princip, hvorefter alle skal nyde det samme.
Det danske folk har igennem de sidste 50 år været vidne til en stadig kraftigere indstrømning af fremmedelementer i vort land – folk, der intet forhold har til Danmark, og som aldrig nogen sinde vil kunne blive danske. De er forskellige fra os i kultur, sprog, religion og race, og deres formål med at komme hertil er at nyde frugten af det danske folks arbejde uden at have ydet noget til opbygningen af denne velstand. Dansker er ikke noget, man kan blive gennem en lov i folketinget, dansker er noget, man er født som. Tilhørsforholdet til dette land er et privilegium, der kommer med fødslen. Danmark er et lille land, men det er det eneste sted, danskere har hjemme. Mister vi dette land, bliver vore børn og vore børnebørn hjemløse, rodløse og kulturløse forbrugere i en gold globalistisk verden uden virkelige værdier, hvis eneste formål er at gøre de 5 rigeste procent af verdens beboere endnu rigere.
Vi skal imidlertid være varsomme med at give de fremmede skylden for vor ulykke. De fremmede kommer her jo kun, fordi vore politikere og hele den herskende klasse har ladet dem komme her. Det er ganske enkelt, fordi vi ikke har forsvaret vort territorium – det land, som tusindvis af danskere i historiens forløb har givet deres liv for at bevare. Dette er en forbrydelse imod vore forfædre og en endnu større forbrydelse imod vore efterkommere, for hvem der ikke ville have været noget meningsfyldt liv, hvis ikke en kreds af bekymrede danske borgere havde besluttet sig for at sætte deres liv og formue på spil for at redde denne nation fra den sikre undergang.
Det skal være vor hovedopgave at sikre, at en sådan trussel mod folkets beståen aldrig nogensinde kan opstå igen. De generationer af magthavere, der har regeret siden den anden verdenskrig, har målbevidst nedbrudt det danske folks immunforsvar ved at fjerne folket fra de naturgivne værdier, der bevidst eller ubevidst har været rettesnor for menneskets og samfundets udvikling siden vor arts opståen. Vor udvikling har hvilet på det personlige ansvar, på familien, på storfamilien, klanen og folket. Især er der grund til at dvæle et øjeblik ved netop familien som det allervigtigste grundlag for samfundet. Denne er i dag splittet og ofret på materialismens alter. Vi får ingen børn, ja, vi kan med mellemrum i pressen læse, hvor meget det koster at have børn – som om børn var en udgift og ikke den største rigdom, et menneske kan have. Vi har jaget kvinden ud på arbejdsmarkedet, så vi kunne konsumere mere, og har overladt vore få børn til offentlig opdragelse i en stat, der ikke har set det som sin opgave at formidle vor kultur og vor historie til kommende slægtled, men tværtimod har gjort alt, hvad der er muligt, for at denne kultur ikke bliver videreført.
Det samme er sket i hele uddannelsessystemet, således at vore universiteter og højere læreanstalter i dag kun udklækker halvstuderede røvere, fusentaster og øjenskalke, der med deres snakkeuddannelser får lov til at snylte på den arbejdende befolkning, som ingen merværdi oplever af disses virksomhed, tværtimod. Thi fra disse kredse kommer ideer, der kun kan betegnes som gift for landets åndelige klima. Man vil sågar bilde os ind, at der ikke kun er to køn, ja, at vi kan vælge vort køn. Det næste logiske skridt måtte være, at vi kan vælge vor alder, vælge, om vi vil være raske eller syge. I forvejen kan selv den dummeste vælge den højeste uddannelse, idet man nægter intelligensens udslagsgivende rolle. Disse pseudoakademikere mener i fuldt alvor, at de kan sætte naturens grundlæggende orden ud af kraft med deres pseudovidenskab.
Uden det historiske og kulturelle perspektiv i livet, savnes en væsentlig del af det kit, der skal binde nationen og generationerne sammen. Det, der kendetegner et folk, er jo netop den fælles referenceramme: at alle synger de samme sange og har læst de samme historier – og at disse sange og disse historier i vid udstrækning også er de samme, som vore bedsteforældre sang og læste som børn, og at børnene giver disse videre til deres børn. Et folk kendetegnes endvidere ved, at alle orienterer sig efter de samme virkelige værdier: naturens orden, og menneskets trivsel og udvikling mod stadig højere tinder inden for rammerne af det danske folks historie og kultur.
I stedet for den nødvendige gruppetænkning fremmes individualismen og egoismen – krænkelseskulturen og kampen imod den historiske bevidsthed. Vi europæere skal føle skyld over, at vi har en vellykket civilisation – den eneste civilisation – i stedet for at være stolte over det, generationer af danskere og andre europæere har skabt. Vi skal være skyldige over vor velstand og vi skal føle skyld over, at klimaet gudskelov bliver varmere.
Hele denne udvikling skaber ikke lykkelige mennesker. Aldrig har så mange haft psykiske problemer. Aldrig har så mange unge mennesker været angste for deres fremtid, aldrig har så mange børn begået selvmord.
Angste og skyldbetyngede mennesker forsvarer sig ikke. Tidligere er store riger gået til grunde i floder af blod, fordi folk har forsvaret sig. Vi lader det bare ske uden at gøre modstand. Dette er i sandhed den elendigste periode i verdenshistorien.
Det er denne udvikling, vi i dag har vendt. Vi kan naturligvis ikke skabe paradisiske tilstande fra den ene dag til den anden. Det vil være en lang og sej kamp at føre folket tilbage til de eneste værdier, der kan sikre dets beståen.
Og lad os sige det med det samme. Det vil koste blod, sved og tårer. Det vil være nødvendigt at gennemføre en absolut hovedrengøring i det danske samfund – fra top til bund, Mange af de værste forbrydere har fundet deres død under de sidste måneders kampe, endnu flere i dag, hvor mange stadig hænger i lygtepælene og vil blive hængende der de næste 14 dage, hvor det undertrykte folk skal have lov til at rase ud mod undertrykkerne, det være sig journalister, dommere eller sagsbehandlere, der har krænket de svageste i samfundet. Det kan også dreje sig om indvandrerbander, der har tyranniseret deres omgivelser. Dette tyranni er i dag slut.
Efter disse 14 dage vil vi have organiseret et stærkt politikorps og et nyt retsvæsen, som i første omgang ikke skal beskæftige sig med andet end rensningen af landet for landsskadelige elementer. Til dette formål er de tilbagevirkende love i straffelovstillægget af 1945 blevet taget frem og pudset af. Tidsbundne referencer er blevet erstattet af aktuelle. Alle, der på en eller anden måde har fremmet indvandring eller anden nedbrydelse af det danske folk vil være hjemfaldne til straf. Denne skal afsones i arbejdslejre, dels på Grønland, dels i fremmede lande, hvor man har geografiske forhold, som fremmer formålet med straffen, og hvor vi kan leje de fornødne spartanske faciliteter. Lettere forseelser kan afsones i danske straffelejre.
Der skal imidlertid ikke lægges skjul på, at dødsstraffen vil finde udbredt anvendelse – ikke ved skydning, men ved hængning.
Udrensningen vil blive ledet af justitsminister Mogensen, der tidligere var konstitueret politimester i Aarhus, og som har været hjernen bag den nationale revolution og har forberedt den igennem adskillige år. Han garanterer, at han så vidt muligt vil sikre, at individets naturlige rettigheder respekteres, men at den nødvendige udrensning vil suspendere et antal formelle rettigheder i en længere periode.
Vore fængsler vil blive tømt for udlændinge. Alle udlændinge, der har begået alvorlige forbrydelser i Danmark vil blive hængt uden videre forhandling. Der tænkes her især på vold, voldtægt, terror og berigelseskriminalitet. Spørgsmålet om udvisning bort falder hermed!
Alle statsborgerskaber, der er blevet tildelt siden 1945, tilbagekaldes. Europæere kan få deres danske statsborgerskab igen, hvis der ikke er særlige forhold, der taler imod det. Alle ikke-europæiske udlændinge vil få en rimelig frist til at forlade landet. De vil dog blive præsenteret for en regning for deres ophold. Indtil denne er betalt, vil de blive indsat i en lejr, hvor forholdene vil fremme betalingsviljen. Hvis regningen ikke er betalt inden en rimelig frist, vil de blive henrettet. Alle udlændinge, der er i arbejde, vil kunne fortsætte, indtil de kan erstattes af dansk arbejdskraft, forudsat at deres kvalifikationer er i orden. Udlændinge, der har været i arbejde i en rimelig periode, vil frit kunne forlade landet. Udlændinge fra europæiske lande vil kunne søge opholds- og arbejdstilladelse. Praktiseringen af islam vil med henvisning til den gamle grundlov af 1953 være forbudt fra dags dato.
Det er en gammelkendt praksis, at vildfarne vandrere i skoven søger tilbage til det sidste sted, hvor de vidste, hvor de var. Det samme princip skal anvendes for det danske samfund. Vi skal tilbage til det sted, hvor vi for vild. Derfra kan vi så videreudvikle samfundet i en anden og bedre retning.
Derfor skal alle akademiske grader, tildelt af universiteterne i København, Aarhus og Odense efter 1980, revurderes og eksaminer evt. suppleres. Grader fra andre såkaldte universiteter tilbagekaldes. Undervisningssystemet føres tilbage til tilstanden før 1950 – med visse justeringer og opdateringer i fagbekendtgørelserne. Alle universiteter lukkes i et år med undtagelse af de lægevidenskabelige fakulteter. I denne periode føres administrationen af landets 3 universiteter tilbage til den styreform og de studieplaner, der fandtes før 1965, evt. med visse justeringer og opdateringer. Alle andre såkaldte universiteter lukkes. De højere læreanstalter genoprettes som højere læreanstalter. De er ikke universiteter. Bolognaprocessen afskaffes.
Sundhedsvæsenet og det sociale system vil i fremtiden være baseret på obligatoriske forsikringsordninger gennem gensidige forsikringsselskaber med et mindstemål af administration. Skatten reduceres til gengæld til et absolut minimum. Enhver form for fordelingspolitik afskaffes.
Alle dele af samfundet afbureaukratiseres, og lovjunglen forenkles. Enhver unødig form for papirnusseri afskaffes. Der imødeses stor arbejdsløshed blandt advokater og revisorer.
Der udarbejdes en ny forfatning efter nye retningslinjer.
Det er indlysende, at Danmark opsiger samtlige internationale konventioner og udmelder sig af samtlige internationale organisationer, herunder FN og alle FN’s underorganisationer, EU og Nato – dersom disse konventioner og organisationer ikke har et rent praktisk formål. En del af disse organisationer må dog påregnes at gå i opløsning af sig selv i de kommende uger. Vi lever i en tid, hvor alt flyder. Danmark vil ikke blive det eneste land, hvor folket kaster ufrihedens åg af sig.
Tak, fordi I ville høre på mig.”
Læs hvad der gik forud her
NB: Bloggen præsenterer løbende artikler og nyheder, som vi mener har relevans for nationalsindede danskere. Vi gør opmærksom på, at ikke alle synspunkter i de forskellige artikler og nyheder nødvendigvis stemmer overens med vore. For artikler, hvor forfatteren fremgår, er denne eneansvarlig. Bloggen tager naturligvis afstand fra vold, terror og al anden form for ulovlig aktivitet.