Ved vort fædrelands død

Det danske folk har ved valget den 5. juni besluttet at begå kollektivt selvmord. Der var for en gangs skyld et alternativ til de partier, som har forrådt landet, men folket ville hellere dø. Det var advaret, men det valgte alligevel mere af det samme. Og det får man:

Udlændingene vil strømme til, både forklædt som flygtninge og som nassere inden for EU-systemet, skatterne vil stige voldsomt, og de sociale ydelser, sygehusene og pensionerne vil blive udsat for yderligere besparelser, fordi pengene simpelthen ikke rækker. Terroren vil blomstre. Sikkerhedsudgifterne vil eksplodere. Tænk blot på, at 1 million mandetimer hos politiet er gået til at bevogte jøderne – og det er kun en meget lille del af sikkerhedsudgifterne – udgifter, vi ikke ville have haft, hvis man ikke havde inviteret hele verden til at komme og spise med ved vort bord! Der vil ikke mere blive tid til kriminalitetsbekæmpelse. Butikstyve har allerede i dag fuldstændig frit spil. Udgifterne til politikernes gæster er vel over 100 milliarder, for omkostningerne til ekstra politi, domstole, fængsler og terrorsikring mv. skal sammen med så meget andet lægges til de rent sociale udgifter, der i dag bogføres på udlændingekontoen.

Usikkerheden på vore gader og pladser, i vore tog og busser og overalt i vort samfund vil tage til, og kriminaliteten stige til uanede højder. De daglige skyderier, voldtægter og knivstikkerier vil blive langt flere.

Enorme summer vil blive satset på meningsløs ”klimapolitik”, styret af Soros velsmurte propagandamaskine for at aflede Europas folk fra de virkelige problemer, der truer dem.

Danskerne vil dø som folk, og vort land blive islamiseret og styret af sharialove. Hele den europæiske kultur vil forsvinde, vore kunstskatte blive tilintetgjort og vore kirker forvandlet til moskeer. Alle de ofre, der er blevet bragt for at sikre denne nations frihed og selvstændighed, vil være spildt. Vore børns arv fra vore forfædre vil være tabt – og vore børnebørn vil hade os, fordi vi lod det ske.

Det er dette, danskerne bestemte i stemmeurnerne forleden dag!

Vi skal i denne forbindelse naturligvis ikke glemme pressen, der i enstemmighed bekæmpede de nationale kræfter og gjorde dette valg til et ”klimavalg”- det vil sige et valg om ingenting – i stedet for til et valg om vort folks fortsatte eksistens. At denne afledningsmanøvre lykkedes viser, hvilken enorm magt denne bande af landsforrædere har, og at folk ikke er så dumme, som man tror, men dummere! Eller måske rettere at de lettere at manipulere med, end man tror! Den virkelige magt ligger hos pressen, den sætter dagsordenen, den bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er godt og ondt, og den fører konsekvent danskerne mod deres egen udslettelse. Vi befinder os således i en situation, hvor det bekymrer gennemsnitsdanskeren mere, om Greta Thunberg har fået økologisk yoghurt til morgenmad, end om deres egen søn er blevet gennembanket, deres datter gruppevoldtaget og deres nabolag omdannet til en mellemøstlig bazar.

Yderligere oplevede vi under denne valgkamp den mest perfide personhetz i nyere tid. Sjældent er det set, at pressen er gået så langt for at endevende en politisk leders privatliv, hvilket vidner om, i hvor høj grad Paludan har skræmt livet af dem. Allerede efter den første partilederrunde udtalte Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen profetisk, at der ”kunne komme meget frem” om Paludan inden valget. Herefter gik journalisterne i gang med at udgyde deres gift. I denne forbindelse er det interessant, at såkaldte ”borgerlige” medier har været i front. Ikke mindre end fire journalister på Berlingske Tidende har således systematisk endevendt Paludans privatliv og offentliggjort den ene smudsartikel efter den anden. Disse artikler har derefter fundet vej til resten af pressen og har uden tvivl været med til at forgifte luften. De fire journalister fortjener så afgjort at få at vide, hvad du mener om deres arbejde. De 4 journalister er: Line Tolstrup Holm, tlf. 25 45 63 26, Henrik Jensen, tlf. 25 44 24 49, Lars Nørgaard Pedersen, tlf. 25 45 68 59 og Chris Kjær Jessen tlf. 25 45 67 36. Giv dem lidt feedback på deres arbejde!

Konklusionen er utvetydig: Den samlede presse er det danske folks fjende nr. 1, og den skal ikke blive glemt! På dommens dag skal dens repræsentanter sammen med politikerne være at finde på skafottet!

Hvad skal vi så gøre nu? Nyde livet, så længe det varer, eller blot lægge os til at dø? Vi skal omsider indse, at der ikke er nogen politisk vej til redning. Det betyder ikke, at vi ikke skal organisere os, tværtimod! Vi skal omsider holde op med at lade os styre af vore modstandere. Vi skal være immune over for alle anklager om racisme, nazisme osv. Vi skal stå sammen, og vi skal indse, hvem der er vore virkelige fjender, og hvad der er kernen i denne kamp.

Skal dele af det danske folk reddes, kan det kun ske gennem en blodig revolution. Men inden da er det imidlertid nødvendigt, at vi organiserer de netværk, som er klar til at tage kampen op, når det går løs. Der er ingen anden vej. Store dele af befolkningen vil gå til grunde, fordi man har valgt forræderiets vej, men sådan må det være. Evolutionen er hård og uden nåde. Den, der ikke forsvarer sig, dør. At vælge de politikere, der har styrtet landet i ulykke i en grad, så det er ved at gå under, vidner ganske enkelt om så ringe begavelse og selvstændighed, at disse mennesker fortjener at blive udslettet.

Der er imidlertid mange gode nationale danskere, der ikke fortjener denne skæbne, men af dem vil også mange miste livet i kampen. Måske vil vi tabe, men uden kamp ingen sejr, og hvis man kæmper, taber man aldrig helt.

Skal folket leve, må nogle dø. Livet spirer af faldne frø.

Udgivet i Demokrati | Tagget , , | Skriv en kommentar

Reaktionen

Det er en anerkendt naturlov, at aktion skaber reaktion. Denne naturlov er en nyttig målestok, når man skal vurderer en begivenhed eller et fænomen. Selvom om man måske mener, at der er enkelte skønhedsfejl, ja selv hvis man mener, at der er store skønhedsfejl ved Rasmus Paludan og Stram Kurs, bør man som nationalist nøje lægge mærke til systemets reaktion.

Først trak den ”fucking jøde” Martin Krasnik nazikortet, hvilket naturligvis var forventeligt, men ikke desto mindre interessant, da karaktermordet ærlig talt virkede krampagtigt og desperat. Med blot et øjekast på Paludan kan selv de mest tumpede se, at han er så langt fra at være nazist, som det overhovedet er muligt. Hertil kommer, at tiden, hvor henvisningen til dette ligegyldige historiske spøgelse, kan fortrænge den rædselsfulde multietniske virkelighed, er ved at rinde ud, hvilket uden tvivl giver Krasnik og co. sved på panden. Men at man overhovedet er villig til at spille dette tyndslidte kort, viser blot hvor nervøs Paludan gør typer som Krasnik.

Yderligere har jøden Mark Zukerbergs Facebook her kort før den forestående valgkamp blokeret Paludans profil, hvilket i praksis vil besværliggøre gennemførelsen af en effektiv personlig valgkamp. Bag dette udemokratiske og feje bagholdsangreb aner man de magtfuldes angst og desperation.

Samtidigt kunne Radio24Syv, smudsbladene BT og Ekstra Bladet præsenterer læserne for en historie om, at Paludan, som følge af en færdselsulykke helt tilbage i 2005, angiveligt skulle være ”hjerneskadet”. Dette er lavt, selv for dem! Man fornemmer tydeligt panikken på redaktionsgangene, hvor landsforræderiske bladsmørere igennem årtier ustraffet har udgydt deres gift.

Hertil kommer, at Lille Lars fra Græsted endnu ikke har udskrevet valg. Hvad skyldes denne usædvanlige forsinkelse? Håber han mon på, at mediernes systematiske tilsviningskampagne vil ødelægge Paludans voksende popularitet?

Endeligt har vi ad omveje hørt, at kommunisterne i Enhedslisten nu har iværksat en kampagne for at få samtlige partier til at boykotte Stram Kurs i den kommende valgkamp. Et ganske typisk venstreorienteret tiltag, som nok ikke vil lykkes, men den afgrundsdybe frustration blandt de røde landsforrædere kunne næppe illustreres bedre.

På trods af evt. skønhedsfejl og mangler fortæller systemets helt entydige reaktion os alt, hvad vi behøver at vide om Paludan. At Danmarks fjender af hele deres hjerte frygter og hader ham, gør at vi nødvendigvis må elske ham. Ikke siden Glistrup har nogen i den grad skræmt livet af dem! En bedre anbefaling kan man ikke forestille sig! Derfor er det nu enhver ægte dansk nationalists pligt at støtte danernes lys, så flammen vokser til den fortærer Fædrelandets fjender.

Udgivet i Demokrati | Tagget , , | 2 kommentarer

Hadet har sejret!

Som enhver, der bor på landet, ved, er dette tiden for udkørsel af gylle. Den efterlader en ram lugt, der er ubehagelig for sarte sjæle. Det er imidlertid for intet at regne i sammenligning med det, Lille Lars fra Græsted lukkede ud ved mindehøjtideligheden for ofrene for den omsiggribende og globale muslimske terror:

”Angrebene rammer os alle med forfærdelse, og vi spørger os selv, hvad det er, terroristerne vil. Svaret er at skabe frygt. Og frygt avler vrede. De ønsker konfrontationen med det mål at grave grøfter. Vi skal stå fast. Vi skal stå sammen. Vi skal tænde lys både bogstaveligt og i overført betydning. På tværs af religioner og på tværs af politiske ståsteder. Vi skal insistere på at leve, som vi gør, som frie mennesker. Aldrig skal hadet sejre.” (Citeret efter B.T. metro).

At Lille Lars ikke udgør nogen intelligensreserve, kommer nok ikke som en overraskelse for nogen, men magen til vrøvl og intetsigende nonsens skal man langt ud på venstrefløjen for at finde magen til.

Det er naturligvis rigtigt, at muslimerne vil skabe frygt og konfrontation. Det gør nogle af dem hver dag på vore gader, i vore tog, i vore forretninger og i vore busser. Men hvad er formålet med det? Formålet er at vise, hvem der har magten, og at tvinge os til underkastelse! Hvem er det, vi skal stå sammen med på tværs af religioner? Muslimerne vil ikke stå sammen med os, og en muslim kan ikke være et frit menneske, for han eller hun skal underkaste sig Allah. Det ligger i navnet muslim!

Hvordan har Lille Lars tænkt sig at etablere disse paradisiske tilstande af fred? Der er kun én vej til Lars Lalleglads paradis: Vi skal underkaste os! Når vi er blevet en del af Islams Hus, er der ikke mere nogen terror. Det er den vej, han viser i al sin gerning!

Vi har nyheder til Lille Lars statsminister: Hadet har sejret! Muslimerne hader os, fordi vi ikke vil underkaste os! Skal vi bare lade os slå ihjel, og fortsætte med at vende den anden kind til, indtil vi alle er døde? Vinder fåret nogensinde over ulven? Det er på tide, at vi lærer at hade! Vi skal hade alt og alle – herunder Lille Lars fra Græsted – der truer det, vi elsker!

Udgivet i Islam | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Sejr!

Danernes lys Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs har nu indsamlet de nødvendige vælgererklæringer for at kunne opstille til det kommende Folketingsvalg. Paludan har dermed gjort, hvad ingen andre nationalister har været i stand til i nyere tid, hvilket man kun kan have respekt for. Det er dygtigt gjort!

Når det er sagt, bør det understreges, at vi ikke gør os nogen forhåbninger om, at landet kan reddes ved demokratiske midler alene, men Paludans stemme i debatten, og forhåbentligt i Folketinget, vil være så dejlig forfriskende, og landsforræderne trænger til at høre den! Vi kan således slet ikke vente til, at Paludan for åben skærm f. eks. kalder Zenia Stampe for det, som mange mener, hun er, nemlig en feltmadras.

En opfordring til alle nationalister om at stemme på Paludan og Stram Kurs burde være overflødig, og selvom man måske ikke er enig med Paludan om enkelte detaljer, er det nu på tide at parkere sit ego og fokuserer på det, som samler – ikke på det, som splitter. Ikke siden Mogens Glistrup har vi haft mulighed for at sende en så ærlig og begavet nationalist på Christiansborg. I denne sammenhæng er enhver tanke om stemmespild overflødig, da det efterhånden skulle være gået op for selv de blinde og de døve, at det ikke gør nogen forskel, om det er røde eller blå landsforrædere, der giver landet væk til vore naturlige fjender. Signalværdien af at Paludan bliver valgt vil være uvurderlig!

Det er vort inderlige håb, at Rasmus Paludan vil være den gnist, der tænder den nationalistiske revolte, der sikre danskernes hjem for evig tid!

Udgivet i Demokrati | Tagget , , | 2 kommentarer

Igen, igen, igen…

Moulavi Zahran Hashim, imam og youtuber samt den angivelige hovedmand bag terrorangrebet den 21. april. (Foto: Everipedia)

I påsken så man, som vi ved, endnu et muslimsk terrorangreb imod kristne og europæere på et højst uventet sted. Det er faktisk trivielt at skrive om det, for det vil komme til at ske med stadig større hyppighed og tiltagende voldsomhed overalt i verden, indtil vi tager os sammen og gør noget ved det, og artiklerne vil uvægerligt få karakter af gentagelser. Der er ikke noget nyt at sige. Hvide, kristne mennesker kan i dag ikke færdes i sikkerhed noget sted på kloden, mens muslimer alle steder nyder en relativ grad af tryghed. Så længe dette misforhold eksisterer, vil du skulle læse artikler om dette emne månedlig, ugentlig og til sidst daglig.

Angriberne har en ideologi, en religion og et mål, mens Vesterlandet tilsyneladende ikke mere har noget åndeligt grundlag, der kan motivere et forsvar. Det er sølle! Vor opgave er først og fremmest at være med til at skabe fundamentet for et sådant åndeligt grundlag, for enhver form for åndløshed og bevidstløs selvtilfredshed vil altid tabe over for målbevidste revolutionære kræfter! Og kirkerne repræsenterer det mest sølle af alt! De burde her som de første råbe vagt i gevær! Kristendommen burde have været et værn imod islam, men i stedet for at angribe fjenden eller i det mindste forsvare sig imod ham, omfavner man ham og vender den anden kind til, som det sømmer sig for kristne får. De har imidlertid her at gøre med ulven!

Det interessante i denne sammenhæng er ikke selve udåden, men behandlingen af denne i de allerfleste vestlige medier og af vestlige politikere. Det varede meget længe, før man vovede at tage ordene ”islamistisk terror” i sin mund, selv om handlingerne bar alle tegn på at være netop dette. Man tøvede, forsøgte at henføre ugerningerne til en genoptagelse af den srilankanske borgerkrig mellem tamiler og singhalesere, selv om kirker og hoteller for vesterlændinge aldrig har været mål i denne. Det måtte ikke være muslimsk terror, det måtte det altså bare ikke, og ordet islam har faktisk ikke rigtigt optrådt i overskrifterne eller dækningen af begivenhederne. Det skulle helst skjules. Kunne det mon ikke bare kaldes noget andet…?

Så kom til sidst undskyldningen: Der var tale om gengæld for Tarrant Brentons summariske henrettelse af muslimer i Christchurch – som netop var gengæld for utallige muslimske drab, terroraktioner, voldtægter mv. I det hele taget at fremsætte og at viderebringe et sådant udsagn er bevidst vildledning – for så vidt journalister overhovedet er i besiddelse af nogen bevidsthed. Der var her helt klart tale om en veltilrettelagt og nøje planlagt krigshandling, som det har taget måneder at forberede. Alene de anvendte sprængstoffer, detonatorer etc. er jo ikke noget, man bare lige kan gå hen og købe i det nærmeste byggemarked eller få på recept på apoteket. Hertil kommer rekrutteringen af selvmordsbombere – nok ikke en stilling, man kan slå op i avisen, og antallet af kandidater på Sri Lanka er nok også begrænset. Her var der ikke tale om en impulsiv hævnakt, men om et længe planlagt angreb med henblik på at udrydde det størst mulige antal kristne og hvide mennesker, og påsken var bestemt heller ikke valgt tilfældigt. Men endnu i dag onsdag bruger det kommunistiske DR Christchurch som overskrift i en artikel om terroren på Ceylon.

Hvis vi skal ind på gengældstanken, er regnestykket jo imidlertid interessant. Muslimernes drab på kristne løber i disse år op i mindst 100.000 om året, et tal som ingen overhovedet reagerer på. Det sker bare og udløser ingen som helst reaktioner i de europæiske hovedstæder og ingen sympati fra folk som Obama, Hillary Clinton eller Anders Samuelsen. Antallet af dræbte hvide mennesker stiger også måned for måned. Vi taler om tusinder. Der er ikke blot tale om de store terroraktioner som Bali, Charlie Hebdo, Bataclan, Nice, Barcelona, Manchester etc. etc., men også om de enkelte drab på hvide mennesker som udtryk for muslimernes racehad, eller fordi de bliver ofre for fremmedes systematiske forbrydelser og voldtægter. Voldtægt er i øvrigt en klassisk måde at vise fjenden sine overlegenhed på, når man har erobret et område, og muslimerne har rent faktisk erobret Europa og de andre hvide lande. De sætter dagsordenen og bestemmer diskursen. Over for dette tal står 50 døde muslimer i Christchurch + et antal enkelte ofre for hvide menneskers spontane vrede. Der er med andre ord tale om en voldsom ubalance, som en og anden måske nok kunne mene, der burde rettes op på! Vi nærmer os dermed en direkte krigstilstand, ja, en sådan er uundgåelig, hvis vi skal overleve. Vi skal i den forbindelse ikke glemme de mennesker, der har bragt os hertil. De fremmede er symptomet, årsagen er vor herskende ”elite”!

Efter Christchurch var man ikke sen til at fratage newzealænderne deres våben, udstede forbud imod udbredelse af Tarrant Brentons manifest (man skulle jo helst ikke kunne læse, hvorfor han så sig nødsaget til at handle, som han gjorde) og til at varsle stramninger af straffeloven, der de facto afskaffer ytringsfriheden, for denne truer det multikulturelle projekt. Efter Sri Lanka ikke en lyd om at forbyde moskeer og hjemmesider, hvis hovedformål er at prædike had imod hvide mennesker og deres kultur. Jøden Zuckerberg vil fratage hvide mennesker muligheden for at udtrykke sig gennem Facebook, men han vil støtte muslimernes had. Dermed er banen kridtet tydeligt op. Det er klart, hvem der er ven, og hvem der er fjende! 

Hvis man vil terroren til livs, må man som det allerførste erkende, at islam ikke er en religion som alle andre, men en forbrydelse mod menneskeheden. Det er en pest, der bør behandles på samme måde som enhver anden smitsom sygdom. Den skal udryddes sammen med ethvert potentielt smittekim, indtil islam kun er en note i historiebøgerne. Der kan ikke være nogen frihed for islam i den civiliserede verden. Vi kan derfor heller ikke anerkende systemets adskillelse mellem muslimsk og islamistisk. Den er kunstig. De to ord betyder jo i bund og grund det samme, og islam i sig selv er den mødding, der fostrer islamister. Det er som bekendt ikke alle muslimer, der er terrorister, men 99 % af alle terrorister er muslimer – og et rystende stort antal muslimer støtter terroristernes standpunkter eller erklærer, at de ikke ville anmelde terrorister, hvis de kendte nogen.

Hvis der er lande, som insisterer på at blive i oldtiden, skal de naturligvis have lov til det, men de skal i så fald isoleres på en sådan måde, at smitten ikke kan slippe ud derfra. Derfor skal muslimer udelukkes fra Europa og andre hvide lande. Kun sådan kan vi igen komme til at føle os nogenlunde sikre. Alle de penge, der bruges på at gøre dette uønskede befolkningselement tilfredst, og på de omfattende sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige, når man har dem boende her, bør i stedet anvendes på at sikre livet for de gamle, de syge og de svage. Penge kan som bekendt kun bruges én gang!

Man skal ikke vide meget om verden for at have bemærket, at der er problemer alle de steder, hvor man har muslimer. I Indonesien er de et voksende flertal, der undertrykker og fortrænger det kristne og det hinduistiske mindretal. I Filippinerne har man åben borgerkrig. Selv i det ellers så fredelige Thailand er den sydlige, muslimske, del af landet arnested for terror. I Burma lider man under terror fra rohingyaernes side (men har dog gjort noget ved det – til omverdenens store fortrydelse). I Indien er der konstante kampe mellem hinduer og muslimer. I Malaysia breder den sorteste islam sig. I de egentlige muslimske lande undertrykkes eller dræbes alle ikkemuslimer. Tyrkiet er fra at være en europæiseret stat blevet til et ærkemuslimsk land med alt, hvad deraf følger. De kristne palæstinensere er snart helt fortrængt af muslimer. Kopterne i Ægypten er udsat for konstante angreb. I hele Nordafrika og helt ned i Nigeria forfølges og myrdes kristne.

Der berettes nu om, at srilankanerne reagerer mod muslimerne, som udsættes for isolerede angreb. Det ville være en forventelig reaktion, men i Vesten er man tavs, ja, man er nærmest på muslimernes side. Man behøver blot at sammenligne reaktionerne på begivenhederne i Christchurch og i Sri Lanka. Det er skammeligt!

Tragedien har desværre også en særlig dansk vinkel, idet Bestsellerejeren Anders Holch Povlsen, Danmarks rigeste mand, har mistet 3 af sine 4 børn ved det muslimske angreb. Vi kan have meget at kritisere Holch Povlsen for, men i denne stund skal al kritik forstumme. Der findes ikke noget værre for forældre end at miste deres børn. Den sorg er bundløs og vil aldrig forsvinde. I denne situation kan vi kun have medfølelse. Her hjælper alle familiens penge intet. Når Holch Povlsen på et tidspunkt vender tilbage til livet – for det gør han jo før eller senere – vil vi ønske, at han vil anvende nogle af sine mange penge til at støtte kampen imod islamiseringen af Europa! Det gør han dog nok næppe, for det ville udelukke ham fra elitens og kongefamiliens bonede gulve og sætte hans blomstrende virksomhed på den sorte liste. Han understøtter nok snarere det islamiske trossamfund som en ”forsoningsgestus”, men man har jo altid lov at håbe!

Udgivet i Islam | Tagget , , , , , | 1 kommentar