Støt borgerforslag om opdatering af straffeloven!

En række gode danske borgere har stillet et yderst fornuftigt og relevant borgerforslag om justering af straffelovens kapitlet om landsforræderi. Vi kan kun opfordre alle til straks at skrive under her! Opgørets time nærmer sig!

***

“Ordene landsforræder og landsforrræderi har en fæl klang. De bør anvendes med forsigtighed og omtanke. Men hvor længe kan man komme uden om dem?…

Allerede den 2. Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark 1940-45 bragte forvirring i de tilvante begreber. En del danskere optrådte i forhold til besættelsesmagten på en måde, der svarede til det gamle begreb om landsforræderi.

Men billedet sløredes ved, at hovedparten af landets ledere, politikerne, optrådte i en dobbeltrolle, hvor de på samme tid, som de hævdede at varetage nationens interesser, samarbejdede med besættelsesmagten på en måde, der fik dem til både at bekæmpe den danske modstandsbevægelse og at opmuntre til en del af de handlinger, de efter krigen stemplede som landsforræderi…

Nutidens indvandringspolitik bidrager i virkeligheden til, ikke i en enkelt kortvarig handling, men gennem et langvarigt begivenhedsforløb, at bringe Danmark, eller til en begyndelse dele af det, i fremmedes vold. Resultatet søges besmykket med fintklingende fremmedord som ‘multietnisk’ eller ‘multikulturelt’ samfund, men de kan dog ikke skjule virkeligheden, der er den, at Danmark gradvis udleveres til fremmede folkeslag… Virkeligheden i dette svarer til, hvad der tidligere under andre forhold betragtedes og betegnedes som landsforræderi…“

Frihedskæmper og nedkastningschef Jens Toldstrup i DANSKEREN, nr. 2, April, 1991.

Udgivet i Demokrati | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Respekt?

Egentlig havde jeg lovet mig selv ikke mere at skrive om muhamedanere og landsforrædere, fordi der er så deprimerende – og fordi alt egentlig er sagt om de to ting. De fremmede skal ud, og landsforræderne skal for folkets domstol og derefter henrettes. Intet af disse mål nås gennem politik eller ved at skrive artikler. Så egentlig havde jeg sat mig for kun at skrive positive artikler om, hvordan man eventuelt kunne bygge et bedre samfund. Men så alligevel. Hør nu her:

Før jul holdt den tyske indenrigsminister en komsammen med henblik på at bringe tyskere og ”indvandrere” sammen i gensidig respekt. Der var naturligvis en overdådig buffet med alt, hvad hjertet kan begære, betalt af de tyske skatteydere. Da det nu var Tyskland, var der på buffeten naturligvis også blodpølse. Det er en lækker spise, som tyskerne gerne nyder, specielt til jul. Denne blodpølse udløste vrede fra muslimerne – selv om der jo ikke var nogen, der tvang dem til at spise den. Det var ifølge dem mangel
på respekt. Det var ikke alene gris, det var også blod. Dobbelt haram. Og tyskerne bukkede naturligvis og skrabede og undskyldte og slikkede de fremmede bagi, til de blev helt brune om munden. Ingen har som tyskerne øvelse i det. Det er kvalmende og ulækkert over al måde. Ingen fandt naturligvis på at spørge, hvordan det forholdt sig med muslimernes respekt for tyskerne og tyske traditioner og spisevaner. Skal man leve sammen i harmoni, må man naturligvis udvise gensidig respekt – men det kan der fra muslimsk side ikke være tale om. Islam kræver, som navnet siger, total underkastelse under Koranen. To forskellige kulturer og religioner kan aldrig leve sammen i fred. Kast blikket rundt i verden. Hvor der er muslimer, er der terror og ufred!

Et andet sted i Tyskland havde en skoleleder fået den politisk korrekte, men i højeste grad forkastelige idé at invitere en imam til at komme og indføre eleverne – børn – i islams velsignelser. Nu er det naturligvis sådan, at undervisning i kristendom ikke må være forkyndende, og den varetages vel derfor kun i undtagelsestilfælde af præster. Undervisning i islam må tilsyneladende gerne være forkyndende og kan derfor uden videre varetages af en imam – en god garanti imod en objektiv og kritisk fremstilling af emnet.
Men det værste kommer. Samme skoleleder sendte et brev ud til forældrene, hvori han bad dem drage omsorg for, at deres børn ikke havde svinekød med i skole den pågældende dag – for at vise respekt for islam. Jeg ved ikke, om den samme skoleleder har haft en rabbiner på besøg for at forklare om jødedommen, men jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at forældrene i så tilfælde har fået et lignende påbud. Dette er udelukkende endnu en bestræbelse for at kravle helt op i anus på muslimerne.

Der er på tide at træde i karakter over for disse højst uønskede gæster og til at hævde vor ret til vor kultur og vor levemåde, og så længe disse afgudsdyrkere er her, må vi forlange, at de respekterer os og vore skikke og traditioner, og hvis de ikke indordner sig frivilligt, må de tvinges til det. De respekterer os ikke, og det gør de bl.a. ikke, fordi vi ikke træder i karakter. I den kultur, de kommer fra, betragtes vor opførsel – med rette – som ynkelig og foragtelig. De afskyr os bl.a. for vor ynkelighed. Enhver, der har færdedes lidt i Afrika nord og syd for Sahara ved, at man aldrig må vise svaghed, frygt eller underlegenhed. Gør man det, har man tabt på forhånd. Vi har tabt. Vi kan stadig nå at vende skuden ved resolut at smide hele flokken ud i bundter a 12.

Hvis vi ikke gør det, har EU ret i, at islamiseringen af Europa er en naturlig og uomgængelig udvikling. Et folk, der ikke forsvarer sit habitat, mister det. Og hvis nogen tror, at livet blot vil fortsætte uændret, når befolkningens sammensætning vipper, tager de grueligt fejl. Livsbetingelserne for vore børn og børnebørn vil blive ændret radikalt! Og vi vil ikke få en mild og civiliseret form for islam, som den eksisterede i Nordafrika og Tyrkiet for blot en 30-40 år siden. Vi vil få den ægte vare, som man har den i Pakistan og andre steder, hvor vi ikke ville bryde os om at bo. IS har nok mistet sit territorium, men ikke sin indflydelse. Pesten er tværtimod blevet spredt ud i hele den vide verden!

Gå til modstand, mens du kan. Dine børnebørn vil komme til at hade dig, hvis du ikke gør det!

Udgivet i Islam | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Lars Løkke Rasmussen og de “danske værdier”

Nu er det vel formodentlig efterhånden gået op for de fleste, at landets nuværende statsminister ikke er den skarpeste kniv i skuffen, ja, nogle ville nok mene, at han er en ren sinke, men det er sikkert en nødvendig kvalifikation for at få jobbet.

Ved Venstres landsmøde sidste år gav også han så sit bud på de ”danske værdier”. Han medgav, at vi jo ikke kan være ens alle sammen, hvilket vel ellers synes at have været den officielle politik igennem årtier, hvorefter han definerede de ”danske værdier” som frihed og fællesskab. Ingen af delene fandt han på at definere.

Hvad er frihed for en størrelse? Betyder det, at man kan gøre, hvad man vil? I et land, hvor halvdelen af ens indtægt beholdes af skattevæsenet, lyder ordet frihed hult. Frihed begynder med, at man kan råde over det, man selv skaber. Hvad har vi egentlig frihed
til? Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed osv. eksisterer i praksis ikke for dissidenter. Alle overvåges gennem telefoner, anvendelse af Dankort, nummerpladescannere, kameraer snart også med ansigtsgenkendelse. Der er grænser for, hvor længe, man må være ude af landet uden fare for at miste sin sygesikring – selv om man naturligvis betaler fuld skat til Danmark. Der er grænser for, hvor man må rejse hen osv.

Endnu værre er imidlertid, at vi ikke har frihed til at være fri for visse ting. Vi vil gerne være fri for fremmedbyrden, som vi ikke har bedt om, vi vil være fri for omskæring og halalslagtning, vi vil være fri for at betale til en gudsdyrkelse, som ikke er vor egen, gennem afgifter til muslimerne for deres dyremishandling, vi vil være fri for voldtægter og røveriske overfald, vi vil være fri for hjemmerøverier og butikstyverier, vi vil være fri
for moskeer, bønnekald og muslimske bønner i det offentlige rum, og vi vil være fri for koranklodser og kæmpemæssige udgifter til sikkerhed overalt.

Vi vil kort sagt have frihed til at være os selv og til at blive ved at være, som vi altid har været!

Helt galt går det imidlertid med fællesskab. Fællesskab er jo blot en tom ramme. Det væsentlige er, hvad man er fælles om, og sagen er netop den, at vi ikke kan være fælles om noget væsentligt med folk, der dyrker en primitiv, menneskeforagtende religion, der har en totalt anden retsopfattelse, et middelalderligt kvindesyn, taler 100 forskellige sprog, men ikke dansk, og for hvem vi er urene, således at de kun har foragt til overs for os, og som af gode grunde ikke deler vor historie, vor kultur, vore sange og vore traditioner, og
som ikke kan spise den samme mad som vi og ikke kan fejre de samme fester som vi. Der er intet, vi kan være fælles om.

Danskerne betaler, og de fremmede taget under ét nyder langt mere, end de yder, og alt for mange af dem begår frygtelig kriminalitet – netop fordi de foragter os, og fordi vi er så tåbelige, at vi tror, de blot bliver som vi, bare vi lærer dem at cykle. Det virkelige fællesskab udelukker for altid de fremmede!

Når statsministeren så i sin nytårstale beklager sig over, at fællesskabet er ved at falde fra hinanden, ja, så er det den logiske følge af det kaotiske multikulturelle sammenrend, Lars Løkke Rasmussen har være med til at skabe som afløser for det fredelige homogene danske folkefællesskab! Sammenhængskraften er væk.

Alle de ulykker, de fremmede har bragt ind over landet, alle voldtægter og alle mord begået af disse fremmede er politikernes personlige ansvar, og på dommens dag er der kun én måde, de kan undgælde for dette på: for enden af et reb! Måtte den dag komme snart!

Udgivet i Demokrati | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Nyt fra galehuset

Næppe er den ene ”krænkelsessag” overstået, før der dukker en ny op. Vi bevæger os dermed fra det utilstedelige til det komplet latterlige. Denne gang er centrum for sagen biologistudiet ved Københavns såkaldte universitet. En underviser havde lavet statistikker på helt uskyldige forskelle mellem mænd og kvinder. Herover blev nogle studerende krænkede, fordi de ikke kunne identificere sig selv som hverken mænd eller kvinder. Vi gentager: Dette var på biologistudiet.

Vi må foreslå de pågældende at trække bukserne ned og se efter, hvad de har mellem benene, hvis de skulle have glemt det. Hvis man på biologistudiet ikke kan tale om mænd og kvinder, har vi unægtelig en interessant situation. Der er her vide perspektiver for yderligere krænkelser. Når de kvindelige forplantningsorganer gennemgås, kan vi således imødese en stribe af mænd, der føler sig krænkede, fordi de ikke kan føle sig ”inkluderede”, ligesom kvinder må føle sig krænkede ved gennemgang af de mandlige ditto. For slet ikke at tale om dem, der føler, at de tilhører en af de andre op imod 50 ”kønsidentiteter” – de må blive megakrænkede ved begge lejligheder, for de har åbenbart slet ingen forplantningsorganer – og godt det samme.

Afrikastudierne må forbeholdes negre, for europæere og asiater kan blive krænkede over, at de jo ikke bliver inkluderet i studiematerialet. Men hov nej, her er det faktisk omvendt. Identitetspolitikerne mener tværtimod, at vi ikke har forudsætninger for at forstå negrenes liv, og derfor ikke må beskæftige os med det, da det ville være krænkende for negrene – men de slutter ikke omvendt, at negre ikke skal beskæftige sig med europæiske anliggender. Noget sådant ville naturligvis også være krænkende for negrene, ja, direkte diskriminerende. Der er tilsyneladende ikke noget, der er krænkende for hvide mænd. Sindssygens veje er unægtelig uransagelige.

Vi må så nok også imødese, at man på frisøruddannelsen (ifølge Jyllands-Posten et studium!) ikke vil kunne tale om hår, da det jo må virke stærkt krænkende over for dem, der er skaldede. På lægestudiet vil man ikke kunne tale om sygdomme, for det vil jo være krænkende for de raske, der ikke kan føle sig ”inkluderede” – eller måske endnu mere krænkende for de syge, fordi deres sygdom så vil blive fremstillet som noget unormalt, der skal kureres, og det er virkelig krænkende – især naturligvis for kronisk syge, der herved
bliver gjort til andenrangs mennesker. Og så fremdeles. Der vil ikke være noget, der ikke kan være krænkende for nogle få sindsforstyrrede individer med identitetsproblemer som resultat af manglende opdragelse og uddannelse. Hovedsummen af disse tankespind er den sædvanlige kamp imod den hvide civilisation (og der findes ingen anden civilisation).

Vi vil umiddelbart gætte på, at antallet at krænkede kvinder vil være langt højere end antallet af krænkede mænd, hvilket man naturligvis kan filosofere en del over, men det alene vil i sig selv være en krænkelse – og resultatet vil med garanti være stærkt krænkende, ja, rent ud sexistisk.

Denne sindssyge må bringes til ophør. Vore læreanstalter befolkes i tiltagende grad af mennesker, der savner enhver forudsætning for at beskæftige sig med akademiske studier – og disse skal fjernes, sådan at universiteterne igen kan blive universiteter. Og så skal mænd være mænd og kvinder være kvinder. Sådan har naturen bestemt det, og sådan skal det være. Mænd og kvinder er vidt forskellige – også ud over de umiddelbart synlige forskelle – og deres samliv kan til tider være problematisk, men sammen og i gensidig
respekt for hinanden supplerer de hinanden og udgør grundlaget for folkets beståen. Andre kønsidentiteter findes ikke i det virkelige liv. Hvis man ikke kan finde ud af det, har man et problem – men det er et personligt problem, der ikke har nogen plads i det offentlige rum, og der er ingen normale mennesker, der gider høre om det. I det hele taget hører sex ikke til i det offentlige rum – og heller ikke i skolerne. Det er om noget en privat sag, og det skal det forblive!

Men nu må jeg hellere holde op, inden jeg bliver krænket over krænkelserne, fordi jeg ikke bliver krænket og dermed ikke kan føle mig inkluderet! Og det er krænkende!

Udgivet i Kultur | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Danske værdier?

fællesskab gør stærk

I forbindelse med den afrikanske invasionshærs angreb på de spanske enklaver i Nordafrika kom et medlem af Dansk Folkeparti for skade at skrive på Facebook, at militær og politi burde bruge deres våben og skyde de indtrængende, vistnok endda med henblik på at dræbe dem. Det er en ganske rigtig betragtning, som vi kun helhjertet kan bifalde. Hvad har man ellers en strengt bevogtet grænse for. Hvis man ikke vil forsvare den, kan man jo med det samme nedlægge nationalstaterne og bare lade alle vandre ind og benytte sig af vor velfærd.

Noget så indlysende fornuftigt kan man imidlertid ikke sige i Dansk Folkeparti. Søren Espersen var straks ude med en erklæring om, at dette var imod de ”vestlige værdier”, altså også imod de danske værdier, man i øjeblikket taler så meget om. Det skal i parentes bemærkes, at Søren Espersen tilsyneladende finder det helt i orden, når israelsk militær og politi skyder på ubevæbnede teenagere og undertiden også dræber dem. Deres forbrydelse er, at de forsvarer deres land imod en blodig undertrykkelse. Det er utroligt, som værdierne er fleksible i Søren Espersens mund.

Det er imidlertid en god lejlighed til at se lidt nærmere på de så højt besungne ”danske værdier”. Under skændselsparaden i København for såkaldt mangfoldighed og frihed for alle mulige perversioner, som gik under den falske amerikanske varebetegnelse ”Pride Parade”, og som med skilte som ”Fordriv den hvide kernefamilie” og påbud til hvide om at gå bagest i optog klart demonstrerede, at den blot var en del af den konstante ideologiske krig imod den hvide race og alle de virkelige værdier, vort samfund er bygget op på, og at denne bevægelse er meget langt fra at fremme frihed og tolerance. Deres mangfoldighed omfatter helt klart ikke os, og vi vil også meget have os betakket for at være en del af den. Derfor kan det nok undre noget, at Rasmus Paludan fra Stram Kurs, om hvem så uendelig meget godt kan siges, følte sig kaldet til at lave sin egen alternative bøsseparade igennem Nørrebro. De fremmede i landet skulle nu åbenbart konfronteres med ”de danske værdier”. De skal tilsyneladende tvinges til at omfavne alt det, som truer med at tilintetgøre dette land, og som i bund og grund er udansk.

Hvis vi skal prøve at sammenfatte noget af det, man efterhånden fejlagtigt kalder ”de danske værdier”, bliver det noget i retning af følgende: demokrati, ubegrænset individuel frihed, mangfoldighed og blind åbenhed, feminisme, fri opdragelse, værdirelativisme, fri abort, frit valg af køn etc. – kort sagt de tåbelige floskler, man kan høre overalt i den del af verden, hvor opløsningen hersker. Mere specifikt kan dette oversættes til en uhæmmet
dyrkelse af tøjlesløs individualisme inden for alle livets områder. Man kan gøre nøjagtig, som man har lyst til, uden hensyn til andre. Der er ingen normer og standarder, der binder samfundet sammen, og netop derfor falder det fra hinanden. Disse “danske værdier” er således reelt fravær af enhver værdi, og det er dødeligt for et folk. Et samfund og en kultur kan kun holdes sammen af et fælles værdisæt og af faste normer, som alle overholder, og som man ikke sætter spørgsmålstegn ved. Gør man det alligevel, melder man sig ud af fællesskabet. Det centrale er, at disse “danske værdier” er en nødvendig forudsætning for, at masseindvandringen har kunne finde sted. Hvis det danske folk stadig havde haft ægte, stærke værdier, ville Muhammed og Mustafa aldrig have været her!

Ikke alene er der tale om falske ”værdier”, der er tale om hykleri. Man taler om demokrati, men det mener man slet ikke. Danskerne er ikke blevet spurgt, om de ønsker den største samfundsomvæltning i historien: afskaffelsen af nationalstaten Danmark og udryddelsen af det danske folk gennem biologisk krigsførelse, eller om tiltrædelsen til alle de konventioner, der sætter grundloven ud af kraft, således at udsagnet om, at der ikke er noget over eller ved siden af folketinget får latterlighedens skær. Vi har ganske enkelt ikke
demokrati her i landet. Det er ikke folket, der styrer. Vi har et kleptokratisk pampervælde, som efterhånden også går i arv fra generation til generation ligesom i Nordkorea.

Danskerne er heller ikke blevet spurgt, om de ønsker den voksende pervertering af deres samfund og traditionelle levemåde. Det sker bare. Det samme gælder de øvrige platheder. Frihederne gælder kun visse udvalgte. Der er ikke individuel frihed til at være national og forsvare sit folk, det er ikke omfattet af åbenheden eller ytringsfriheden. Selv ikke i annonceform kan ”nationalistiske” ytringer finde vej til spalterne i blade udgivet af JP/Politikens Hus, dvs. sige Politiken, Ekstrabladet og Jyllands-Posten. Oppositionelle læserbreve offentliggøres højst i beskåret form, så de mister deres kant, oppositionelle bøger ignoreres, hvorimod modbydelige landsforræderes ulækre opkast anmeldes, diskuteres og tildeles priser. Heltidsbeskæftigede landssvigere registrerer og forfølger oppositionelle og får deres opslag fjernet fra sociale medier. Der er ingen frihed for den slags ytringer.

Alle værdier er naturligvis heller ikke lige gode. Sunde, naturlige og fornuftige ideer byggende på naturens orden og kærlighed til nationen duer som bekendt ikke. Dem er der ikke plads til i mangfoldighedens regnbuepalads.

Vi vil meget frabede os at blive identificeret ved disse udanske værdier, og vi kan sådan set godt forstå vore ubudne gæster, når de heller ikke ved kendes ved dem. De vil ikke integreres ind i den kloak, der fejlagtigt betegnes som ”danske værdier”, og det er særdeles fornuftigt af dem! De vil bevare deres værdier intakte. Derved bliver de stærkere end os og vil fortrænge os, hvis vi ikke besinder os på vort samfunds virkelige værdier, og de er et stykke hen ad vejen de samme som de fremmedes værdier, som f.eks. familie, moral og etnocentricitet. Det er de naturgivne værdier, og dem har vi tilfælles – men formen og genstanden for dem er naturligvis meget forskellig, og vi kan en gang imellem undres såre over, hvordan vore uønskede gæster udmønter dem i brutal og primitiv praksis, men det er deres sag, bare det ikke sker her!  Dertil kommer de kulturelle værdier, og de adskiller sig alene af religiøse grunde fra vore uvelkomne gæsters, og bl.a. derfor skal disse ud! Vi kan ikke have flere forskellige kulturer og religioner i ét samfund, og vi kan heller ikke tillade den genetiske blanding, der på længere sigt vil lægge det danske folk i graven for evigt.

Hvad vil vi da kalde de ægte danske værdier? Den vigtigste værdi er livet. Alt hvad der fremmer livet og det danske folks overlevelse og videre udvikling, er godt. Alt andet er døden. Ægte værdier er således afledt af evolutionslæren, og de bør være øverste værdi for danskere – og som nævnt også for alle andre. Dertil hører respekt for livet, som det nu engang er. Mennesker har to forskellige køn, og dette tjener, som vi måske stadig alle ved, forplantningen, og det er for at forplante os, at vi er her på jorden. Af samme grund er fosterdrab en forbrydelse. Mennesket er ikke undtaget naturlovene. Det er ret beset kun et dyr med tøj på. Værdier er endvidere det, der holder et samfund sammen, det, som styrker fællesskabet og sammenholdet i nationen, det, vi alle er fælles om: vor kultur, vor historie, vor sangskat, vor litteratur, vore traditioner og vore gener – og viljen til at forsvare disse værdier med livet som indsats. Disse ting er specielt danske i deres udformning – men som overbegreber er det disse værdier, der styrker og bevarer alle nationer. Alt det, der splitter og individualiserer samfundet, er det modsatte af værdier – det indvarsler samfundets undergang.

Når man endvidere som Søren Espersen sætter lighedstegn mellem ”vestlige værdier” og manglende vilje til at forsvare sig selv – og dermed jo implicit også disse såkaldte ”vestlige værdier” selv – får det hele et komisk skær, og det viser med al ønskelig tydelighed, hvilken begrebsforvirring der hersker i Dansk Folkeparti, hvis ledelse totalt mangler rygrad til at forsvare dette land. Deres politiske motivation er taburetkløe, og det er på tide, at de sættes fra bestillingen. Man skal dog imidlertid ikke forfalde til at tro, at andre partier vil gøre det bedre, når de først er blevet en del af systemet. Skal dette land reddes, kan det ikke ske fra Christiansborg, men kun fra gaden. Gå til modstand, mens I stadig kan!

Udgivet i Dansk nationalisme | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar