Fremmede magter truer os

Sådan siger Trine Bramsen, ved menneskenes dumhed og Guds fravær Danmarks forsvarsminister. Hun har vel næppe i sit liv været i nærheden af så meget som en slangebøsse. Det er naturligvis ikke blomster fra hendes egen have. I den gror der absolut intet. Det er noget, hun har fra PET, som har det fra sit norske modstykke (PST), som har stjålet det fra SÄPO, det svenske sikkerhedspoliti, der allerede i sidste uge fremkom med den revolutionerende betragtning, at Rusland udgør en fare, fordi russerne påstår, at indvandringen i Sverige er en trussel mod den svenske stat – og, som vi alle ved, er der jo slet ingen problemer med den udenlandske indvandring i Sverige. Det er nok alt sammen bare noget, russerne har fundet på….

Men tilbage til emnet. Fremmede magter vil udnytte coronakrisen og skade Danmark:

”…fremmede magter (læs: Rusland) og ekstremister (læs: bl.a. undertegnede) vil udnytte den uoverskuelige krise til at sprede skadelige påvirkningskampagner og indsamle efterretninger om beredskab og infrastruktur i Danmark og andre vestlige lande.”

Beredskab og infrastruktur i Danmark – og andre steder – er i forvejen en åben bog for alle, der har øjne at se med og ører at høre med. At begge dele nu udstilles i sin nøgenhed gør næppe hverken fra eller til. At ekstremisterne udnytter situationen til at så splid og usikkerhed – skyldes måske, at ekstremisterne har ekstremt ret og tillader sig at kritisere regeringen for dens panikagtige reaktioner og de dermed forbundne omkostninger, der bomber os økonomisk et godt stykke tilbage mod stenalderen. Jørn Bro, tidligere souschef i den kriminelle organisation PET, mener, at vi skal holde øje med ”troldene i Sankt Petersborg”, og at Edwards Snowdons advarsel mod indgreb i vore fundamentale frihedsrettigheder er ”et meget godt eksempel på, at man gøder en urolig jordbund. Hans opgave er at skabe utryghed og angst i de vestlige samfund.” Altså tillægges en af ytringsfrihedens væsentligste forkæmpere rollen som russisk (?) agent. Man må beundre den skarpsindige analyseevne hos nuværende og forhenværende ansatte i den organisation!

Samtidig advarer man mere realistisk om, at Kina vil udnytte det økonomiske sammenbrud til at opkøbe vestens værdier for en slik. Ja, derfor skal man ikke have fri bevægelighed for kapitalen. Dette giver naturligvis yderligere næring til de stemmer, der siger, at Kina bevidst har påført os denne kedelige virus. Hm. Det smager lidt af konspirationsteori. Kineserne ville nok have benyttet en mere potent virus til det formål.

Man spørger sig jo nu uvilkårligt, hvad dette skal til for. Er man ved at forberede en udnyttelse af situationen til at kvæle enhver opposition, nu da man allerede har sat grundloven ud af kraft ved hjælp af særlove? Et forbud mod kritik af regeringens og folketingets indgreb, f.eks. – det kunne jo skabe utryghed og usikkerhed i befolkningen. Ja, måske på længere sigt et indgreb imod kritik af islam og indvandringen, da denne kritik jo truer den sociale fred? Jeg tiltror magthaverne alt, og den nationale opposition vil forhåbentlig bruge ethvert til rådighed stående middel til at rydde det nuværende system af vejen. Desværre er de midler, der kan føre til dette mål, ikke til dens rådighed – endnu da.

Dette indlæg blev udgivet i Udenrigspolitik og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s