Et borgerforslag vil efter alt at dømme endelig tvinge politikerne på Christiansborg til at tage stilling til en pervers og bestialsk form for børnemishandling, hvis eneste begrundelse bunder i primitiv religiøs overtro. Det drejer sig om omskæring, hvor man skærer i små drengebørns kønsdele for at behage en ikkeeksisterende guddom – eller i tilfældet med jøderne som et tegn på deres udvalgthed frem for andre folkeslag – en identitetsmarkør, lidt på linje med jødestjernen, som dog er komplet uskadelig. At det netop er kønsdelene – og ikke f.eks. øreflippen – det går ud over, siger i øvrigt meget om den perversitet, der hersker i disse kulturer med deres primitive fiksering på seksuallivet. I øvrigt er det set ud fra et teologisk synspunkt absurd. Gud har vel skabt mennesket, som han synes det skal være. Med hvilken ret mener menneskene, at de kan forbedre dette skaberværk? Mere nøgternt betragtet, er menneskekroppen et resultat af evolutionen – der er en mening med forhuden. Den har haft et evolutionsmæssigt fortrin – ellers havde den ikke været der.

At denne skamfering af kønsorganerne overhovedet diskuteres, er en skandale – og diskussionen er helt overflødig. Grundlovens § 67 giver rammerne for religionsfriheden: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

At skære i børns kønsdele af rituelle grunde strider imod både sædeligheden og den offentlige orden, jf. straffeloven, som fastslår:

§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.
Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.

I henhold til disse paragraffer straffes forældre, som under opdragelsen af deres poder finder det nødvendigt at give disse en endefuld – noget, de absolut ingen skade tager af, tværtimod – men ikke de forældre, rabbinere og imamer, der uden bedøvelse mishandler små børn ved at fjerne et stykke af deres penis og således gør dem til seksuelle invalider resten af deres liv. Dette må høre op – uden videre diskussion. Der behøves ingen særlig lov om dette forhold, det er kun et spørgsmål om at anvende den lov, der allerede findes.

Desuden har Danmark ved tiltrædelse af den internationale børnekonvention forpligtet sig til at standse dette religiøse vanvid, men mærkeligt nok skal den bestemmelse ikke følges. Konventionerne skal imidlertid altid slavisk opfyldes, når det gælder bestemmelser til skade for det danske folk.

Omskæring benyttes af jøder og muslimer. Havde det kun været muslimer, der havde udøvet denne primitive og barbariske mellemøstlige ritus, havde diskussionen for længst været overstået og omskæring forbudt. Omskæring af pigebørn – som jøderne ikke foretager – blev forbudt uden videre, uanset at den er en lige så fast bestanddel af den religiøse ritus hos primitive folkeslag i Afrika som jødernes omskæring af drengebørn. Men nu er det sådan, at der omskæres 15 jødiske drengebørn om året, og så bryder Helvede løs, ja, jøderne truer ligefrem med at forlade Danmark – hvilket vel kun kunne betragtes som en ekstra bonus.

Jøderne – og muslimerne – må ganske enkelt se at komme ind i det 21. århundrede. Hvad voksne gør ved sig selv i religionens navn, er vel i vid udstrækning deres egen sag, men ikke hvad de gør ved andre og slet ikke ved børn. Hvorfor skal omskæring af drengebørn beskyttes under religionens kåbe, men ikke omskæring af pigebørn? I den globaliserede verden må vi endvidere regne med, at andre barbariske skikke finder vej til Europa. Hvor går grænsen for, hvad man kan gøre, blot man kalder det et religiøst bud? Hvad med menneskeofringer, heksebrændinger, steninger og alle de manddomsritualer, der foretages i religionens navn?

Det er beskæmmende at se politikerne vride sig i denne sag. Denne karakterløse hobs totale mangel på rygrad gør deres øvelser helt akrobatiske. Man ser tydeligt det jødiske herrefolks marionetter i arbejde – og især på højrefløjen, hvor det ligefrem er pligt at slikke dette herrefolks anus. Læserbrevsskribenter, der tillader sig at være imod omskæring, smides rutinemæssigt ud af både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der hermed klart viser, hvis interesser det er, de varetager. Det er ikke det danske folks!

Skal en lille højtråbende, anmassende minoritet ved at påkalde sig holocaust i hver anden sætning endnu engang have held til at kvæle stemmer, der forsvarer de små børns rettighed til ikke at blive lemlæstet og i mange tilfælde påført varige psykiske traumer? Ja, det kan vi anse for helt sikkert. Denne lille minoritet har uforholdsmæssig stor indflydelse på såvel økonomien som medierne og ejer sådan set politikerne med hud og hår. Resultatet af diskussionen er givet på forhånd. Omskæring bliver ikke forbudt, men højst på et tidspunkt henlagt til hospitalerne, som man dog skulle mene har mere alvorlige opgaver at tage sig af, for slet ikke at tale om regningen, som også vil blive tørret af på danske skatteborgere. Vent og se!

Vil man have standset omskæringen af drengebørn, vil det kræve, at nogle af ofrene anlægger en sag imod deres forældre, rabbineren eller imamen og imod den danske stat for ikke at have beskyttet dem i henhold til loven. En sådan sag ville vi gerne støtte, men udfaldet er naturligvis heller ikke her givet på forhånd. Minoriteten er bestemt heller ikke uden indflydelse i den juridiske verden, men juraen har mange hensyn at tage – bl.a. fordi retsafgørelser danner præcedens. Sagen ville under alle omstændigheder være yderst interessant.

Hvad vi er vidner til, er udslag af indvandringens og multikulturalismens velsignelser. Hvad har denne diskussion at gøre i danske medier og i den danske offentlighed? Det er skikke, der hører en anden del af verden til, og som de må have lov at beholde for sig selv hjemme hos sig selv – men ikke her! Disse fremmede folkeslag skal derfor ud! Det er tankevækkende, at jøder altid står i første række, når det gælder fremme af indvandringen og dermed nedbrydelsen af det danske folk. ”Vi har alt til fælles med muslimerne!” siger Bent Melchior i et interview. Det er jo i så fald tankevækkende, at den danske skatteborger skal betale uanede beløb for at prøve at beskytte jødiske institutioner imod netop muslimer. Og havde her ingen muslimer været, ville omskæringen af 15 stakkels små jøder om året kunne have fortsat uden nogen som helst offentlig interesse – men nu snakker vi om tusindvis af ofre, og så stiller sagen sig anderledes. Jøderne høster, som de har sået.

Et mere radikalt synspunkt ville naturligvis være, at jøder og muslimer må have lov til at skære så meget de vil i hinanden – det vedkommer os ganske enkelt ikke, så længe de ikke skærer i os, men hvis vi vil opretholde retsstaten i dens nuværende form, er det ikke en holdbar vej at gå.

Hvad angår de mandlige politikere, vil vi gerne foreslå en grundig omskæring efter ortodokst jødisk ritual, så de ved, hvad de taler om! Og kvinderne skal tvinges til at se på!