Af Povl H. Riis-Knudsen
USA fejrede sit 250-års jubilæum den 4. juli 2026. Denne fødselsdag betyder noget særligt for mig. Det er netop 50 år, siden jeg kom til Amerika første gang for at tale ved The National Socialist White People’s Partys kongres i anledning af 200 året for USA’s grundlæggelse, og det blev indledningen til mit amerikanske liv, der strakte sig over fyrre begivenhedsrige år, hvor jeg lærte mange interessante mennesker at kende, og som førte mig til samtlige amerikanske stater med undtagelse af Hawaii. Jeg har vel kørt mindst et par hundrede tusind kilometer rundt i landet, og jeg har holdt meget af Amerika – men ikke af den amerikanske stat.
Amerikas Forenede Stater er en statsdannelse, men ikke nogen nation, og der findes intet amerikansk folk. De første kolonister var spanierne, så fulgte briterne, der dels grundlagede Jamestown, VA. i 1607, som havde et først og fremmest kommercielt sigte, og i 1620 fulgte en gruppe religiøse dissidenter, der slog sig ned i Massachusetts. Den indfødte befolkning så til med nysgerrighed. Indvandrerne blev betragtet som venner, man endnu ikke havde mødt, og indianerne hjalp dem med at overleve. De endte selv med at blive udsat for et massivt folkemord, og de overlevende vågnede op i reservater. Jeg skriver meget mere om alt dette i bind 2 af mine erindringer I hagekorsets lange skygge og også i 3. bind, der er under produktion, og som inden foråret vil udkomme med titlen Med hagekorset på slæb. Det er ikke forkert at sige, at USA er grundlagt på folkedrab og slaveri.
I 1776 dannede de 13 små kolonier på vestkysten af kontinentet en Union. De løsrev sig fra England, som i 1783 måtte kapitulere efter en blodig krig. Efterhånden udvidede USA sit territorium, dels ved køb, dels gennem krig, således at USA i dag består af 50 stater, som dækker ca. 40 % af det nordamerikanske kontinent.
USA’s så højtberømmede forfatning er udarbejdet til en stat bestående af disse 13 små stater, hvis hovedindkomst bestod af landbrug, og hvis befolkning – fraset indianerne, som ingen betydning havde – var særdeles homogen: hovedsagelig protestantisk og hovedsagelig fra det britiske moderland med et tilskud af tyskere. Valg fandt sted i relativt små lokale valgkredse, hvor man kendte de folk, der stillede op for at påtage sig politiske poster. Disse fik ingen løn, men højst dagpenge for de dage, de skulle møde op, og i princippet forventedes de selv at afholde deres udgifter. Det siger sig selv, at kun de mere velstillede havde tid til det – men det var jo også de mere velstillede, der var de dygtigste og de bedst uddannede. Her i landet var systemet oprindelig ikke anderledes. Man gik med andre ord ikke ind i politik for at blive rig!
Der var dengang heller ingen massemedier og frem for alt intet fjernsyn og intet internet. Man gik til valgmøder og fik direkte kontakt med kandidaterne. Efterhånden som landet voksede, blev valgkredsene større, og med massemediernes komme ændrede alt sig, for da begyndte valgkampe at koste penge i et omfang, som tvang kandidaterne til at søge økonomisk støtte, og en sådan får man ikke gratis. Politikerne bliver i dag købt af de store interesseorganisationer (især medicinalindustrien, rustningsindustrien og Israellobbyen) samt af plutokraterne. En plads i Repræsentanternes Hus koster op imod 300.000 dollars. Herefter er det jo ikke mere folket, der styrer, men pengene – dvs. oligarkerne, og en bemærkelsesværdig stor del af dem er jøder. Trumps ejer er Miriam Adelson, født Farbstein, som har stillet 250 millioner dollars til rådighed for ham, hvis han stiller op igen til en 3. periode. Der er forfatningsmæssige problemer i det, men der er intet, der ikke kan løses med den slags pengemidler. Trumps nuværende rådgivere præsenteres i Times of Israel1 . Mange har israelsk statsborgerskab.
Dette er naturligvis kun muligt, fordi man hen ad vejen har ændret indvandringslovene, der oprindelig var indrettet sådan, at den etniske balance i USA ikke ville blive ændret gennem indvandring. Allerede i slutningen af 1800-tallet lukkede man imidlertid op for de stakkels forfulgte jøder fra Østeuropa, hvis ubestridelige dygtighed på det økonomiske område i løbet af forbløffende få år gav dem afgørende kontrol over USA2 – og de fik derefter lukket portene op for alverdens pjaltepak:
“Give me your tired, your poor,
Your huddled masses yearning to breathe free,
The wretched refuse of your teeming shore.
Send these, the homeless, tempest-tost to me,
I lift my lamp beside the golden door!”
som udtrykt af den jødiske digter Emma Lazarus på ”The Statue of Liberty” ved indsejlingen til New York. Emma Lazarus var indvandringsaktivist og tog sig især af de jødiske ”flygtninge” fra Rusland.
Disse og senere jødiske ”menneskerettighedsaktivister” tilskyndede ikke blot til ophævelsen af alle fornuftige indvandringslove, men også til emancipationen af de forhenværende slaver og til indvandring fra alle de lande, disse selvsamme kredse havde tilskyndet USA’s rygradsløse regeringer til at knuse gennem militære interventioner, der ikke på noget tidspunkt eller på nogen måde var til gavn for den amerikanske befolkning – kun for våbenindustrien og bedemændene.
Amerika blev i mange år set som en smeltedigel, hvor alverdens racer, folkeslag og kulturer ville blive blandet, og hvoraf en ny kultur og et nyt menneske ville opstå. Sådan er det jo ikke gået, og sådan kunne det naturligvis ikke gå. Endnu for 50 år siden kunne man finde forskellige europæiske folkegrupper i USA, som bevarede deres hjemlands kultur i nogen grad. Elk Horn, Iowa, er f.eks. et sted, hvor man stadig i dag plejer dansk kultur, selv om man ikke mere ved meget om Danmark. I Elk Horn finder man imidlertid møllen fra Nørre Snede genopført. Det føles helt hjemligt. På samme måde har man hollandskprægede byer, tyskprægede byer osv., men disses kulturmønstre er i dag næsten væk og eksisterer kun som museale indslag. I dag kan man nok højst endnu tale om en vis fælles europæiskpræget kultur. Men europæerne, der har skabt grundlaget for det moderne USA, er ved at komme i mindretal. Man har nu også udprægede arabiske byer, somaliske byer (det for bare 25 år siden meget skandinaviskprægede Minneapolis er i dag en kopi af Mogadishu), og hele den svenskprægede stat Minnesota, er et af de mest politisk degenererede steder i USA.
Da man så, at smeltediglen ikke frembragte det ønskede resultat, satsede man på kludetæppet af forskellige kulturer, der gensidigt kunne befrugte hinanden. Også det er det småt med. Kun de senest ankomne og ofte islamfunderede samfund består, ligesom også vietnamesere og kinesere i nogen grad beholder deres kultur – uden at dele den med andre. Flertallet af amerikanere (sorte som hvide) lever imidlertid i en nulkultur, uddannelsesniveauet er det laveste, man kan forstille sig, og amerikanerne er den mest uvidende befolkning i den såkaldte civiliserede verden, til hvilken man efterhånden dårligt kan regne USA. Har du penge kan du naturligvis få alt og indrette dig vidunderligt i smukke og behagelige omgivelser, men et stigende antal amerikanere bor på gaden og lever af indholdet af skraldespandene. Stadig flere bedøver sig selv med fentanyl for at slippe væk fra Guds eget land. Infrastrukturen bryder sammen, byerne ligner snart noget fra den 3. verden, industrien flytter til Kina. I 40 år kunne jeg følge landets forfald, og jeg har i dag intet ønske om at vende tilbage3 .
USA ynder at benytte demokrati og frihed som sine varemærker – det skinnende lys på bjerget – det, der berettiger USA til at blande sig i alt, ja, til at styre hele verden, se f.eks. Venezuela, Cuba og Iran. Iran truer på ingen måde USA – selv om man så havde atomvåben, ville man ikke have fremføringsmidler til at true USA. Jeg synes, som jeg ofte har skrevet, ikke, at enhver bør have sit eget atomvåben i køkkenskabet, men hvad kommer det egentlig USA ved? Skal USA virkelig bestemme, hvem der må have atomvåben og hvem ikke? Og hvad med Israel, som ikke har underskrevet ikkespredningsaftalen, som ikke tillader inspektion, og som er den mest labile stat i Mellemøsten med den mest sindssyge regering, man kan forestille sig – en regering, som mener, at Israels folk som Guds udvalgte har lov til at begå folkemord mod palæstinenserne, der har beboet disse områder nogen tusind år længere end jøderne, af hvilke de fleste har deres rødder i Ukraine, hvilket vel også i anden sammenhæng er tankevækkende. Der er vist forskellig ret for forskellige folk her! Men ét er nu sikkert: Iran har lært, at de er nødt til at have atomvåben for at være i sikkerhed. USA’s krig mod Iran er om nogen krig en uprovokeret angrebskrig – men i vestlige medier betegnes den aldrig som sådan – i modsætning til Ruslands særlige militæroperation i Ukraine, som bestemt ikke er uprovokeret, og som ikke kan betegnes som en angrebskrig. Vi skal i den forbindelse også nævne USA’s lange række af andre uprovokerede angrebskrige fra Korea- krigen og Vietnam-krigen frem til krigene i Jugoslavien, Irak, Afghanistan, Syrien, Libyen, Sudan etc.
USA har ingen legitimitet som ”verdens politibetjent”, for USA opretholder ikke retstilstanden, men tilintetgør den og efterlader sig overalt krig og kaos. I hvis interesse er alt dette egentlig? I hvert fald ikke i den amerikanske befolknings – men denne betaler dyrt for det. Hvad kunne amerikanske skatteborgere ikke have fået for de mange milliarder, Trumps egenmægtige krig mod Iran har kostet. Hvad med gratis sundhedssikring, gratis uddannelser el.lign.?
Men hvordan er det så egentlig med friheden i USA. Nettet svømmer over med videoer om grove krænkelser begået af korrupte betjente – for slet ikke at tale om ICE. Jeg har naturligvis ikke noget imod, at man sender illegale immigranter ud af landet – men det er måden, man gør det på, der godt kan forarge mig. Dertil kommer så den stadig voksende meningsterror i medier, på uddannelsessteder osv. og diskriminationen af den hvide befolkning. USA er det land i verden, der har flest indsatte i landets fængsler i forhold til folketallet, hvor der rutinemæssigt serveres dyrefoder for fangerne i stedet for menneskeføde. Fængslerne er nemlig privatdrevne og skal give så stort et overskud som muligt. Selv våbenlovene er mange steder blevet indskrænket, så de minder om europæiske forhold. Men hvad er frihed egentlig, når man bor på gaden? Joseph Goebbels sagde engang, at den eneste frihed, han kendte, var friheden for lus. Ikke engang den har de fattigste amerikanere. Men man har da friheden til at vælge, de politikere, man vil? Men har man nu også det i et land, hvor politikere bliver købt af interessegrupper, og aldrig når frem til stemmesedlen, hvis de ikke råder over betydelige beløb til reklamer? Og dertil kommer så pressens indflydelse. Vi ved godt, hvem der behersker pressen. Det emne vil vi tage os af ved anden lejlighed.
Donald Trump blev ved valget i 2024 valgt på et løfte om fred – ikke flere uendelige krige, men opgør med sumpen i Washington. Ikke flere indblandinger i andre landes indre anliggende, ikke flere ”regime change-operationer” – MAGA – ”Make America Great Again!” Det begyndte, som jeg ofte har nævnt også meget godt, men det varede ikke længe, så var alt igen ved det gamle. Trump er en mand, der praler af aldrig at have læst en bog, og han er da også fuldstændig uvidende om den verden, han ønsker at beherske. Rådgivningen overlader han til sine jødiske venner og Israels premierminister Benjamin Netanyahu, der styrer ham, som man styrer enhver anden marionetdukke – med hånden solidt oppe bagi. Israel ønsker at tilintetgøre Iran, fordi Iran er den største hindring for Israels stormagtsdrømme. Det er ikke Iran, men USA (og Israel), der har finansieret og organiseret terrorgrupper over hele verden, væltet lovligt valgte regeringer og iværksat militære angreb4.Hertil kommer økonomiske manipulationer med valuta- og aktiemarkederne. USA er simpelthen den værste terrorstat, verden har set i nyere tid. Alle verdens lande burde forene sig med det ene formål at tilintetgøre USA. Da en atomkrig vil udslette os alle, må man gribe til andre midler end de militære, f.eks. total boykot, afbrydelse af diplomatiske forbindelser, spærring af luftrummet for amerikanske fly eller fly til og fra USA, total handelsblokade, udelukkelse fra SWIFT, afskaffelse af dollaren som internationalt betalingsmiddel – og ikke mindst indløsning af alle amerikanske statsgældsbeviser (!) – indefrysning af amerikanske tilgodehavender i udlandet, afbrydelse af alle kulturelle forbindelser (USA har absolut ingen kultur), intet sportssamkvem, ingen rejsemuligheder for amerikanere, intet videnskabeligt samkvem, forbud mod benyttelse af al software fra USA og alle digitale tjenester, alle filmproduktioner etc. Vi behøver ikke noget af det! Vi skal alligevel bryde ud af det digitale fængsel. Samme sanktioner bør indføres mod Israel, men hvis den amerikanske støtte falder bort, hører Israel af sig selv op med at eksistere. Kun ved at fjerne disse to skampletter fra verdenskortet kan verdensfreden sikres!
Man kan naturligvis spørge sig selv, hvorfor Trump lader sig styre af Netanyahu. Han er 80 år gammel og har hverken brug eller praktisk mulighed for at få en yderligere politisk karriere. Han kunne med det flertal, han har, gennemføre stort set hele sin politik til gavn for USA og den hårdt prøvede amerikanske befolkning. Det ville styrke hans popularitet og gøre ham til en af USA’s bedste præsidenter. I stedet kåres han nu som den værste. Han er selvfølgelig gennem familie- og venskabsbånd stærkt knyttet til Israel – men det kan ikke være nok. Det er i dag en veletableret kendsgerning af Jeffrey Epstein arbejdede for Mossad5, idet han samlede kompromitterende materiale om verdens såkaldte elite. USA nægter i praksis at offentlige dette materiale, der vil afsløre ikke blot seksuelle udskejelser med mindreårige, men langt, langt værre ting. Måske er det det, der nøglen til styringen af Trump.
Den amerikanske forfatning bygger i og for sig på et sindrigt system af ”checks and balances”, der er udtænkt netop med henblik på at forhindre, at et af statens tre magtorganer (præsidenten, kongressen og højesteret) får for stor magt. Man har ikke taget højde for den nuværende situation, hvor Trump både er præsident og kontrollerer kongressen samtidig med at han har udnævnt en række højesteretsdommere, således at der i højesteret er et flertal af dommere, som mere eller mindre deler præsidentens politiske opfattelse. Det er et problem, der er vanskeligt at løse inden for rammerne af den nuværende forfatning. Det ville gavne USA at komme af med Trump ved en rigsretssag, men det er en langsommelig affære, men USA’s historie viser jo, at man i nødsfald også har andre måder at komme af med præsidenten på. I denne stund styrer vi imidlertid direkte mod en verdenskrig.
Vi har brug for en ny sikkerhedsstruktur i verden, hvor et enkelt land ikke får mulighed for at dominere andre lande, men inden for det nuværende system vil alt være lappeløsninger. Verden er blevet så kompliceret, at vi har brug for et system, der sikrer, at vore nationer og lande styres af kvalificerede og kompetente ledere og ikke af figurer som Trump, Mette Frederiksen, Kaja Kallas, von der Leyen, Mark Rutte og andre ubegavede og uvidende tumper. For USA’s vedkommende er problemerne af astronomisk størrelse. Der er ganske enkelt ikke noget, der binder befolkningen sammen – bortset fra skåltalernes ilde anbragte storhedsvanvid. USA bør – så vidt det lader sig gøre – opdeles efter etniske og kulturelle retningslinjer. Mindre enheder er lettere at styre, de kan ikke lave så stor ravage i verden, og mulighederne for korruption er mere begrænsede,
I erkendelse af alle disse forhold følger vi her Trumps mani med at give steder og ting nye navne. Vi skal derfor omdøbe USA til Epsteinia – et passende navn for denne verdens største latrin!
Noter
- https://www.timesofisrael.com/who-are-the-jews-in-trumps-inner-circle-and-how-will-they-affect-his-second-
term/ ↩︎ - Se f.eks. Neal Gabler: An Empire of Their Own. How the Jews Invented Hollywood, Doubleday, New York 1989. Neal Gabler er selv jøde og fortæller med stolthed, hvordan jøderne overtog hele underholdningsindustrien i USA. Det er underholdningsindustrien, der skaber folks holdninger og giver dem deres meninger. Dertil kommer så medierne, som er i de samme hænder.
Judith Ramsey Ehrlich og Barry J. Rehfeld: The New Crowd. The Changing of the Jewish Guard on Wall Street, Harper Perennial, New York 1990. Jøder beretter atter stolte om jøder.
David Duke: Jewish Supremacism. My Awakeing to the Jewish Question, Free Speech Press 2003. På dansk: David Duke: Jødisk racisme, Dan Publishing. U.å. ↩︎ - Vicepræsident J.D. Vance har på fortrinlig vis skildret sin barndom og det miljø, han er vokset op i. Som en af de meget få amerikanske politikere kommer han fra samfundets allernederste hylde: J.D. Vance: Hillbilly Elegy. A Memoir of a Family and Culture in Crisis, William Collins, London 2016. Med denne opvækst har Vance bestemt en bedre baggrund for at forstå den menige amerikaners situation end Trump, men har han også den fornødne kulturelle baggrund for at kunne reparere på det amerikanske samfund? Det kan næppe blive til mere end lapperier. Bogen er under alle omstændigheder læseværdig, og den findes også på dansk. ↩︎
- https://www.leksikon.org/art.php?n=3940&t=512 ↩︎
- Whitney Alyse Webb: One Nation Under Blackmail – Vol. 1
The Sordid Union Between Intelligence and Crime that Gave Rise to Jeffrey Epstein & One Nation Under Blackmail – Vol. 2 The Sordid Union Between Intelligence and Organized Crime That Gave Rise to Jeffrey Epstein. ↩︎