Kilde: Acvec
Licens: CC BY-SA 3.0
Moshe Kantor har en drøm – en drøm om et stalinistisk Europa:
Dr. Moshe Kantor, formand for European Jewish Congress (EJC), sagde, at Europa står på tærsklen til »en ny mørk middelalder« under åbningen af det fjerde internationale »Let My People Live!«-forum, der blev afholdt i Prag på tærsklen til den internationale holocaust-mindedag.
»De nylige grusomheder i Paris, Bruxelles og Toulouse er synlige manifestationer af de dybe strukturelle problemer, der præger det europæiske samfund i dag,« sagde dr. Kantor. »Dette, sammenholdt med de ekstremistiske partiers fortsatte valgmæssige succeser i Europa, som de seneste valg på tværs af kontinentet har vist, tyder desværre på, at Europa befinder sig på en farlig kurs. Vi har brug for praktiske løsninger, og derfor har vi prioriteret vedtagelsen af den europæiske ramme for en national lovgivning til fremme af tolerance.«
Denne modellov, der er udarbejdet af førende europæiske eksperter og lovgivere og støttet af EJC, definerer grænserne for tolerance, hvilket er et krav om sikkerhed. Den er tænkt som en paneuropæisk lov, der for første gang ikke blot omhandler den generelle forpligtelse til tolerance, men også definerer de værdier, der skal bevares, samt grænserne for tolerance over for minoritetsgrupper, der udgør en trussel mod andre minoriteters og deres værtslandes sikkerhed. …
»På kort sigt skal indsamlingen og udvekslingen af efterretninger på tværs af Europa øges. Det er nu velkendt, at alle gerningsmændene bag angrebene i Paris var på efterretnings- og politimyndighedernes radar. Spørgsmålet om forebyggelse må tages op på ny, for det nuværende paradigme fungerer simpelthen ikke,« sagde dr. Kantor. »Politiet og retshåndhævelsen skal også styrkes. Dette omfatter aktiv håndhævelse af love mod opfordring til had og antisemitisk tale samt en mere håndfast tilgang over for dem, der fremmer had og vold.
»Aldrig før har Europas intellektuelle elite sluttet sig sammen med kontinentets øverste politiske ledelse og førende juridiske eksperter på samme konference for virkelig at tage fat på de meget reelle trusler, som alle Europas borgere står over for. Nu må vi omsætte disse vigtige ord til konkret handling,“ sagde Kantor. (EJC President Moshe Kantor: Europe on the Cusp of ‘New Dark Ages’ at Forum to Combat anti-Semitism, Racism and Radical Jihadism, European Jewish Congress’ hjemmeside, 28. januar 2015)
Skræmmende totalitært, ikke sandt? Jeg har i ugevis ventet på, at frygtløse forsvarere af ytringsfriheden som Mark Steyn, Nick Cohen og Denis MacShane skulle fordømme denne russiskfødte milliardær og hans dybt skumle plan om at omdanne Europa til en kopi af det stalinistiske Rusland, hvor han blev født i 1953. Jeg venter stadig. I virkeligheden ønsker Steyn, Cohen og MacShane slet ikke at forsvare ytringsfriheden. Nej, de vil aflede vores opmærksomhed, mens den bliver ødelagt.
Logikken er enkel. Hvis de og andre engagerede libertarianere fordømte Moshe Kantor, ville de afsløre den centrale jødiske rolle i ødelæggelsen af friheden og oprettelsen af tyranni. Kantor opfordrer jo eksplicit til neostalinisme i de europæiske jøders navn. Stillet over for et valg mellem at forsvare friheden og støtte tyranni, hvad skal en engageret libertarianer så gøre? Det er simpelt: En libertarianer bør støtte tyranni. Mark Steyn bruger endda den samme tåbelige retorik som Kantor:
»Jøder har længe spillet den uheldige rolle som ’kanariefuglen i kulminerne’ for den europæiske tolerance. Endnu en gang er tegnene ildevarslende.« — Moshe Kantor, 15. januar 2015.
»Jøderne er altid kanariefuglene i kulminen, så de vil ikke være de sidste i Europa til at opdage, at når det virkelig gælder, er staten ikke der for dig.« — Mark Steyn, 16. januar 2015.
Lad os undersøge disse påstande fra vores to store jødiske intellekter. Udtrykket »kanariefuglen i kulminen« henviser til den gamle praksis med at bruge kanariefugle til at opdage tilstedeværelsen af giftig gas i miner. Små fugle er mere følsomme end mennesker, så gassen påvirker dem først, og minearbejderne bliver advaret i god tid.
Gælder dette udtryk for Europas jøder? Tja, husk, at Kantor sagde, at der er »dybe strukturelle problemer … i det europæiske samfund i dag.« Det dybeste problem af alle er tilstedeværelsen af millioner af voldelige, intolerante, skatteudnyttende muslimer fra den tredje verden. Men hvordan kom de hertil? Har Europas hvide, kristne flertal nogensinde stemt for deres tilstedeværelse? Nej, tværtimod. Flertallet var imod åbningen af Europas grænser, men muslimerne strømmede alligevel ind. Hvorfor? Fordi jøder som Moshe Kantor ønskede dem her for at ødelægge Europa som et hvidt, kristent kontinent.
Og hvem led først og hårdest under deres tilstedeværelse? Ikke de stakkels jødiske kanariefugle, men de hvide kulminearbejdere, der skabte minen. En voldtægtsbølge har hærget i Sverige i årtier. Voldtægtsmændene er muslimer, og ofrene er hvide. I Storbritannien har et Labour-parlamentsmedlem udtalt, at der kan være »op til en million ofre for seksuel udnyttelse af børn«. Igen er voldtægtsmændene muslimer, og ofrene er hvide.
Den samme historie finder man overalt, hvor hvide nationer »beriges« af muslimsk indvandring, fra Australien til USA. Et enormt antal hvide har været udsat for voldelige forbrydelser begået af muslimer og andre indvandrere fra den tredje verden, hvis tilstedeværelse de aldrig har stemt for. Og disse mord, voldtægter og overfald har stået på i årtier. Til sammenligning har jøder næsten ikke lidt overhovedet.
Men Kantors og Steyns skamløse frækhed slutter ikke der. Begge tager konstant deres violiner frem for at beklage den unikke måde, hvorpå jøder »hades« blot for at være jøder. Steyn siger, at »i over et årti har jeg skrevet om det metastaserende jødehad i Europa.« Andetsteds henviser han til »det kolde, vedvarende jødehad« i Europa og »jødehadet i den muslimske verden.« Kantor bruger dette beklagelige »jødehad« til at kræve en ny, forbedret stalinisme. Steyn ignorerer, hvad Kantor foretager sig, og fortsætter med at fordømme muslimer som frihedens fjender.
Men Steyn ignorerer et andet og mere udbredt had, der »spreder sig« i Europa. Han er nødt til at ignorere det, fordi det ødelægger løgnen om jøders unikke offerrolle, som jødiske supremacister som Steyn og Kantor drager så stor fordel af. Da en potentiel muslimsk terrorist blev stillet for retten i London i 2014, fik juryen at vide, at en »aflytningsenhed, der var anbragt i [hans] bil, havde optaget ham, mens han sagde: ’Jeg hader hvide mennesker’«. Efter Charlie Hebdo-massakren i Paris kom det frem, at de to muslimske skytter »détestaient les Gaulois« – »hadede de indfødte franskmænd«. Da fire muslimske »unge« sidste år blev anholdt for en brutal, to timer lang voldtægt i samme by, sagde de, at de angreb deres offer, fordi hun var fransk, og fordi »les Français sont tous des fils de pute« — »franskmændene er alle ludersønner.«
I alle velstående hvide nationer er det den samme historie: ikke-hvide muslimer hader hvide og begår forbrydelser mod hvide alene fordi de er hvide. »Jødehad« er ikke den eneste rædsel, som løgnere og svindlere som Moshe Kantor og Mark Steyn foregiver, at det er. »Hvidhad« er mere alvorligt, mere udbredt og langt mere skadeligt i sine konsekvenser.
Men lad os være præcise: De største hvidehadere er ikke muslimer. Ytringsfrihedens største fjender er heller ikke muslimer. Hvis Mark Steyn og andre libertarianere vil vide, hvem det er, er mit råd simpelt:
Deltag blot i det næste møde i European Jewish Congress. Hadet mod hvide og kærligheden til tyranni vil være umuligt at overse.
Kilde
Fra The Occidental Observer; “Moshe Kantor’s Campaign to Stalinize Europe“. Oprindeligt udgivet d. 5. marts 2015.