Af Jose Nino

Mens den amerikanske offentlighed fortsat er dybt splittet af valgteater, styrer en udvalgt koalition af jødiske organisationer konsekvent statens skib og sikrer, at den underliggende geopolitiske kurs forbliver uændret, uanset hvem der sidder i Det Ovale Kontor. Intetsteds er dette blevet mere tydeligt end i den igangværende krig mod Iran.

Anti-Defamation League, American Jewish Committee, World Jewish Congress og Conference of Presidents of Major American Jewish Organizations har alle udsendt erklæringer, der støtter den fælles amerikansk-israelske militærkampagne mod Iran, som begyndte omkring den 27. og 28. februar 2026. Information Liberation tweetede: »Anti-Defamation League, American Jewish Committee, World Jewish Congress og Conference of Presidents of Major Jewish Organizations* har alle udsendt erklæringer, der støtter Trumps og Netanyahus krig mod Iran. Det er vigtigt at få dette på det rene, da det placerer dem på den modsatte side af flertallet af amerikanerne, der er imod den pågældende krig.«

Information Liberation tweetede også, at ADL, ledet af administrerende direktør Jonathan Greenblatt, og American Jewish Committee, ledet af administrerende direktør Ted Deutch, støttede krigen mod Iran, ligesom World Jewish Congress, ledet af præsident Ronald Lauder, som udtrykkeligt godkendte krigen.

Daroff, der er administrerende direktør for Conference of Presidents of Major American Jewish Organizations, udsendte en fælles erklæring sammen med bestyrelsesformand Betsy Berns Korn den 28. februar 2026. Erklæringen lød i sin helhed:

Vi står fast ved USA’s og Israels side, når de handler beslutsomt mod det iranske regime. Vi roser præsident Donald Trump og premierminister Benjamin Netanyahu for deres tætte samarbejde og klare beslutsomhed i dette kritiske øjeblik. Deres lederskab afspejler styrken i sikkerhedspartnerskabet mellem USA og Israel og en fælles vilje til at standse et regime, der truer den regionale og globale stabilitet.

I mere end fire årtier har Teheran bevæbnet og styret terrorproxyer, skabt regional ustabilitet, truet Israel, rettet angreb mod amerikanske interesser, udvidet sit program for ballistiske missiler, stræbt efter nuklear kapacitet og undertrykt sit eget folk. Gennem Hizbollah, Hamas og houthierne har det eksporteret vold til hele Mellemøsten.

Ayatollah Ali Khamenei stod i spidsen for denne terrorkampagne og overvågede bevæbningen af stedfortrædernetværk, fremme af atom- og missiltrusler samt undertrykkelsen af det iranske folk. Hans død afslutter et kapitel præget af vedvarende fjendtlighed og regional destabilisering.

USA og Israel handler nu i fællesskab for at fjerne regimets evne til at true sine naboer gennem atomudvikling, spredning af missiler og stedfortræderkrig. Vores modstand er rettet mod regimet, ikke mod det iranske folk, som fortjener værdighed og muligheden for at bestemme sin egen fremtid.

Vi udtrykker solidaritet med Israels befolkning, der søger ly for iranske missil- og droneangreb. Vi står også sammen med borgerne i De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Saudi-Arabien, Jordan og andre regionale partnere, der har været udsat for direkte iranske missilangreb og iransk-støttede angreb på deres territorium.

Hjemme i USA er vi fortsat i tæt samarbejde med de føderale, statslige og lokale retshåndhævende myndigheder. Vi opfordrer til fortsat årvågenhed i alle jødiske samfund og tilskynder institutioner til at gennemgå sikkerhedsprotokoller og opretholde øget opmærksomhed.

Vi beder for sikkerheden for amerikanske og israelske soldater og for alle uskyldige civile, der er i fare. Vi støtter bestræbelser, der styrker afskrækkelse, genopretter stabilitet og beskytter vores allieredes sikkerhed.

Jonathan Greenblatt, administrerende direktør for ADL, udsendte ikke en underskrevet pressemeddelelse den dag, men ADL offentliggjorde et indlæg på X, hvor der stod:

Mens koordinerede amerikanske og israelske angreb retter sig mod det iranske regime, står ADL på USA’s, Israels og det iranske folks side, som fortjener værdighed og frihed fra et regime, der myrder sine egne borgere.

ADL tilføjede, at organisationen fortsat vil overvåge trusler »fra det iranske regime og dets stedfortrædere mod jødiske samfund i USA og rundt om i verden«.

Tilsvarende udsendte Ted Deutch, administrerende direktør for American Jewish Committee, en erklæring samme morgen, hvor han roste den fælles israelsk-amerikanske operation. I erklæringen stod der:

Dagens militære aktion følger i kølvandet på årelang iransk eskalering, vildledning og afvisning af at opfylde sine internationale forpligtelser — herunder de seneste resultatløse forhandlinger i Genève. Ansvaret for denne krise ligger udelukkende hos det iranske regime. I årtier har American Jewish Committee (AJC) advaret ledere verden over om konsekvenserne af det iranske regimes ulovlige stræben efter et atomvåbenprogram, dets systematiske krænkelser af menneskerettighederne og dets konstante bestræbelser på at destabilisere regionen, true USA’s interesser og bringe Israel og vores arabiske partnere i fare. Vi i AJC er taknemmelige over for de modige amerikanske og israelske styrker, der gennemførte denne aktion. Vi står sammen med det israelske folk, som står over for iranske angreb og trusler om yderligere eskalering. Vi står også fast ved det iranske folks side i deres stræben efter frihed og beder til, at denne udvikling kan føre til en bedre fremtid for dem og deres land. Som den globale interesseorganisation for det jødiske folk vil AJC fortsat samarbejde med ledere over hele verden for at stille det iranske regime til ansvar for dets eskalerende trusler mod den globale sikkerhed. Am Yisrael Chai (Israels folk lever).

Formanden for World Jewish Congress, Ronald S. Lauder, indtog en lignende holdning ved at udsende en erklæring samme dag, hvor han støttede angrebene og opfordrede det internationale samfund til at »stå bag denne historiske indsats og støtte yderligere foranstaltninger, der sætter en stopper for teokratiske tyranners evne til længere at påføre det iranske folk og verden som helhed skade.«

Disse udtalelser gentager næsten ordret det sprog, der blev brugt af AJC, ADL, AIPAC og Jewish Federations of North America under tidligere eskaleringer mellem Iran og Israel i 2024 og juni 2025, hvor jødiske organisationer på tværs af det ideologiske spektrum viste, hvad Times of Israel beskrev som »fuldstændig enstemmig støtte« til angreb på Iran.

Præsidentkonferencen er det koordinerende organ for snesevis af amerikansk-jødiske organisationer, og dens offentlige udtalelser udsendes typisk i fællesskab af formanden og den administrerende direktør på vegne af det samlede medlemskab. Det betyder, at når Conference of Presidents udtaler sig, lægger den implicit AIPAC’s, ADL’s, AJC’s, B’nai B’riths, Zionist Organization of America’s, JINSA’s og lignende gruppers troværdighed bag et enkelt, samlet budskab, hvilket viser en bemærkelsesværdig grad af jødisk solidaritet omkring et geopolitisk foretagende, som den bredere amerikanske befolkning ikke har nogen reel interesse i at deltage i.

Graden af upopularitet, som Iran-eventyret nyder blandt det ikke-jødiske Amerika, er markant. Ifølge Pew Research sagde 59 % af amerikanerne, at USA traf den forkerte beslutning ved at anvende militær magt, og 61 % misbilliger Trumps håndtering af konflikten. En AP-NORC-meningsmåling viste, at 59 % af amerikanerne mener, at den amerikanske militæraktion er gået »for langt«, mens en Quinnipiac-undersøgelse dokumenterede, at 74 % er imod at sende amerikanske landtropper ind i Iran. Meningsmålinger fra CNN og NPR/PBS/Marist bekræftede tilsvarende niveauer af misbilligelse. Den partipolitiske kløft er fortsat markant, idet omkring 90 % af demokraterne er imod indsatsen, mens ca. 75 % til 85 % af republikanerne støtter den.

Selvom American Jewish Committee, ADL, World Jewish Congress og Conference of Presidents of Major American Jewish Organizations er bedst kendt for deres indsats for Israel og bekæmpelse af antisemitisme, viser deres institutionelle historie et langt bredere mønster af engagement i konflikter, menneskerettighedsarbejde og stormagtspolitik.

En af de mest betydningsfulde kampagner, disse grupper førte, havde intet med Israel at gøre. I årtier kæmpede amerikansk-jødiske organisationer for sovjetiske jøders udvandringsrettigheder, og indsatsen omformede forholdet mellem Washington og Moskva. Grupper som American Jewish Committee, National Conference on Soviet Jewry og Union of Councils for Soviet Jews opbyggede den lobbymaskine, der stod bag Jackson-Vanik Amendment fra 1975, som knyttede mestbegunstigelsesstatus i handelen til fri udvandring. [Mestbegunstigelsesstatus (MFN-status) betyder, at et land giver en handelspartner de bedst mulige handelsvilkår og laveste toldsatser, som det giver til ethvert andet land. Inden for Verdenshandelsorganisationen (WTO) er det et grundlæggende princip, at medlemslande ikke må forskelsbehandle. Red.]

Da kongresmedlem Chris Smith (D-N.J.) i 2011 modtog en menneskerettighedspris fra AJC, roste han disse grupper for at have leveret den »ekspertise, veludviklede strategier, pålidelige oplysninger og handlingsrelevante efterretninger«, der fik loven til at fungere, og angav antallet af befriede til »mere end 657.000 sovjetiske jøder mellem 1975 og 1991«, og argumenterede for, at Jackson-Vanik-loven »revolutionerede menneskerettighedspolitikken til det bedre på flere fronter« og lagde grunden til de love om menneskehandel og religionsfrihed, som han senere var med til at udarbejde. Bredere opgørelser viser et højere tal, idet omkring en million sovjetiske jøder nåede frem til Israel i samme periode. Kampagnen var banebrydende for brugen af handel og sanktioner som et redskab til at fremme menneskerettighederne – en model, som disse organisationer senere skulle ty til i andre kampe, herunder i forbindelse med Iran.

De samme grupper har taget sagen op for uighuriske muslimer – en gruppe, der er berygtet for at blive brugt af udenlandske efterretningstjenester som CIA til at destabilisere Kina. American Jewish Committee var vært for den uiguriske forkæmper Nury Turkel, der er kommissær i den amerikanske kommission for international religionsfrihed og medstifter af Uyghur Human Rights Project, på sin platform »Advocacy Anywhere«, hvor han tilsluttede sig Udenrigsministeriets vurdering af, at Kinas massefængsling er »den største fængsling af en etnisk minoritet siden Holocaust«, og betegnede den »bevidste forhindring af befolkningsvækst« som et juridisk tegn på folkemord. I 2021 vedtog Jewish Council for Public Affairs, den vigtigste paraplyorganisation for det amerikansk-jødiske samfund, en resolution, der fordømte Kinas politik som »folkemord« og opfordrede medlemmerne til at hjælpe med at »skabe en græsrodsbevægelse til forebyggelse af grusomheder.«

Siden 2015 har disse samme organisationer arbejdet for at blokere en atomaftale med Iran. Da Obama-regeringen indgik den fælles omfattende handlingsplan, dvs. atomaftalen med Iran, meddelte American Jewish Committee, at man var nået frem til den konklusion, »at vi med overvældende flertal må modsætte os denne aftale«, AIPAC investerede millioner i en kampagne for at få den nedstemt, og en række etablerede organer, herunder ADL, Jewish Federations of North America og Conference of Presidents, lobbyede ligeledes imod den. AJC’s erklæring anførte »det iranske regimes karakter og dets grundlæggende ideologi« som diskvalificerende.

Denne holdning holdt sig gennem et helt årti. Den overlevede Trumps tilbagetrækning fra aftalen i 2018, forsøgene under Biden-æraen på at genoplive den i 2021 og 2022 samt aftalens sammenbrud i 2025, og da amerikanske og israelske styrker angreb iranske atom- og militæranlæg i begyndelsen af 2026, pressede Præsidentkonferencen Washington til at sikre »en varig forebyggelse af et atombevæbnet Iran« og til at gøre enhver lempelse af sanktionerne betinget af verificerbar iransk overholdelse i sin erklæring om rammeaftalen fra 2026.

De samme grupper har stillet sig på Washingtons side i dets bredere magtkampe. Efter at Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, fordømte ADL angrebet »på det kraftigste« som »en åbenlys overtrædelse af folkeretten«, advarede om, at »konsekvenserne af Ruslands aggression rækker langt ud over Ukraines grænser« og »udgør en trussel mod demokratiet overalt«, og opfordrede tilhængerne til at yde humanitær hjælp til ukrainske flygtninge. På tværs af disse vidt forskellige sager går ét mønster igen. Disse organisationer presser på for at knytte handelsmæssige og diplomatiske fordele til fjendtlige staters adfærd – en logik, der først blev afprøvet i Jackson-Vanik-ændringen og videreført i sanktionsarkitekturen rettet mod Iran.

I sidste ende beviser konsistensen i disse organisationers indflydelse, at det amerikanske præsidentembede blot er et roterende embede, mens det egentlige centrum for suveræn magt ligger et andet sted. Uanset hvem der sidder i Det Ovale Kontor, bevarer disse enheder den strukturelle evne til at styre landets sikkerheds- og udenrigspolitik, så den passer til deres egne strategiske interesser. Indtil denne skyggeregering afvikles eller fratages sin institutionelle kontrol, vil USA forblive et stumpt redskab for det organiserede jødiske samfunds vilje, der systematisk indsættes for at så kaos over hele kloden på bekostning af sine egne borgere.

José Niño er freelanceforfatter bosiddende i Charlotte, North Carolina. Du kan kontakte ham via Facebook og Twitter. Abonner på hans »Substack«-nyhedsbrev ved at besøge »José Niño Unfiltered« på Substack.com.

---

Kilde

Fra The Occidental Observer; “The Shadow Government Steering America’s Iran War“. Oprindeligt udgivet d. 31. juli 2026.