R.I.P

Det er på en måde spændende at se et parti gå i total opløsning på få måneder. Det er en glimrende illustration af demokratiets elendighed. Vi har tidligere beskæftiget os med Nye Borgerliges selvmord for åben skærm. Man troede ikke, det kunne blive værre – men det kunne det. Aldrig så snart landsmødet har fået valgt en virkelig kompetent formand, afsættes han af partiets hovedbestyrelse, idet man ovenikøbet ekskluderer ham. Der må unægtelig være noget i vejen med lovene i det parti.

Jeg skal ikke blande mig i de forskellige økonomiske forhold, men Lars Boje Mathiesen er en sølle folkeskolelærer. De er ikke godt lønnet. Han har altså ikke som Pernille Vermund noget på kistebunden. Beslutningen bærer lidt præg af, at det er et velhaverparti, der ikke rigtig kan sætte sig ind i, at ikke alle er velhavende. Andre partiformænd får ministerløn – og der er mere arbejde ved at være formand i et lille parti, der vil frem.

Men det er nok slet ikke det, der er i vejen. Lars Boje Mathiesen er dygtig til det, han laver. Han har sans for detaljen og for det, der sælger. Hans små korte videoer er bare professionelle. Han er dygtigere end medlemmerne af hovedbestyrelsen – og derfor skal han – i H.C. Andersens fædreland – naturligvis kanøfles! Men selv om hans krav så havde været ublu, så må en sådan bestyrelse gøre op med sig selv, om partiet kan overleve en eksklusion af formanden. De havde allerede mistet en tredjedel af deres folketingsmedlemmer – nu er det så halvdelen. Det kan godt være, de kan få Pernille Vermund tilbage som formand – indtil hun igen ikke gider mere – men mit skøn er, at det ikke kan gøre det. Man kan ikke mere have tillid til det parti – og slet ikke til den hovedbestyrelse, der stikker en kniv i ryggen på formanden og de facto nedlægger partiet som folketingsparti. Det bliver altså svært at sælge det her til vælgerne. Men hovedbestyrelsen tænker ikke så langt: Den skal bare af med Lars Boje, fordi han er for dygtig – og også gerne vil have det til at hænge sammen økonomisk. Han var nok så rigelig den løn værd! Kvalitet koster som bekendt, og man havde fået valuta for pengene. Nu får man intet, og det bliver meget dyrere. Nye Borgerlige mister næsten 300.000 kroner om måneden i gruppestøtte, fordi de nu falder under gruppestørrelse. Og så taler vi slet ikke om medlemsfrafaldet: 500 på en uge. Det er bortset fra alt andet også penge.

Den hovedbestyrelse består af idioter – eller af folk, der har som mål at ødelægge partiet. Under alle omstændigheder er det den, der burde være sat fra bestillingen. Det er imidlertid typisk for demokratisk valgte politikere, at de aldrig kan se helheden, men kun forvilder sig i uvæsentlige detaljer. Hovedbestyrelsens snæversyn betyder Nye Borgerliges endelige død. Var deres oprør mod Lars Boje virkelig det værd?

Men måske er det lige meget. Måske har Nye Borgerlige aldrig været alvorligt ment. Men vi ser en klar demonstration af, at partistyret ikke duer. Man har – med god grund – travlt med at hakke på partihoppere, men hvad med dette? Et stort antal vælgere har valgt Boje Mathiesen på en partiliste, fordi de ville give ham muligvis for at fortsætte det solide arbejde, han har lagt for dagen. Som løsgænger har han ingen reelle muligheder for det. Skal et parti reelt kunne smide et medlem ud af virksomt politiske arbejde og henvise det til grebningen? Respekten for vælgerne må nødvendigvis gælde begge dele.

Men der er ingen respekt for vælgerne – og vælgerne kan heller ikke have noget respekt for partier og folketingsmedlemmer, der ikke respekterer vælgerne. Dette system skal afskaffes! For mig personligt er det ligegyldigt. Jeg er holdt op med at gå til valg. Det svindelforetagende vil jeg ikke spilde min tid på. Men jeg kommer til revolutionen – og jeg skal nok medbringe reb!

Dette indlæg blev udgivet i Demokrati og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s