Nord Stream

Billede fra Facebook

Den amerikanske journalist Seymour Hersh (1) har gode forbindelser overalt i det amerikanske samfund. Når han kommer frem til, at det var amerikanerne der, assisteret af nordmændene, sprængte de russiske gasledninger, kan man godt gå ud fra, at det er rigtigt. Få journalister nyder større troværdighed.

Det er imidlertid politisk temmelig ubelejligt, så pludselig opstod der en teori om en ”ukrainsk gruppe”. Det er mere politisk korrekt. Man har udelukket Rusland fra at deltage i de undersøgelser, man påstår at ville gennemføre – men opnår netop derved, at disse jo mistet enhver troværdighed. Det er jo som at lade forbryderne opklarer deres egne forbrydelser.

Vi har forhørt os hos en sprængningsekspert. Billeder viser, at rørene er sprængt, som var de skåret over med en sav. Der er anvendt 3 sprængladninger til hvert rør, 2 til at skære røret over og en til at sprænge det afskårne stykke væk. Der er i alt 3 rør, dvs. 9 sprængninger. Sprængningen er foretaget i 70 meters dybde. Der har skullet anvendes ca. 450 kg sprængstof. Det sprængstof, der kan anvendes til en så ren sprængning i denne dybde, er ikke noget, der kan købes i det lokale byggemarked. Det er ikke blot professionelt – det er hyperprofessionelt, og kun meget få kan få fingre i det.

En sådan sprængning kan ikke udføres af hobbydykkere. Vor hjemmelsmand siger, at det har krævet en moderne ubåd med trykdepressionskamre og et rimeligt stort antal dykkere. Evt. kunne et overfladeskib med relevant udstyr og dykkertank anvendes, men det skulle have ligget temmelig længe i området og ville vække opsigt. Rent faktisk lå der et amerikansk flådefartøj i området under en såkaldt ”Nato- øvelse”. En dykker kan kun arbejde ganske kort tid i denne dybde og skal derefter straks et par dage i en dykkertank. Monteringen af sprængstoffet tager tid, og dertil kommer så anbringelsen af en tids- eller radiostyret udløsningsmekanisme. Det hele er en kompliceret operation, der har taget lang tid – og det pågældende havområde er fuldt af lytteudstyr og under intens radarovervågning. Ukraine har simpelthen ikke teknik og midler til at gennemføre en sådan operation. Men det har USA – og både Danmark og Sverige har fået besked om at se den anden vej.

USA har også interesse i at ødelægge gasledningen. Man vil gerne selv sælge dyrere frackinggas til tyskerne, og nordmændene vil også gerne sælge deres gas til dem. Ja, Biden har jo selv tilstået for åbent kamera. Hvad der her er sket, er en forbrydelse – ikke en krigsforbrydelse, men en ganske almindelig forbrydelse – og den ville være grundlag nok for en krigserklæring til USA. At Rusland viger tilbage for et sådant skridt, er forståeligt. Rusland er nemlig en ansvarlig stat – og en krigserklæring mod USA ville eskalere situationen i en sådan grad, at det kun ville kunne ende i en atomkrig, som udelukkende ville efterlade tabere.

Men lur mig, om vi ikke kommer derhen alligevel. Ukraines tåbelige fastholden ved Artjomovsk (Bachmut) minder om Hitlers lige så tåbelige og endnu mere katastrofale fastholden ved Stalingrad. Ukraine mister i Artjomovsk mellem 30 og 40.000 soldater om måneden. Dem kan Zelenskij kun erstatte med Nato-tropper – og så er 3. verdenskrig for alvor i gang.

Når den ”internationale krigsforbryderdomstol” har udsendt en ”arrestordre” på Putin, må man uvilkårligt spørge sig selv, om vi befinder os i en børnehave. Denne domstol har været tavs om Ukraines overgreb i Donbas siden 2014, overgreb, der stadig finder sted på daglig basis. Og der ville være mange andre grunde til at udsende en arrestordre mod Zelenskij. Men hvad vil det nu gavne? Hverken USA eller Rusland anerkender denne ”domstol”. Hvad er formålet? Man har hidtil brugt den slags mod detroniserede præsidenter og generaler som Milošević, Karadžić, Mladić etc. Altid fra tabernes parti for at retfærdiggøre sine egne forbrydelser. Men imod lederen af verdens mægtigste atommagt? Hvad foregår der i hovedet på disse mennesker? Forestiller de sig, at det skal gøre indtryk på den russiske befolkning? Det vil det! Den i forvejen kraftige opslutning omkring præsidenten vil stige til hidtil usete højder. Sådan reagerer russerne nemlig! Og hvordan har man tænkt sig at komme videre efter afslutningen af denne væbnede konflikt – hvis den altså ikke ender med den alt tilintetgørende atomkrig? Der vil være meget tyk is imellem Rusland og Vesteuropa – og Vesteuropa vil gå sin sikre økonomiske undergang i møde uden råstoffer fra Rusland.

Jeg er sikker på, at Xi og Putin vil have meget at tale om i disse dage. Der vil efterhånden danne sig en akse imellem Moskva og Peking, og med støtte fra de øvrige sværvægtere som Indien, Brasilien, Sydafrika, Iran og andre vil det indvarsle USA’s fald, både økonomisk og politisk. Det vil så være tiden til at opdele USA i 25 stater, idet hver stat tilbagegives til de indianere, landet oprindelig blev røvet fra.

Man vil ”hjælpe” Ukraine, men opnår kun, at folket udryddes. De overlevende udvandrer, og kun meget få vil vende tilbage. Ukraine var allerede et fallitbo inden krigen. Befolkningstallet er i dag det halve af, hvad det officielle tal siger. Vestens støtte er i sandhed den støtte, rebet yder den hængte! Tilbage vil der være et øde område midt i Europa. Måske man skulle hegne det ind og internere Vestens politikere der for at lade dem dø af sult?

Note

(1) Seymour M. Hersh, bl.a. kendt for sin bog The Samson Option, Israel’s Nuclear Arsenal and American foreign policy, Random House 1991 – et særdeles læseværdigt værk!

Dette indlæg blev udgivet i Udenrigspolitik og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s