I forbindelse med den seneste optrapning af konflikten i Mellemøsten er mange danske nationalister næsten faldet over hinanden i deres iver efter at støtte Israel. Med det store antal muslimer, som pt. forpester vort land, er denne reaktion forståelig. Rationalet synes at være, at da vi ikke kan lide muslimer og Israel er krig med muslimer, så fortjener landet vor ubetingede støtte. Spørgsmålet er imidlertid om denne holdning holder vand, når man går den efter i sømmene. Er det virkeligt i danskernes og Danmarks interesse at støtte Israel?
Lad det være sagt med det samme: Vi ønsker som udgangspunkt alle muslimer ud af Danmark og Europa! Der er tale om en generelt fjendtlig indstillet ikke-europæisk befolkningsgruppe, hvis religion/ideologi pålægger dem at udbrede Islam til hele jorden og enten at omvende eller dræbe de vantro. De skal ud, heller i dag end i morgen, det kan kun gå for langsomt! Yderligere er det vigtigt at understrege, at vi sådan set er fløjtende ligeglade med, hvor mange muslimer der bliver dræbt af israelerne. Der er alt for mange muslimer på jorden, så at der bliver luget lidt ud i det bed, gør ikke noget. Men ubetinget støtte til Israel ikke er en nødvendig konsekvens af overstående grundsynspunkter. Man må ikke glemme, at der også blandt jøder findes en ikke uvæsentlig andel, som betragter os andre som dyr, der kun eksisterer for at servicere guds (selv)udvalgte folk (1). Så helt ærligt rager det os en høstblomst, hvad der sker i Mellemøsten, lad dem endeligt slås, så længe de nøjes med at dræbe hinanden og det ikke har konsekvenser for os. Vor første prioritet er at holde Danmark dansk og Europa europæisk, alt andet er sekundært.
På grund af den stadig omsiggribende islamisering og konkrete ”kulturberigelse”, som folk oplever i deres hverdag, er det kun naturligt, at mange danske nationalister stirrer sig blinde på muslimer. Det kan man ikke bebrejde dem for, det er kun naturligt at rette sin opmærksomhed på det, der umiddelbart gør mest ondt. Det ville dog være i Danmarks interesse, hvis folk bare en gang imellem prøvede at holde hovedet koldt og at se udover deres egen næsetip. Måske er det for meget forlangt, men det ville nu være godt, hvis folk i det mindste gjorde forsøget. Som vi tidligere har sagt, så er muslimernes tilstedeværelse her i landet blot et symptom på langt dybereliggende sygdom. Muslimerne lever af vores svaghed, uden den ville de aldrig have været her! Og denne svaghed skyldes ikke muslimer, men biologisk og kulturel degenerering, som er blevet hjulpet godt på vej af andre langt mere sofistikerede nedbrydende elementer, heriblandt et uforholdsmæssigt stort antal jøder (2), som kontinuerligt har ført åndelig krig imod vor sammenhængskraft og traditionelle værdier og kultur. Vi er udhulet indefra, vi er blevet til en flok identitetsløse, magelige skvat uden livs- eller modstandskraft. Vort grundlæggende problem er således i første række ikke muslimerne, men os selv!
En anden mere konkret årsag til, at Europa flyder med muslimer er USAs utallige krige i Mellemøsten. Disse krige er alt andet lige blevet udkæmpet for at sikre Israels interesser i regionen. Her til vil mange uvilkårligt udbryde, at det er en ”antisemitisk konspirationsteori”. Er det nu også tilfældet? Lad os prøve at kigge lidt tilbage i tiden. Ideen om en ”krig mod terror” stammer fra en konference (3) afholdt i Jerusalem i 1979, hvor Israels nuværende premierminister Benjamin Netanyahu præsenterede sit ønske om, at Vesten med USA i spidsen skulle gennemfører forebyggende interventionskrige i en lang række arabiske lande for at sikre Israels sikkerhed. Netanyahu uddybede senere sine tanker i flere bøger (4). Det bør i denne forbindelse påpeges, at allerede før statens Israels grundlæggelse i 1948 bekymrede zionisternes planer i Mellemøsten den amerikanske militærledelse; ”Zionistisk strategi vil forsøge at involverer (USA) i en kontinuerlig voksende og dybere række af aktioner for at sikre flest mulige jødiske mål” (5). I 1982 offentliggjorde den tidligere højtstående israelske embedsmand Oded Yinon artiklen ”A Strategy for Israel in the 1980s” (6), der kort fortalt gik ud på at opløse de eksisterende arabiske stater og deres militærkapacitet, samt at omdanne dem til etniske og religiøse enklaver, der er i vedvarende konflikt med hinanden, for herved at sikre Israels sikkerhed og dominans i regionen. Som det fremgår, er der tale om en velgennemtænkt balkaniseringsplan ud fra den gamle devise ”del & hersk”, split dine fjender, så står du selv stærkere. En anden vigtig aktør i denne forbindelse var den stærkt jødiske og zionistiske(7) neokonservative tænketank Project for the New American Century (PNAC), der i september 2000 udgav et dokument med titlen ”Rebuilding America’s Defenses: Strategies, Forces, and Resources For a New Century”. Dette dokument opstillede en plan for, hvorledes USA, for at sikre Israel, skulle foretage militær indgriben og installerede nye regeringer i en lang række arabiske lande heriblandt Irak, Libyen, Syrien og Libanon (8). Da dokumentet blev skrevet i år 2000, var man imidlertid klar over, at det ville kræve en ”katastrofal og katalyserende begivenhed – som et nyt Pearl Harbor” (9) for at omsætte det til virkelighed. Denne begivenhed indtraf som bekendt den 11. september 2001, og siden da har USA haft travlt i Mellemøsten. Hvis nogle stadig skulle være i tvivl om USAs motivation, så skar daværende amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton den ud i pap, da hun i en email i år 2012 skrev, at ”den bedste måde at hjælpe Israel på, er at anvende militærmagt” for at styrte regeringen i Syrien (10). Amerikas ”krig mod terror” er i virkeligheden en krig for Israel, og det er ikke urimeligt at antage, at den vil fortsætte indtil alle de arabiske stater, som er blevet udset af zionisterne, ligger i ruiner.
Ingen kan bebrejde jøderne og Israel for at ville sikre deres egne interesser, det er både rationelt og godt – for dem. Dog ville det være ønskeligt, om de selv udkæmpede deres krige og holdt os andre udenfor! Prisen er simpelthen for høj! Siden USA indledte sin ”krig mod terror” er over 10,008 amerikanere omkommet (11), og den har kostet ikke mindre end 5,6 trillioner dollars (12), som skiftende amerikanske regeringer har lånt (13), hvilket betyder, at landet i al overskuelig fremtid vil være dybt forgældet og afhængig af dem, som de har lånt pengene af. Hertil kommer yderligere en stigning i antallet af kulturberigende flygtninge fra Mellemøsten. Det eneste USA reelt har fået ud af sin ”krig mod terror” er således gæld, lig og flygtninge! Det er resultatet af at støtte Israel.
Det samme gør sig gældende i relation til Europa og Danmark. Disse krige, som beviselig er krige for Israel, har heller ikke bragt os andet end udgifter, døde og lemlæstede danskere og en tilsyneladende endeløs strøm af flygtninge, som vore ”internationale forpligtelser”, der ikke er opfundet af muslimer, tvinger os til at tage imod. Det er, hvad vi har fået ud af at ”støtte Israel”! Dermed burde det være soleklart for selv de blinde og døve, at en støtte til Israel er en støtte til Europas og Danmarks undergang.
Noter
(1) https://www.youtube.com/watch?v=ck5LPh1ORVA,
Den jødiske racismes rødder,
Kristendom, Islam og jødedom
(3) Benjamin Netanyahu (ed.), International Terrorism: Challenge and Response: Proceedings of the Jerusalem Conference on International Terrorism, Jerusalem 1979 (Transaction Books, 1981).
(4) Benjamin Netanyahu, Terrorism: How the West Can Win (Farrar, Straus, and Giroux, 1986) & Benjamin Netanyahu, Fighting Terrorism: How Democracies can Defeat the International Terrorist Network (New York: Farrar, Straus and Giroux, 2001 edition).
(5) https://foreignpolicy.com/2010/04/02/petraeus-wasnt-the-first
(6) https://en.wikipedia.org/wiki/Yinon_Plan
(7) https://archive.org/details/UnderstandingJewishInfluence_355/mode/2up
(8) “Rebuilding America’s Defenses: Strategies, Forces, and Resources For a New Century“
(9) https://en.wikipedia.org/wiki/Project_for_the_New_American_Century
(10) https://bollyn.com/the-fraudulent-war-on-terror/#article_16228
(11) https://en.wikipedia.org/wiki/War_on_terror#Casualties
Danmarks Frihedsraad 
Ja, vi europæere slugte alle løgne om ‘ mangfoldighedens velsignelser’ og idéerne om aldrig at gøre rent i vores egen rede. Nu sidder vi i vor selvskabte mudderpøl. Og fantasibillederne fra seneste verdenskrig lammer os, så edderkoppen kan gnave i vores krop når det passer den.
LikeLike
Hørt!
LikeLike