Er vi begyndt at bide fra os…?

Langt senere, end man nok skulle have troet, er der tilsyneladende en hvid mand ved navn Brenton Tarrant, der har sagt:

”Nu er det fandeme nok!”

Som gengældelsesforanstaltninger i regelen gør, har den ramt tilfældige mennesker, men der er dog her tale om et ringe tal i forhold til alle dem, der er blevet dræbt gennem muslimsk terror. Det skulle man ellers ikke tro, når man læser de forskellige reaktioner, ja, selv dronning Margrethe har følt sig kaldet til at sende et kondolencetelegram til det fjerne New Zealand.

Kristeligt Dagblad skriver, at der er tale om et angreb på det multikulturelle samfund. Det må vi i sandhed håbe! Når der er tale om muslimske angreb, har magthaverne travlt med at forklare, at det sandelig ikke har noget med islam at gøre, og at det kun er nogle få stakkels radikaliserede galninge, der har forøvet den. Der gik ikke mange timer efter aktionen i Christchurch, før skylden var helt entydigt placeret: Det var højreradikale, nationalistiske, nynazistiske grupper, der var ansvarlige, og der blev straks stillet krav om voldsomme indskrænkninger af ytringsfriheden, for det er angiveligt disse gruppers hadske tale, der har udløst ”terroren”. Lignende krav er aldrig blevet stillet til muslimske medier og hadprædikanter, der fredag efter fredag hetzer til hellig krig imod de ”vantro”. Tværtimod beskytter man med alle midler disses ”religionsfrihed”. At der også er tale om at tage våbnene fra folk, er klart. Verdens få tilbageværende hvide befolkninger skal gøres helt forsvarsløse.

Er ofrene for denne aktion uskyldige? Det er jo et definitionsspørgsmål. De er en del af den
ubevæbnede hær, der er sendt ud imod europæisk og hvid kultur med det klare formål at
fortrænge os og indføre kalifatet. Det er tankevækkende, at denne bølge allerede er nået så langt som til New Zealand. For 20 år siden var der praktisk taget – bortset fra den indfødte
maoribefolkning – ingen ikkehvide i New Zealand syd for ”The Bombay Hills”, det vil i praksis sige syd for Auckland. I dag har muslimerne store, prangende moskeer så langt væk som Christchurch. Og lad os slå fast: Der er ikke tale om stakkels flygtninge! De er rejst så langt, som man overhovedet kan rejse på denne klode! Der er masser af ”sikre lande” meget nærmere deres udgangspunkt!

New Zealand har ikke selv været plaget af muslimsk terror, derfor kan denne reaktion overraske. Man skulle have forventet, at den havde fundet sted i Frankrig, England, Tyskland, Catalonien eller Sverige. Forklaringen på, at det netop sker i New Zealand, er muligvis den fart, udviklingen der har taget, hvor vi i Europa har været over 50 år om at komme til, hvor vi er i dag. Vi har i Europa i dag vænnet os til at være totalt åndeligt kastrerede.

En ting er imidlertid sikkert, hvis ikke verdens hvide befolkninger kollektivt lægger sig til at dø – hvilket desværre er en nærliggende mulighed – vil vi komme til at se mange lignende aktioner i fremtiden, og de vil blive stadig voldsommere, til det ender i en åben borgerkrig – en krig uden fronter, hvor hvide frihedskæmpere kæmper imod alle de andre, og hvor de hvide landsforrædere forhåbentlig vil blive det første mål. Det vil blive et totalt Ragnarok, ud af hvilket der gerne skulle opstå noget nyt og bedre, men det forudsætter, at den hvide befolkning sejrer, og det er ikke på forhånd givet. Det af Kristeligt Dagblad og hele eliten og alle magthaverne højt besungne ”multikulturelle samfund” er nemlig et samfund, ingen hvide folkeslag har ønsket eller sagt ja til. Det er en katastrofal, altødelæggende og ækel dystopi, der er tvunget ned over os af den hvide civilisations dødsfjender, og hvis vi til sidst giver os til at gøre modstand på den eneste mulige måde, så skal man vel ikke undre sig over det. Hvis det er den eneste måde, vi kan redde vore
forfædres arv til vore børn på, er det vor pligt at forsøge det! Det er imidlertid ikke opløftende at se, hvordan hvide mennesker strømmer til åstedet i Christchurch for at lægge blomster for ofrene. Et folk, der ikke kender ven fra fjende, vil gå til grunde!

Jyllands-Posten mener ikke, at der er forskel på terror, eller at man skal skelne mellem
motivationen for terror. Al ”terror” er ifølge bladet et angreb på vore ”værdier”. Som sædvanlig er disse ikke defineret, men vi kan oplyse Jyllands-Posten om, at vi helt klart ikke deler værdier med bladet. Man hylder på Jyllands-Posten det kaotiske multikulturelle og globaliserede samfund og de landsforrædere, der bærer det, mens vi her kræver nationalstaten tilbage med alt, hvad dette indebærer. Kun den kan sikre, at vi har et fælles værdisæt, og at den europæiske kultur overlever. Muslimsk terror udspringer af muhamedanernes ønsker om at bekæmpe denne kultur og denne nationalstat, men ret beset bekæmper den jo i lige så høj grad det multikulturelle samfund. Muhamedanerne ønsker om nogen en ufri monokultur, hvor islam er grundlaget for alt, og hvor både kunst og videnskab er dødsdømt. Den hvide mands modaktioner er en forsvarsmekanisme, et forsøg på at forsvare den europæiske kultur, en opgave, der egentlig burde påhvile myndighederne, men de svigter også her. Det er ikke et middel, den hvide mand gerne griber til, men når han alligevel gør det, skyldes det, at han oplever, at hele vor kultur bliver kørt over. Han bliver ikke hørt i medierne, får ikke taletid i fjernsynet, hans bøger kommer ikke ud, skolerne ignorerer hans standpunkter, og selv bliver han kørt ud på et socialt sidespor, fra hvilket han aldrig kan komme tilbage. Se herom indlægget ”Dissidenter” andetsteds på denne blog. Det er denne totale udelukkelse af et befolkningsflertal fra den offentlige diskurs, der skaber væbnede aktioner – ikke noget som helst andet! Når et forsvar inden for lovens rammer ikke mere er muligt eller meningsfyldt, vil det give sig udslag i væbnet opstand. Det ved magthaverne, og derfor er det vigtigt at få taget våbnene fra folk. Vi må dog konstatere, at der aldrig har været flere våben i omløb end i dag – de er desværre bare i de forkerte hænder!

Det vil givetvis blive betragtet som ulovligt, hvis nogen priser denne aktion, og vi ved naturligvis heller ikke nok om den til at kunne gøre det. Vi vil imidlertid ikke under nogen omstændigheder på nuværende tidspunkt tage afstand fra den. Vi skal blot endnu engang konstatere, at man har ramt symptomet og ikke årsagen til denne misere. De skyldige er de mediepaver og politikere, der har givet os dette problem på halsen. På dette punkt var Breivik kommet længere i sin analyse, men han overså, at man i vor kultur ikke kan røre børnene, heller ikke børn af de skyldige. Det er simpelthen et tabu, og at vi har dette tabu, skal vi ikke være kede af. På grund af det var Breiviks gerning kontraproduktiv, og hans senere flirten med nazismen og heilen i retssalen, har jo ikke gjort det bedre. Der er imidlertid næppe nogen som helst tvivl om, at aktioner som den i Christchurch vil skabe stor glæde i hjerterne rundt omkring – også selv om de færreste vil indrømme det. Jeg har flere gange fra komplet upolitiske mennesker hørt beklagelser over, at Breivik ikke i stedet var gået ind i en moske. Desværre vil sådanne fuldt forståelige aktioner som sagt ikke løse det grundlæggende problem: at vore lande regeres af landsforrædere, som tilstræber at tilintetgøre deres egne befolkninger. Det er nældens rod, og det er den, der i første række skal gribes om! Når den newzealandske premierminister således taler om, at New Zealand ”er en stolt nation af mere end 200 etniciteter og 160 sprog”, kan vi kun sige, at et sådant land ikke mere er en nation, men et oplagt arnested for evig krig og evigt kaos, for heller ikke de 199 andre etniciteter vil kunne enes. Der findes ikke noget fredeligt og frit multikulturelt og multietnisk samfund noget sted på kloden! Åbn dog øjnene, og drag konsekvenserne af det, I ser!

Politikerne ser imidlertid intet. De er enten totalt hjernedøde, eller de bliver betalt godt for deres landsforræderi. De har imidlertid muligheden for at benytte statskassen til at træffe alle mulige beskyttelsesforanstaltninger, så ingen lige kan komme til at stille dem til regnskab. Løkke Rasmussen fortæller befolkningen, at vi blot skal lære at leve med terroren, mens han selv på skatteydernes regning har ladet etablere sikkerhedsforanstaltninger omkring sin egen privatbolig, som overgår, hvad nogen tidligere statsminister har tilladt sig – på trods af at der egentlig ikke har været nogen anslag imod europæiske politikere i meget lang tid, selv om en og anden måske nok kunne synes, at de ville fortjene det! Samtidig er Christiansborg for et meget stort beløb blevet
omdannet til et uindtageligt fort. Vi andre har ingen beskyttelse, og man har frataget os midlerne til at beskytte os selv, for meningen er jo netop, at vi skal udryddes. Kun ”eliten” skal overleve. Den kan imidlertid godt regne med, at den heller ikke overlever en muslimsk magtovertagelse, så ligegyldig hvordan det går, vil dens dage være talte.

Nogenlunde samtidig med al den halløj blev 6.000 kristne nigerianere dræbt af muslimer. Bare forat sætte tingene i relief! Der var ingen blomster der, ingen protester, ingen telegrammer fra hendes majestæt, ingen udtalelser fra Lars Løkke Rasmussen…

***

Som et PS skal det anføres, at der allerede er spekulationer på internettet om, hvorvidt
aktionen i Christchurch var iscenesat med det formål at benytte den som grund til at forbyde alle indvandringskritiske røster og tage våbnene fra befolkningen. Vi skal gerne indrømme, at den offentliggjorte video – som påfaldende hurtigt blev fjernet fra nettet igen (med den indskrænkning, at intet jo kan fjernes helt fra internettet) – er ganske besynderlig. Ofrene ligger tilsyneladende fredfyldt i behagelige stillinger med armene under hovedet, og når der angivelig skydes ind i bunken, rør ligene (?) sig overhovedet ikke, ligesom der ikke er blod, og væggene synes fuldstændig uberørte. Det ligner noget fra en meget dårlig film. Men fra at betvivle ægtheden af filmen og til at stille spørgsmålstegn ved, om aktionen virkelig har fundet sted, er der et godt stykke, som vi her på redaktionen ikke er parate til at gå. Vi tror ganske enkelt ikke på, at det vil kunne lade sig gøre at opretholde en sådan løgn. Men vi får at se, hvad der sker.