Stay Behind – Hemmeligt netværk i Danmark

BOGANMELDELSE:

Peter la Cour (red):
STAY BEHIND – Hemmeligt netværk i Danmark
Ålsgårde: Peter la Cours Forlag 2018.

Denne bog er en slags forlængelse af Ida Grøns dokumentarfilm ”Stay Behind – Min Farfars Hemmelige Krig”, som kan ses i sin fulde 90-minutters version på www.danishdox.com for 39 kr. Det vil nok være de bedste 39 kroner, du har givet ud længe.

Bogens 1. del består af 2 artikler, den ene af historiker Martin Kryhl Jensen, der i ”Den hemmelig hær – okkupationsberedskabet under Den Kolde Krig” forsøger at give en oversigt over de strengt hemmelige foranstaltninger, der efter afslutningen af den anden verdenskrig blev truffet med henblik på at forberede sig på en sovjetisk besættelse, som man godt vidste, man ikke kunne forhindre, men som man håbede at kunne kaste af sig igen med hjælp udefra. Der var således strengt taget tale om to forskellige netværk, et okkupationsberedskab, der skulle bistå direkte i kampen mod invasionsstyrkerne ved sabotagehandlinger og lignende bag fjendens linjer og et egentligt Stay Behind-netværk af sovende celler, der efter den uundgåelige besættelse skulle observere og videregive informationer til brug for de styrker, der på længere sigt skulle befri landet igen. Dertil kom et antal mere eller mindre private organisationer, hvis opgave det var at indsamle oplysninger om den kommunistiske 5. kolonne, der sørgede for, at vore fjender vidste alt om de hemmelige netværk. Til sidste gennemgås alle myterne omkring Stay Behind, hvor Kryhl Jensen konkluderer, at der ikke er noget, ”der tyder på, at der skulle have eksisteret et CIA-kontrolleret Stay Behind-netværk i Danmark under Den Kolde Krig, og hverken CIA eller andre udenlandske efterretningstjenester havde nogen indflydelse på FE’s [Forsvarets Efterretningstjeneste] to netværk.”[1] Bogens 2. del synes at sætte et meget stort spørgsmålstegn ved denne konklusion!

Martin Kryhl Jensen forsøger at spænde over et meget vidt felt med mange detailoplysninger på meget få sider, og det hele kan forekomme særdeles forvirrende. Overblikket lider ganske enkelt under en kaotisk informationsmængde. En betydelig strammere systematik ville have været ønskelig.

Den anden artikel, ”Demokratiets forsvar og dets modstandere”, er skrevet af historikeren Bent Jensen, som med vanlig viden og skarp pen beskriver samme 5. kolonne og dens bevidste spredning af falske KGB-dokumenter og desinformation om bl.a. disse netværk. Her er der ingen slinger i valsen. Mængden af informationer er klart systematiseret og overskuelig. Ikke overraskende spiller venstresocialisten Jørgen Dragsdahl her en hovedrolle som spreder af KGB-materiale igennem det salonkommunistiske organ Information. Der synes at have eksisteret en direkte pipeline fra KGB’s propagandaværksted til Jørgen Dragsdahls skrivemaskine og videre til bladet i Store Kongensgade.

Danmark havde ganske vist en 5. kolonnelov og førte interneringslister over folk, der skulle hentes i forbindelse med optræk til krig, ligesom man udelukkede kommunister fra højere stillinger i forsvaret eller i krigsfølsomme stillinger såvel i det offentlige som det private erhvervsliv, men man havde ikke som i Norge gennemført en lov, der gjorde det ulovligt at nedbryde folkets forsvarsvilje, og Bent Jensen beskriver detaljeret, hvorledes Dragsdahl (og andre giftspredere) udnyttede dette til at undergrave befolkningens modstandsvilje ved at sprede sovjetiske desinformation og dermed fremme mulighederne for en sovjetiske magtovertagelse[2].

Bogens 2. del omhandler filminstruktøren Ida Grøns og hendes fars, arkæologen Ole Grøns[3], personlige beretning om livet i en familie, hvor både moderen og faderen efter alt at dømme var dybt involverede i Stay Behind-netværket. Der er her spændende stof nok til en selvstændig bog, og man tør godt gætte på, at der vil komme en opfølgning, for videre forskning vil givetvis vise, at Den Kolde Krig var væsentlig mindre kold, end man går og forestiller sig. Der er for den intetanende befolknings øjne foregået en meget varm krig imellem Stay Behind-netværket og den kommunistiske undergrund. Men den udredning har vi til gode.

Foreløbig må vi nøjes med dette indblik i et liv, der var sat i en højere sags tjeneste, og hvor alle personlige hensyn blev underordnet den mission, man havde påtaget sig. Man levede et fuldstændig normalt liv udadtil, men indadtil var det anderledes. Disse mennesker var parate til at ofre deres liv for Danmarks skyld, for at vort fædreland skulle bevare sin frihed. Denne kreds voksede direkte ud af modstandsbevægelsen, hvor bl.a. den navnkundige Jens Toldstrup var så fremsynet, at han bevarede sit netværk og beholdt dets våben efter den 5. maj 1945. Da han så den nye fare gennem indvandringen, gik han ind i Den Danske Forenings styrelse, hvorfra han fortsatte kampen. Desværre døde han alt for tidligt.

Af dette afsnit af bogen synes det klart at fremgå, at CIA i høj grad spillede en bestemmende rolle for de etablerede netværk, eller at amerikanerne havde organiseret deres helt eget hemmelige netværk i konkurrence med eller som supplement til de danske hemmelige tjenester – måske fordi man ikke stolede på de officielle organisationer. Skabelsen af SF og senere VS som alternative kommunistpartier med sæde i folketinget kunne med god grund lade amerikanerne formode, at intet mere kunne holdes hemmeligt, hvis regering og folketing var indblandet.

Bogens 3. del gennemgår pressens behandling af Stay Behind-problematikken, og det er ikke flatterende for medierne. Det samme gælder gennemlysningen af den såkaldte historiker Morten Heibergs udredninger i bind 5 af PET-kommissionens beretning, ”Stay-Behind og Firmaet”, der ukritisk videregiver sensationsforfatteres fantasier og KGB’s propaganda. Det ser således ud til, at kildekritik ikke længere er en del af historiestudiet, og man kan med god grund stille sig skeptisk over for kvaliteten af PET-kommissionens øvrige dyrt betalte arbejde.

Sammenfattende må man sige, at alle andre lovgivningsmæssige og hemmelige foranstaltninger imod en kommunistisk magtovertagelse var virkningsløse og ligegyldige, når man ikke havde et direkte forbud mod marxistisk tankegods og sovjetisk desinformation. Befolkningen forstod ganske enkelt ikke situationens alvor og blev systematisk lullet i søvn af den kommunistiske propagandastrøm, der konstant blev spredt af folk som Jørgen Dragsdahl, Arne Herløv Pedersen, Vibeke Sperling, Paul Villaume, Mogens Fog og andre, uden at nogen greb ind – af hensyn til ”ytringsfriheden”. Det er fint at have ytringsfrihed, men det er ikke fint, når den bruges til at fremme en fremmed magts fjendtlige hensigter. Allerede i de sidste uger af den anden verdenskrig var man klar over, at man ikke kunne stole på den kommunistiske del af modstandsbevægelsen, der ikke havde kæmpet for Danmarks frihed, men for Stalins besættelse af landet. I stedet for høje politiske og militære stillinger, blev ledende kommunister imidlertid anbragt rundt omkring på akademiske poster, hvor de havde mulighed for at gøre langt større og mere omfattende skade, en mulighed de flittigt benyttede sig af. Det rigtigste havde været at likvidere disse kræfter senest ved krigens afslutning, men det gjorde man i sin naivitet som bekendt ikke. Efter omvæltningerne i 1968 bredte kommunismens gift sig som en steppe­brand igennem hele samfundet. En sovjetisk magtovertagelse var efter 1980 helt overflødig, landet var allerede blevet kommunistisk, ikke som statsform, men mentalt. Det var naturligvis også derfor, det var så let for Warszawapagtlandene at samle informationer om danske militære installationer og selv de superhemmelige Stay Behind-netværk. Man kan undre sig meget over, at folk som Dragsdahl og Arne Herløv Pedersen ikke blev likvideret af Stay-Behind-netværket. Forklaringen er sandsynligvis, at man derved ville have risikeret at skabe unødig opmærksomhed om eksistensen af skjulte netværk. De var simpelthen for højt profilerede.

Man kan i dag spørge sig, hvad der er blevet af den ånd, der besjælede disse mennesker, og som fik dem til at sætte livet på spil for folkets skyld. De fleste af disse mennesker er i dag borte, men hvor er den næste generation? Den mangler i høj grad, for den er ikke opdraget til at elske folket. Nu vil mange nok indskyde, at vi i dag befinder os i en helt anden situation. Vi har ikke nogen militær besættelse, og der er ikke nogen umiddelbar fare for, at der kommer en. Men den situation, vi befinder os i, er langt farligere end nogen militær besættelse. Vi er ved at blive udryddet som folk og erstattet af helt andre folk, som ikke har kunnet skabe noget ordnet samfund hjemme hos sig selv, og som nu kommer til os medbringende det kaos, der hersker i deres egne lande. Ligesom under den sidste besættelse står regeringen på de fremmedes side – det samme gør medierne, kulturlivet og hele den herskende magtstruktur. Det minder i allerhøjeste grad om 1940, og denne overhængende fare kan i dag vel kun bekæmpes igennem en væbnet kamp – ikke i første række imod fjendens styrker, men derimod mod vore egne landssvigere, og de er mange. Denne kamp behøver ikke at vente på et flertal – det har altid været mindretal, der har skabt historien. Den kan imidlertid heller ikke organiseres oppefra. Dertil er PET trods alt for effektiv, selv om man en gang imellem må tage sig til hovedet over deres amatøragtige optræden. En kamp kan kun udspringe af folket, modstanden kan kun komme nedefra – ligesom CIA’s Stay Behind-netværk voksede frem nedefra. Man har dog i dag intet CIA i ryggen – tværtimod.

”Den, som kæmper, taber aldrig helt!” Frihedskæmperen Morten Nielsen.

Vi ved, at der er stor vrede i befolkningen. Facebook er ved at koge over af vrede og frustration. Denne vrede bør bruges til noget mere produktivt. Der kommer ikke pludselig en ny Messias og frelser os – det må vi selv gøre. Du må selv skabe det netværk, der en dag skal befri Danmark og gøre op med landsforræderne. Læs denne bog, og lad dig inspirere! Vi er i dag på samme stadie som Stay Behind-netværket efter en fjendtlig besættelse. Det gælder om at observere og notere. Bliv en aktiv del af dit lokalområde. Tal med alle mennesker, mød dem i Brugsen, på værtshuset, på sportspladsen, eller hvor folk ellers mødes. Find ud af, hvad de tænker. Det nye Danmark har brug for nøjagtigt at vide, hvem man kan regne med som aktive frihedskæmpere, hvem der vil støtte passivt, hvem der er ligeglade, og ikke mindst hvem, det er der aktivt arbejder for folkets undergang, og hvem der vil forråde dig. Regering, folketing og de store mediers medarbejdere giver næsten sig selv. Det er de små landsforrædere, det gælder, venligboerne, flygtningevennerne, de lokale medlemmer af de politiske partier og deres kommunalbestyrelsesmedlemmer, forfattere af undergravende læserbreve, dommere, domsmænd, politifolk, statsadvokater, lærere, pædagoger, præster etc. Deres færden og indstilling bør kortlægges. Det vil være forbudt at bruge din computer til dette formål, og trods alle dens fordele, er den måske heller ikke så velegnet. Måske har du en anden hemmelig og skjult computer, du kan bruge, men under alle omstændigheder bør dette fastholdes på papir, gerne i flere eksemplarer gemt rundt omkring, så der altid vil være et eksemplar, der overlever. Sådanne notater har venstrefløjen lavet i mange år, og de har også brugt dem som udgangspunkt for en terrorkrig imod deres modstandere. Man kan unægtelig lære meget af venstrefløjen! Under alle omstændigheder ville det være synd, hvis landsforræderne ikke får at vide, at der holdes øje med dem. Det kunne jo være, de begyndte at tænke sig om, ja, måske kunne nogle af dem godt gå hen og blive gode danskere. Den chance kan man jo nok give dem.

Vi kan ikke lade os inspirere af helte, der drog i krig mod en ydre fjende, og som tabte alt for at vende tilbage og blive betragtet som forbrydere. Vi skal ikke udkæmpe en krig med klare fronter, vi befinder os i et borgerkrigsscenarie. Vort udgangspunkt kan kun være den borgerlige, nationalsindede del af modstandsbevægelsen, der er den sidste legitime opblomstring af militant nationalisme og fædrelandskærlighed på dansk grund. Det Danmark, de banede vej for, var nok ikke det Danmark, de ønskede, og det er nu op til os at korrigere denne fejl og bane vejen for et frit og stolt dansk folk.

Læs bogen. Lad dig inspirere af Stay Behind-netværket! 

Noter

[1] Side 39.

[2] Den, der vil vide mere om denne 5. kolonne og dens landsskadelige virksomhed henvises til Bent Jensens Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991, 2 bd., Gyldendal 2014. ”Dette værk er tilegnet alle dem, der ville og vil bevare Danmark”. Det er et af de vigtigste værker om efterkrigstidens historie overhovedet!

[3] Tidligere direktør for Langelands museer, herunder for koldkrigsmuseet Langelandsfortet.

Dette indlæg blev udgivet i Demokrati og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s