Det er med stor sorg, at vi erfarer, at vort engang så stolte svenske broderfolk efter længere tids sygdom har valgt at tage sit eget liv. Der var ellers i 11. time udviklet en medicin, der måske nok ikke kunne have kureret den dødelige sygdom, men som dog kunne have forlænget livet med håb om, at der i tide ville kunne være udviklet et mere effektivt middel mod den, så patienten kunne have overlevet. Medicinen var imidlertid åbenbart så bitter, at patienten i stedet valgte den sikre og meget smertefulde død. Da sygdommen er yderst smittefarlig, frygter vi for fremtiden, idet der også er udbredte udbrud af den her i landet.

Anamnesen er den samme: en overdreven til sindssyge grænsende altomfavnende godgørenhed på fædrelandets bekostning udvikler sig til hysteria, realitetsfornægtelse, selvhad og dødsdrift. Hvis der ikke gribes ind i tide, er exitus den sikre udgang på tilstanden, og de angrebne individer er så syge, at de ligefrem længes efter deres egen udslettelse. De er så sindssyge, at enhver kur er håbløs. Og desværre gælder denne exitus letalis ikke kun enkelte individer, men et helt folk, ja en hel race og den kultur, der har båret Europa frem igennem mere end 2.000 år. Dette massemord er ikke mindst iværksat bevidst af repræsentanter for den sædvanlige højtråbende jødiske minoritet og understøttes ivrigt af folkets mest degenererede, egoistiske, landsforræderiske elementer, hvis intelligens må anses for at være overordentlig beskeden, og hvis evne til at drage lære af historien er endnu mindre. Der er tale om individer, som folket nødvendigvis må skaffe sig af med, hvis det skal overleve.

Sverigedemokraterne (SD) var folkets sidste chance for at forsøge at styre Titanic uden om isbjerget. Ca. 82,5 % af svenskerne sagde nej tak. Dermed kommer hele det svenske folk til at stå ansigt til ansigt med udslettelsen – til socialdemokraternes, kommunisternes og de liberale og ”konservatives” jubelråb. SD er nærmest at sammenligne med Dansk Folkeparti, og det lider af de samme sygdomme, og det vil i Sverige også blive udelukket fra enhver virkelig indflydelse. Det skal i den forbindelse siges, at de også ville være blevet udelukket fra magten, hvis de havde haft 49 % tilslutning – og var den kommet over 50, ville hæren være blevet sat ind. De nuværende magthavere giver ikke slip på magten frivilligt, for de ved, at de selv vil komme til at dingle fra lygtepælene, hvis de gør det! Dette valg kan man godt betragte som den sidste mulighed for at forsøge et lunkent demokratisk kompromis – herefter er der kun revolutionen eller borgerkrigen tilbage, og den vil blive blodig, idet den ikke blot skal udkæmpes mod de indtrængende, vandalerende, voldtagende og myrdende ”kulturberigende” fremmedelementer, der er yderst voldsparate og veltrænede, men også imod en meget stor gruppe svenskere, der bevidst har valgt landsforræderiets vej. Denne gruppe må nødvendigvis en gang for alle fjernes fuldstændigt fra folkelegemet, for den er den værste trussel og består af de mest modbydelige og foragtelige individer, hvem man kun kan ønske en smertefuld død. De fleste af de fremmede vil uden videre forsvinde af sig selv, når der lukkes for kassen, og de oplever, at der magt bag kravet om deres øjeblikkelige hjemrejse.

Blandt nationale kræfter er der nok i Sverige en højere grad af erkendelse af, at dette er nødvendigt, end i Danmark – og nok også en større folkelig grobund for en egentlig revolution, men man må desværre også konstatere, at mange af disse kredse i al for høj grad ser tilbage i historien for at hente inspiration, i stedet for at tage deres udgangspunkt i nutiden og målrettet se fremad. Fortiden løser ikke fremtidens problemer, men får i stedet et ellers handlingsberedt befolkningssegment til at slå bak. Det er ikke tiden til at diskutere kommaerne i den nationale trosbekendelse, men til at forhindre folkets død. Hvad der skal komme efter, må man sidenhen tage stilling til, og denne blog skulle indeholde adskillige gode ideer i den retning. Hvis man i stedet begynder med at diskutere detaljerne i fremtidens samfund eller endnu værre ansvaret for fortidens fejl, dør folket i mellemtiden, og disse detaljer og historiske erfaringer kan være fuldstændig ligegyldige i en verden bestående af identitets- og kulturløse bastarder.

Og frem for alt skal man have modet til at gribe om nældens rod og rive den op – helt op! Først da får jordens folkeslag hver for sig mulighed for at udfolde sig i fred og frihed!

Indtil da må vi nøjes med at ophæve samarbejdet med Sverige i Nordisk Råd. Det er ikke mere noget nordisk land, og der er ikke baggrund for hverken pasfrihed, fri bosættelsesret eller nogen anden lettelse. Sverige er ikke engang længere et europæisk land! Efter borgerkrigen skal vi med åbne arme ønske de måske højt sat 2 millioner svenskere, der overlever, velkommen tilbage til civilisationen.