I forbindelse med det seneste muslimske angreb mod Europa trænger følgende smertelige, men absolut nødvendige, erkendelse sig på.

Grundlæggende er mennesket et dyr og underkastet de samme lovmæssigheder, som alle andre biologiske arter på denne klode. Vi er et produkt af evolutionen, hvis ubarmhjertige logik dikterer, at de stærke overlever, mens de svage går til grunde. Fra dette livsvilkår kan der ikke være nogen flugt.

Konfronteret med en fanatisk modstander er intet kompromis derfor muligt!

Jihadisterne fra Islamisk Stat er blinde dræbermaskiner, hvis eneste formål er at tilintetgøre os helt ned til den sidste hvide, kristne baby.

Dette illustreres glimrende i denne officielle ISIS video, der blev offentliggjort kort før terrorangrebet i Paris.

Islamisternes tro er urokkelig og deres fortsatte eksistens betyder vores udryddelse. Enhver, som ikke har fattet dette, lever i en urealistisk og fatal drømmeverden.

Denne fuldstændige mangel på indsigt i livets realiteter kommer med al ønskelig tydelighed til udtryk i den aktuelle offentlige debat, hvor politikere og meningsdannere har konkurreret i grænseløs stupiditet. At man i forbindelse med gengældelsesangreb overhovedet gør sig overvejelser om evt. tab blandt fjendens civilbefolkning, viser at ingen af de toneangivende har fattet en brik af, hvad vi er oppe imod.

At landsforrædere ikke har forstået noget som helst, bør naturligvis ikke komme som en overraskelse for nogen. De er ligeså meget fjender af de oprindelige europæiske befolkninger som Islamisk Stat. Ved at have åbnet vores nationer for Mellemøstens ulidelige menneskemasser bærer de det direkte ansvar for vores nuværende dødskurs. Den dag kommer, hvor de vil skulle stå til regnskab for dette fatale ansvar, for som faderen til et af ofrene for den muslimske massakre i Paris udtalte til en journalist:

”For en time siden fik jeg at vide, at min datter var afgået ved døden. Det er ikke formelt sikkert endnu, for jeg har ikke identificeret liget. … Hun står ikke på listen over sårede, alle sårede er identificeret. Hun kan kun være på listen over dræbte.

– Hvad føler De lige nu?

Had. Ikke kun mod de personer der begik det. Men mod de personer, især politikerne, både på højre- og venstrefløjen, som har ladet den situation opstå. Som har tilladt, at Frankrig ikke mere er en retsstat eller et frit land. Man kan ikke mere gå til koncert uden at risikere at blive dræbt. Man kan ikke mere gå til en fodboldkamp uden risiko for en eksplosion. Det er utilstedeligt… Jeg føler helt ærligt had. Og hvis jeg kunne ville jeg også udgyde blod. Jeg synes, de fortjener det.”

(Patrick Jardin på TV2 News, 16. november 2015)

Desværre synes landsforrædernes idioti at være udtryk for noget dybere. Således har indtil flere helt almindelige borgere haft travlt med at byde de ”flygtede” mellemøstlige invasionsstyrker velkommen og udtrykt dybtfølt bekymring om ”at ramme uskyldige civile”. Denne bekymring er naturligvis ensidig og synes at være et rent europæisk fænomen.

Et karakteristisk træk ved europide mennesker er vores utrolig livlige fantasi, der ikke mindst kommer til udtryk i vores omfattende og fantastiske litteratur. En fare ved denne egenskab er naturligvis risikoen for at bilde sig selv alverdens ting ind og ikke længere kunne skelne fantasi fra virkelighed. Historisk har enhver tanke om universel humanitet, menneskerettigheder, næstekærlighed, medmenneskelighed, respekt, tolerance osv. derfor europæisk oprindelse. Kun europide mennesker har fantasi nok til at bilde sig selv noget så verdensfjernt og urealistisk ind, hvilket i dag er skæbnesvangret for egen overlevelse.

Vi i Vesten er således i høj grad ofre for vores egne illusioner, vi er vores egen værste fjende, og vores godhed kan blive vores død.

Hertil kommer det af subversive elemeter skabte kultur- og traditionstab, hvilket har nedbrudt vores oprindelige værdier og erstattet dem med patologisk individualisme, egoisme, relativisme og nihilisme. Europide mennesker tror derfor ikke længere på noget, det ene kan være ligeså godt som det andet, og ingen eller kun ganske få er villige til ofre sig, endsige dø, for noget. Vores nuværende såkaldte ”demokratiske” værdier er reelt fravær af værdi, og i kamp mod vores nuværende modstander er vi dømt til at tabe.

Endelig har vores høje materielle velstand i den grad bedøvet europæerne og fremmedgjort dem fra livets barske kendsgerninger.

Vores manglende tro, vores manglende fanatisme, vores manglende fundamentalisme og vores manglende realisme er deres styrke! Hvis vi ikke i denne ellevte time genfinder de værdier, som vi engang var villige til at dø for, fjerner enhver landsforræder, tvinger os selv til at stoppe vores fantasterier og fatter modet til at se verden i øjnene, som den er og gøre det nødvendige, er vi prisgivet mujahedinernes sabel.