
Af Povl H. Riis-Knudsen
Vestens presse, herunder DR, bringer glædestrålende billeder af bilkøer, som angivelig holder og venter på at få benzin. Kilometerlange. Man viser en bilkø – men vi ved ikke så ganske, hvad det er, den venter på – og det er der nok en vældig god grund til. Så lad os slå nogle få grundlæggende ting fast om olieprodukter og benzin i Rusland:
- Råolie raffineres til forskellige produkter på forskellige raffinaderier.
- Ruslands økonomi kører på diesel – ikke benzin, som kun anvendes af personbiler.
- Rusland importerer rent faktisk en stor del af sin benzin fra Kasakhstan, hvor de fleste raffinaderier, som producerer benzin, findes. Det er en arv fra Sovjetunionen. Måske er olien der mere velegnet til benzin. Det skal jeg ikke kunne sige.
- Der er aldrig nogen generel mangel på diesel i Rusland, for der produceres diesel i uanede mængder.
- Mange køer opstår i disse dage på grund af rygter om benzinmangel. Folk køber i panik eller hamstrer – nogle sandsynligvis med sortbørshandel for øje.
- Der var i forgårs angivelig benzinmangel i Kaliningradregionen. Dér er der ingen produktion af benzin. Normalt kommer benzinen med tog via Suwałki-korridoren gennem Litauen. Man sagde, at Litauen havde blokeret korridoren. Der opstod panikkøer, og man kunne kun tanke 20 liter pr. bil. Alle fik deres benzin, og inden aften var alt igen normalt. En blokering af Suwałki-korridoren ville sandsynligvis betyde en ende på Litauen som selvstændig stat.
- De vestlige landes angreb på russiske raffinaderier er irriterende – og brændende olie giver rigtig gode billeder – det skal jeg gerne indrømme – men disse angreb er uden betydning for krigsførelsen. Man rammer nogle rørledninger, og automatisk frakobles tilførslen. Der sker ingen større skader, og alt kan repareres på en uge. Men irriterende er det naturligvis. Og det ville altså hovedsagelig gå ud over dieselforsyningen (hvilket ud fra et militært synspunkt også ville give god mening). Det oplyses, at droneangrebene i gennemsnit berører ca. 3 % af produktionen, og det højeste udfald har været 6 %. Det er altså ikke voldsomt!
- Problemer på enkelte tankstationer kan opstå af mange grunde, men en kilometerlang kø af blandede køretøjer, hvor ingen sådan set kan se, hvorfor de holder i kø, giver jo ingen mening, hvis det er benzin, der mangler. Filmen fra DR er fra Tjita (6.162 km øst for Moskva). Vi er i en fjern del af Sibirien, langs den sibiriske hovedvej. Her er benzinforsyningen med garanti ikke påvirket af angreb på raffinaderier vest for Ural. I denne særdeles tyndtbefolkede del af landet er der imidlertid mange udfordringer og relativt få tankstationer. Godstransport foregår i Rusland fortrinsvis med tog – især over lange afstande. Folk, der ikke kender Sibirien, har ingen forestillinger om, hvilke vanskeligheder livet i denne del af Føderationen kan byde på. Der er en grund til, at området er tyndt befolket, og dette er jo i sig selv en selvforstærkende proces. Det er et af Ruslands reelle problemer, men det har ikke noget med SMO’en at gøre. Men husk. Der er også forskel på København og Thisted! Det ligner meget et helt andet lokalt problem. Et billede fra St. Petersborg viser en meget beskeden kø, som – afhængigt af tidspunktet på dagen – ikke er unormal.
- Zelenskij siger, at han vil tvinge russerne til at kapitulere på denne måde og således slutte krigen. Han er i sin narkorus fuldstændig afkoblet fra realiteternes verden. Denne krig kan ikke slutte, før Zelenskij og hans bande hænger fra de eneste lygtepæle i Kiev, der stadig står.
- Ukraine rammes langt hårdere af daglige russiske luftangreb over hele Ukraine. Det ignoreres af vestlige medier – og får det Ukraine til at kapitulere? Nej, tilsyneladende ikke.
- Tyskland ramtes under den anden verdenskrig af langt heftigere luftangreb med enorme tab af menneskeliv. Havde det betydning for krigsførelsen? Kun marginalt. Havde det betydning for produktionen? Også kun marginalt. Tyskland manglede imidlertid olie – det gør Rusland ikke. Den anden verdenskrig blev tabt på landjorden, og det er også der, Ukraine kommer til at tabe. Rusland rykker frem hver dag. I dag er Konstantinovka faldet – det er den største by, russerne har indtaget siden Mariupol – men det hører vi ikke om i vestlige medier. I morgen eller overmorgen vil det være Krasnij Liman…
- Hvordan mon det i øvrigt er med benzinforsyningen i Ukraine? Russerne bomber systematisk brændstofdepoter og tankstationer langs hovedvejene (der er ikke særlig mange af dem) for at forhindre ukrainerne i at føre forsyninger frem til fronten.
- Vi hører til stadighed også, at den russiske økonomi er på sammenbruddets rand (hvilket langt fra er tilfældet!), men intet om, at de allerfleste vesteuropæiske lande er rabundus. Havde de været firmaer, var de for længst blevet erklæret konkurs. De ville klappe i hænderne, hvis deres økonomi var lige så stærk som den russiske.
- Ifølge en Gallupundersøgelse vil kun 24 % af ukrainerne fortsætte krigen (jeg gætter på, at det er dem, der er mindst berørte af kampene, dvs. folk i den nordvestlige og stærkt ukrainsk-nationalistiske del af landet). 66 % vil have fred gennem forhandling.
- Hvad er det egentlig, vi understøtter i Ukraine? Det er i hvert fald ikke ”demokrati” og ”frihed”. Ukraine er som bekendt et militærdiktatur, hvor diktatoren i sin tid blev valgt på et løfte om at søge fred med Rusland. Hans mandat er for længst udløbet, og hans modstandere er fængslet eller flygtet. Det, vi understøtter, er udslettelsen af det ukrainske folk! Og det er også det, der er krigsmagernes mening – og krigsmagerne er her de samme som alle andre steder!
De fleste køer i Rusland er malkekøer!
