Boganmeldelse mv.:
Bernadette Preben-Hansen og Michael H. Clemmensen:
Bondefanget til borgerkrigen
Syddansk universitetsforlag 2015.

Denne bog er jo ikke nogen nyudgivelse, men den har været længe om at finde vej til min bogreol, hvor der i forvejen altid er trængsel. Det er imidlertid en særdeles spændende, men ikke særlig opløftende beretning om en privat dansk styrke, der blev hvervet og sendt til Nordrusland for at kæmpe imod bolsjevikkernes revolution i den blodige russiske borgerkrig 1917-1922, hvor tilhængere af det traditionelle borgerlige Rusland udkæmpede en fortvivlet og ensom kamp mod kommunismen.

Hvervningen skete på privat initiativ og var støttet af danske velhavere – og naturligvis af den hvide russiske regering i Nordrusland. Lederne var tidligere befalingsmænd med et blakket generalieblad og de hvervede en skønsom blanding af eventyrere og sociale tabere, der med ikke altid lige fine metoder blev lokket ind i korpset. De fik kun en ringe uddannelse af underofficerer, der for de flestes vedkommende manglende den nødvendige kompetence og evne til at begejstre en flok menige uden nogen egentlig motivation til at deltage i en på forhånd tabt kamp, der ikke direkte vedkom dem. De ankom til Murmansk og Arkhangelsk, netop som den engelske ekspeditionsstyrke havde forladt Nordrusland med halen mellem benene, og deres karriere blev kort. De blev snart igen evakueret eller taget til fange af de bolsjevistiske styrker. Efterspillet er en langvarig og særdeles uskøn strid med russiske repræsentanter i Vesten om penge. Mange af navnene går igen fra det danske korps i Estland (1) – og nogle genfindes senere i Bovrupkartoteket.

På en måde er denne bog jo sørgelig aktuel i dag, hvor danskere går i krigstjeneste i Ukraine i en konflikt, de ikke forstår. De færreste deltagere i borgerkrigen i Rusland havde nok nogen dybere forståelse af, hvad det drejede sig om. Sagen var jo, at den russiske underklasse ønskede en total samfundsomvæltning, thi man troede blandt det jævne folk på den bolsjevistiske propaganda om, at man ville rive himlen ned på jorden og skabe det perfekte samfund, hvor alle var lige og frie – ja, man ville omskabe mennesket selv. Historien viser, hvad resultatet af disse bestræbelser blev. De blev, som de måtte blive, for kommunismens forestillinger om, hvordan verden fungerer, bygger på luftkasteller og filosofiske teorier uden nogen forbindelse med virkeligheden. Det var jo ikke sådan, at Lenin og hans kumpaner havde som mål at skabe et helvede på jorden, præget af vold, hungersnød, retsløshed og terror. Det var bare den naturlige følge af deres teoriers møde med realiteternes verden – og ledernes magtesløshed over for disse realiteter og deres stædige fastholden i en umulig utopi.

Vesten gjorde et halvhjertet forsøg på at redde det gamle Rusland – men det var kun halvhjertet, for også i USA, England og Frankrig var der stærke kræfter, der legede med disse ideer – ikke mindst i jødiske kredse i USA, hvorfra det også stærkt jødisk prægede (2) kommunistiske styre i Rusland fik betydelige pengeløb og hjælp til at omsætte tyvekosterne fra bl.a. kirker, klostre og slotte (3). Vesten var krigstræt, men det er mere end tvivlsomt, om selv en helhjertet indsats havde kunnet forhindre de rødes sejr. Ligesom i dag forstod man ikke dengang heller, at russerne ikke tåler udenlandsk indblanding i deres indre anliggender. Folket vil ikke have det – og de vestlige ekspeditionskorps har højst medvirket til at øge støtten til Lenins bevægelse.

Også i Danmark var der en voksende kommunistisk bevægelse, som udsprang af Socialdemokratiet, og denne forsøgte naturligt nok at sætte en kæp i hjulet på hvervningen til det frivillige danske korps. Dette dokumenteres klart i bogen, men pga. hele foretagendes dilettantiske og tvivlsomme karakter, får man snarere sympati for modstanden mod projektet. Man skal dog ikke lade sig narre. Disse kræfter havde et klart politisk mål, nemlig at gennemføre verdensrevolutionen, så vi alle kunne komme til at nyde bolsjevismens velsignelser. Vi skal ikke glemme, at tiden efter den første verdenskrig var præget af kommunistiske opstande og forsøgene på at grundlægge kommunistiske rådsrepublikker i Tyskland og Ungarn – overalt tilfældigvis ledet af jødiske intellektuelle – og selv om disse blev nedkæmpet, udgjorde kræfterne bag dem en latent fare igennem hele mellemkrigstiden – også i Skandinavien (4) og også efter den 2. verdenskrig, hvor man efterhånden skiftede ham, da man i Sovjetunionen endelig omsider opgav den håbløse utopi (5), (6). I dag spiller disse kræfter på andre strenge, men melodien er stadig opløsningen af den europæiske civilisation. Det var det såkaldte studenteroprør i 1968 – der var et rent kommunistisk foretagende – som lagde vort samlede uddannelsessystem i graven, og i dag tjener hele woke-ideologien ligeledes til at opløse alle fornuftige strukturer i den verden, vi kender.

Historisk set, er bevidstheden om kommunismens styrke og grusomheder i mellemkrigstiden – og den afgørende jødiske indflydelse inden for denne – en nødvendig forudsætning for at forstå de strømninger, der rørte sig i især Tyskland i mellemkrigsårene, og som førte til den anden verdenskrig og Europas undergang. Men det er en anden historie.

Bondefanget til borgerkrigen er en lille brik til at øge den historiske bevidsthed. Hvor mange danskere ved overhovedet, at der rasede en meget blodig borgerkrig i Rusland efter revolutionen? Hvor mange danskere ved overhovedet noget som helst om Rusland og Sovjetunionen? Når folk i dag er så lette at manipulere, skyldes det i høj grad mangel på viden. Når der angives så mange bogtitler i noterne, skyldes det netop ønsket om at afhjælpe denne mangel.

Bogen indeholder en samlet fortegnelse over deltagerne i korpset, for manges vedkommende med billede, og en meget udførlig dokumentation. Der er tale om arkivarbejde på særdeles højt plan! Det forekommer mig at være det definitive værk om denne episode i Danmarkshistorien.

***

Noter

(1) Se Mikkel Kirkebæk, Den yderste grænse I-II, Lindhardt og Ringhof, 2016.

(2) Se David Duke, The Secret Behind Communism, Free Speech Press, 2013.

(3) Sean McMeeking: History’s Greatest Heist. The Looting of Russia by the Bolsheviks, Yale Universirty Press, 2009.

(4) Morten Møller, Niels Erik Rosenfeldt, Jesper Jørgensen: Den røde underverden. Hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to Verdenskrige, Gyldendal 2019.

(5) Bent Jensen: Ulve, får og vogtere I-II, Gyldendal 2014.

(6) Se også mere generelt: Rosanna Farbøl: Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende. Kampen om historien, Gad 2017.