Man kan ikke sige, at den politiske udvikling her i Danmark styrker troen på og respekten for det såkaldte demokrati! Først oplevede vi, at brevstemmer ved valget ikke blev talt med – uden at det gav anledning til nogen som helst panderynken – naturligvis ikke, for det er en gammel praksis kun at tælle stuerene stemmer med. Jeg har selv oplevet, hvordan der ingen brevstemmer var til Danskernes Parti ved regionsrådsvalget på mit valgsted, selv om jeg havde stemt på netop Danskernes Parti. Som Stalin sagde:

”Skidt med, hvad folk stemmer på – det er dem, der tæller stemmerne, det kommer an på!”

Vi nærmer os amerikanske tilstande, hvor valg systematisk manipuleres og forfalskes. Man kan ikke købe en øl i et supermarked uden at vise legitimation, men man kan sagtens stemme til valgene helt anonymt. Og det gør man så – flere gange under forskellige navne og i forskellige stater, eller som en vittig sjæl sagde:

”Min far har for første gang nogensinde stemt demokratisk. Det var aldrig sket, hvis han havde været i live!”

Og tryksværten på valgbrevet var dårligt blevet tørt, før Mette Thiesen reducerede Nye Borgerliges forbløffende lille gruppe til 5, fordi hun satte sig selv over Danmarks interesser og ikke kunne styre sit nye handyr. Det lover heller ikke godt for hendes privatliv, men kunne de herrer og damer ikke lære, i det mindste at holde deres privatliv privat. Jeg får således kvalme af Pernille Vermunds seneste anskaffelse på området – og hendes paradering med ham som en anden præmiehingst var en stærkt medvirkende årsag til, at jeg afholdt mig fra at stemme på NB. Og det er der mange andre, der af samme grund heller ikke har gjort. Pernille synes sikkert, han er dejlig – mig giver han decideret myrekryb. Spørg Pape, om hun ikke synes, det er en god idé at lade være med at tage sit forkvaklede privatliv med ind på Christiansborg.

Og så er der jo Danmarksdemokraterne – et parti af opportunister, der mente en ting, mens de var medlemmer af Dansk Folkeparti – og det stik modsatte dagen efter deres indmeldelse hos Støjberg. Det er dog en foragteligt flok lykkeriddere, hvis partihopperi har flyttet stemmer fra DF til Støjberg, idet folk har troet, at de mennesker, de stemte på, fortsat ville føre den samme politik. Men de følger jo kun deres overbevisning, som går ud på at fylde egne lommer og blæse på landets ve og vel. Og Støjberg er bare en systempolitiker som alle andre.

Kønnere blev det ikke af, at Jakob Ellemann og hans tidligere chef, alkoholikeren Løkke Rasmussen, som aldrig har gjort andet end skade på dette land, frafalder alle de krav om en undersøgelse af Mette Frederiksens forbrydelser imod grundloven, ejendomsretten og retstilstanden, som de råbte op om under den såkaldte valgkamp, blot mod at få en ministerbil af samme Frederiksen. Folk stemmer for et, men de får noget helt andet, når det kommer til stykket. Politikere er kun bundet af deres samvittighed – og den er som nævnt meget fleksibel. Man kan således med rette spørge sig selv om, hvorfor vi så overhovedet skal have valg? Hvorfor overhovedet stemme, når man reelt ikke ved, hvad de svin, vælgerforeningerne har givet stemmekvæget lov til at vælge imellem, vil bruge ens stemme til? Det er dog meningsløst.

Der blev forhandlet i rekordlang tid – men intet væsentligt kom ud af det. Kun at man stjæler endnu mere fra folk, så man har noget at uddele til vennerne. Det allervæsentligste problem blev der ikke grebet fat om: befolkningsudskiftningen. Man fabler stadig om modtagecentre i Rwanda. Det ved vi jo godt aldrig nogen sinde bliver til noget. Luk grænsen, smid dem ud, der allerede er her – og problemerne er løst.

Ideen med demokratiet var, at befolkningen kunne vælge de bedste og dygtigste til at varetage folkets interesser. I stedet får vi en bande principløse åndelige undermålere uden viden, uden indsigt, uden erfaringer, uden dannelse, uden kultur og med en slet opførsel. Kort sagt et folketing på elevrådsniveau. Det fører til undergangen. Hold op med at stemme, intet kunne være mere ligegyldigt!

Der skal et nyt system til byggende på kvalifikationer, viden og integritet – en ny adel, der sætter rigets interesser over deres egne, og for hvem kampen om ben og goder er ligegyldig. Det kræver nytænkning, men en fuldstændig nytænkning er nødvendig, for det nuværende system har ført os til kanten af udslettelse.

Jeg henviser i første omgang til artiklen “Demokrati” i mine Revolutionære betragtninger, som behandler det grundlæggende led i et fornuftigt folkestyre, et folketing bestående af mennesker, der virkelig er valgt af folket, og som ikke skal beskæftige sig med detaljer, de ikke har forstand på, men med helt overordnede spørgsmål, værdier, om man vil. Jeg vil senere komme ind på kongehus, regering og landsting.