Alle synes at være enige om, at demokrati er en god ting – i hvert fald i teorien. I praksis ser det lidt anderledes ud. Der er demokrati tilsyneladende ikke nogen god ting.

I forbindelse med konflikten mellem Rusland og Ukraine afholder russerne nu en folkeafstemning om, hvilket land de pågældende befolkninger ønsker at tilhøre. Det synes jo nu virkelig at være den rette måde at afgøre det spørgsmål på – langt bedre end med kanoner. På den måde kan man fastlægge en nationalitetsgrænse på samme måde, som man gjorde det i Sønderjylland efter den første verdenskrig. Det vil være en grænse, der er langt mere afgørende end de komplet tilfælde grænser, Lenin i sin tid tegnede ved sit skrivebord i Kreml, og som dengang kun havde administrativ betydning. Men det synes man slet ikke i Vesten, hvor man ønsker at bevare Lenins værk. Man mener ikke, at en sådan afstemning går rigtigt til – og der er naturligvis problemer forbundet med det, idet nogle ukrainere – og russere – er flygtet til henholdsvis Ukraine og Rusland og måske derfor har vanskeligt ved at komme til at afgive deres stemme. Det kunne man måske nok have fundet en løsning på – hvis altså Ukraine og Vesten havde villet medvirke til en sådan afstemning. Men det vil man ikke, thi man ved så udmærket, hvad resultatet af en fair og rimelig afstemning ville blive – i hvert fald i Donetsk og Lugansk. Kherson-området er mere blandet. Saporosje også, men begge er nok overvejende russiske. Altså et nederlag for Zelenskij. Så i stedet for at samarbejde med Rusland om udsendelse af valgobservatører, der kunne sikre en pålidelig afstemning, der måtte anerkendes internationalt, boykotter man i stedet processen og påstår på forhånd, at afstemningen er svindel. Det er jo profetisk!

Rusland måtte så selv finde 1000 valgobservatører fra forskellige lande og 550 journalister til at sørge for pressedækning. Er de nu uafhængige og objektive? Ja, det kan vi jo ikke vide noget som helst om, men også her er man profetisk. Det regeringskontrollerede DR citerer ”seniorforsker” ved Dansk Institut for Internationale Studier – et andet fuldstændig overflødigt regeringsstyret og venstreorienteret snylteorgan, der betales af de hårdt plagede skatteydere, og som passende kunne undværes – for at sige, at det er et forsøg på at legitimere afstemningen. Nuvel, det er jo derfor, man indkalder valgobservatører. Man kunne have haft indflydelse på, hvem der blev valgt til det, men den frasagde man sig jo.

”De forsøger at skabe en form for legitimitet omkring afstemningen ved at sige ”der er både internationale observatører og journalister, og de kigger os over skulderen og overvåger, at alt går rigtigt til”. Men graver man lidt i overfladen, viser der sig et andet billede. Det russerne gør, det er, at de pakker de her forskellige medie- og valgobservatørkorps med deres venner. Det kan dreje sig om allierede lande eller enkeltpersoner fra andre lande, som støtter Rusland.”

Her havde det jo været på sin plads, om denne såkaldte ”forsker” havde anført nogle beviser for sin påstand – og for, at disse mennesker ikke vil udføre deres opgave pålideligt, selv om de måske kommer fra lande, ”som støtter Rusland”. Det udelukker jo vel ikke, at de er ordentlige mennesker, eller hvad mener denne parodi af en forsker, der profeterer om fremtiden på baggrund af sin indædte og ofte demonstrerede russiskfjendtlighed? Faktisk havde en sådan situation jo kunnet undgås ved at samarbejde med russerne om afstemningen. Og det kan være svært at være valgobservatør fra lande, der ikke støtter Rusland. Således er en valgobservatør fra Tyskland blevet fyret fra sit job inden for det offentlige, fordi han bruger sin ferie på at være valgobservatør i det snart tidligere Ukraine.

Man vil i Vesten ikke have demokrati, man vil have krig. Og det får man nok. For når et område indtræder i føderationen, bliver det en del af det russiske moderland, og en fortsættelse af de daglige og uophørlige bombardementer af f.eks. Donetsk vil være et angreb på Rusland, og det vil blive besvaret som sådant, og jeg vil blive ret overrasket, hvis ikke Rusland temmelig hurtigt vil sende et ultimatum til Vesten: Hør op med at sende våben til Zelenskij, eller I er i krig med Rusland! Senest på det tidspunkt må Vesten vælge mellem fred eller udslettelse.

Povl H. Riis-Knudsen