”Vi skal til afstemning, fordi vores fjende har angrebet et frit land i Europa.”

Nu er der vel næppe nogen, der mistænker den unge Ellemann for at være udstyret med nogen særlig begavelse, men alligevel. Der er tilsyneladende absolut ingen bundgrænse for de folkevalgtes stupiditet og bevidste løgnagtighed. Ellemann-Jensen leverer blot en bekræftelse af, at børn, der vokser op i en familie på offentlige ydelser, selv kommer til at leve et liv på offentlige ydelser – i dette tilfælde i 3. generation. Og ligesom i andre familier i den situation sker der tilsyneladende en åndelig degenerering fra generation til generation.

EU har intet med medlemslandenes sikkerhed at bestille – i hvert fald ikke officielt. Det egentlige formål med en EU-hær er imidlertid ikke til at tage fejl af: Det er en hær, der skal indsættes mod oprørske EU-borgere, der har fået nok. De færreste lande tillader, at landets hær anvendes mod egne borgere. Det er derfor, man er nødt til at have en EU-hær. Den skal Mette bruge, når flere begynder at afbrænde Mette-dukker. Det er jo snart Sankt Hans, og hekse lever livet farligt på denne årstid. Eller hvis nogen skulle komme til at råbe landsforræder efter hende. Hendes magtbegær er brolagt med magtmisbrug, og hun nærmer sig vel efterhånden folkets smertetærskel. Så kommer militæret i spil, når politiet ikke længere kan klare det alene.

Indtil vi er kommet så vidt, bruges EU-hæren til tvivlsomme demokratiseringstogter i Afrika. At vi ikke deltog formelt, havde jo ingen praktisk betydning. Det forhindrede os ikke i at lege piratpoliti i Afrika, hvilket foreløbig har kostet et betydeligt milliardbeløb til ingen verdens nytte. Tværtimod har vi fået en handikappet pirat at forsørge på livstid. De øvrige fanger kunne ikke sættes i land, da de risikerede dødsstraf – hvor synd! Og de blev bare sat i en jolle med rigelig proviant. Pirater fanger man ikke, dem skyder man – eller man lader dem drukne – og hvis man ikke vil det, skal man holde sig fra legen. Danske skibe, der sejler i dette farvand, tager en kalkuleret risiko – og de sejler jo heller ikke mere under dansk flag.

Det er flere af den slags tosserier, vi nu kan se frem til – blot under EU-flag, hvilket ikke gør det hele billigere. Tværtimod. Nu skal vi også betale til et kæmpebureaukrati og et EU-maskineri, der er fuldstændig overflødigt og ikke giver nogen som helst merværdi til andre end EU-bureaukraterne. Politikerne har været meget tilbageholdende med at sætte et prismærke på!

Hele dette cirkus ville ikke være til at sælge til vælgerne, men så kom Ukraine-konflikten gudskelov, selv om den intet havde med EU at gøre. Forsvar er et Nato-anliggende, og der er vi desværre allerede medlem.

Alligevel har den forvoksede baby, farmands forkælede søn, den frækhed at kæde de to ting sammen. ”Vi skal til afstemning, fordi vores fjende har angrebet et frit land i Europa”. De to ting har intet med hinanden at gøre, men man har skabt et fjendebillede og en frygt, som får befolkningen til at slå den i forvejen ikke imponerende hjernekapacitet helt fra. Nu er Ukraine alt andet end et frit land. Det er de jødiske oligarkers slagmark, født ved et ulovligt kup, og et land uden nogen som helst frihed for de mange folkeslag, der ikke har ukrainsk som modersmål. Det er over 50 % af befolkningen. Men siden hvornår er Rusland vor fjende – og hvorfor? Ingen journalist spurgte denne hjernelammede politikersnude fra menneskehedens latrin om det. Man kan sige, at Sovjetunionen var vor fjende, fordi den havde det erklærede mål at indføre det kommunistiske system hos os, men det nye Rusland har intet som helst ønske om at lave ”regime change” nogen steder. Kun i Ukraine, fordi den russiske befolkning der er truet af et ulovligt regime, der alle andre steder ville blive fordømt af Vesten. Men det gør ikke Rusland til vor fjende. Nu skal man naturligvis hverken forvente historisk eller kulturel indsigt hos hr. Jensen. Hans indsigt koncentrerer sig om at finde vejen til det største grødfad til ham selv. Jeg vil ikke fornærme svinene ved at antyde nogen som helst lighed mellem dem og Ellemann-Jensen. Hvis man kender grisene, er dette søde og kælne dyr – og så smager de godt.

Vi må konstatere, at Ellemann-Jensen på egen hånd har erklæret krig mod Rusland på hele Danmarks vegne. Jeg tror, det overstiger hans kompetence, og det burde vel egentlig få et retsligt efterspil, men det ville jo kræve, at vi stadig havde ret og lov i landet, og det har vi ikke haft i generationer, så efterspillet må desværre udsættes til efter revolutionen. Men forhåbentlig vil intet blive glemt!

Vi har samtidig fået endnu et – egentlig overflødigt – eksempel på, hvorfor ”demokratiet” ikke duer som styreform. Vælgermassen er stort set uvidende om alt det, den skal tage stilling til, og er dermed uhyre let at manipulere. Det har man så den offentligt betalte presse til at tage sig af – med hjælp fra vindbøjtelen Elle-Bællemann, der gerne vil betragtes som oppositionens leder. Oppositionen her er ganske som oppositionen i DDR’s parlament, hvor der var 5 partier repræsenteret, som alle mente det samme. Ja, selv Kristeligt Dagblad sprøjter dagligt absurde analyser og kloakspande fulde af løgne og russerhad ud over deres sagesløse læsere. Jeg håber, at den russiske ambassade lægger mærke til, hvilke personer der udmærker sig i denne henseende.

Povl H. Riis-Knudsen