“Hvad der ikke er godt for sværmen, er heller ikke godt for bien”
Marcus Aelius Aurelius Antoninus

Som nationalist er det svært ikke at have en god portion sympati for Lars Kragh Andersen. Han gør et stort og nyttigt stykke arbejde for at afsløre vort nuværende regimes totalitære, betonsocialistiske karakter. Vi kan i den forbindelse varmt anbefale hans ugentlige podcast ”Ytringspligt”, der dokumenterer, hvordan Danmark gradvist er ved at udvikle sig til en socialdemokratisk udgave af Nordkorea. Kragh Andersens ideologiske udgangspunkt er imidlertid, hvad han selv betegner som “anarkokapitalisme”, hvor individets ubegrænsede personlige frihed synes at være det grundlæggende, kort sagt en livsopfattelse der bygger på fundamentalistisk individualisme. Vi har som sagt stor sympati for Kragh Andersen, men vi føler det alligevel nødvendigt at knytte et par bemærkninger til hans ideologi, da denne er udtryk for en generel og skæbnesvanger tendens blandt mennesker fra den vestlige kulturkreds.

Mennesket er en biologisk mekanisme, der er opstået og udviklet som et resultat af evolutionen og er derfor underlagt de samme livsvilkår, som alle andre levende organismer. Evolutionen har imidlertid virket på både individ- og gruppeniveau, det enkelte individ er således resultatet af både en individuel og kollektiv udvikling og selektionsproces uden hvilken, vi ikke ville være blevet til det, vi er. Fra naturens hånd er intet individ derfor skabt som et isoleret frit flyvende atom, vi er afhængige af vort sociobiologiske gruppetilhørsforhold dvs. vor familie, klan, stamme og i videre forstand vort folk. Disse udgør nødvendigvis den ramme, som den enkelte er bundet til og afhængig af. Der er tale om et gensidigt afhængighedsforhold, hvilket sikrer og fremmer begge parters trivsel og overlevelse. Det synes derfor indlysende, at individet bør afholde sig fra en adfærd, der direkte skader gruppens overlevelse, da denne netop er betingelsen for individets ditto. Vor individuelle frihed er således ikke absolut, den skal nødvendigvis underordnes hensynet til helhedens vel. Fundamentalistisk individualisme er derfor skadelig for både den enkelte og det fællesskab, som denne indgår i.

Når dette er sagt, kan det imidlertid ikke benægtes, at netop vestlig kultur udmærker sig ved en relativ høj grad af individualisme. Dette kan også forklares evolutionært, og det underkender ikke det grundlæggende afhængighedsforhold mellem individ og gruppe. Der er således tale om højere grader af individualisme, men ikke om et absolut. Men tendensen er der, og den kan være farlig, hvis den overdrives eller udnyttes. Dette er naturligvis ekstra relevant, når vesterlændinge konfronteres med ikkevestlige kulturer og grupper, som er udprægede kollektivistiske, hvilket er karakteristisk for grupper fra Mellemøsten som f. eks. muslimer og jøder. Den objektive fordel ved en mere kollektivistisk orienteret kultur illustreres ved, at sidst nævnte gruppe via en kombination af etnisk nepotisme samt skamløs udnyttelse af deres værtsfolks individualisme i dag har opnået elitestatus i Vesten. Moderne identitetspolitik skærper yderligere ikkevestlige gruppers kollektivistiske tendens der til, hvor den bliver endog særdeles aggressiv, hvilket BLM og stigende fundamentalisme blandt herboende muslimer er glimrende eksempler på. I en hvilken som helst konfrontation er det evident, at de individer, som er mindre gode holdspillere, ganske enkelt vil tabe til de udprægede holdspillere, og som bekendt står der i dag i hundredetusindvis af meget aggressive mellemøstlige holdspillere klar lige uden for vores gadedør. Hertil kommer at massemedierne, Hollywood, Twitter, Instagram mv. fremmer en patologisk, egocentreret, solipsistisk massekultur, hvor enhver form for gruppetilhørsforhold blandt vesterlændinge systematisk kriminaliseres og nedbrydes. I dag findes der således ikke nogen større synd end, hvis en vesterlænding viser præference for sin egen etniske gruppe. Det eksemplificeres på tragikomisk vis ved, at det lå massemorderen og kannibalen Jeffrey Dahmer meget på sinde at understrege, at han skam ikke var racist, han havde dræbt og spist mennesker af alle racer…
En anden skærpende omstændighed er, at europæiske folkeslag ved egen dygtighed, flid og kreativitet har skabt samfund med høj materiel velstand, hvilken har den fatale konsekvens, at den i naturen allestedsnærværende overlevelseskamp mildnes, hvilket betyder, at det umiddelbart er uden konsekvenser for den enkelte at opføre sig asocialt eller dumt. Dette åbner porten for alverdens udskejelser, ønsketænkning, drømmeri, fri fantasi og rent skinbarlig vanvid, da det så at sige er “gratis” at være idiot. Kun i et sådant samfund vil det være muligt at forfægte ideer og synspunkter, som i den rene naturtilstand aldrig ville have haft nogen gang på jorden. Den, som i et primitivt stammesamfund, ville hævde, at være et frit flyende atom uden nogen tilknytning til eller forpligtigelser over for stammen, ville hurtigt gå til grunde eller blive elimineret. Overdreven individualisme er altså udtryk for degeneration og selvom dens konsekvenser ikke er øjeblikkelige, vil de på længere sigt ikke udeblive og i konkurrencen mellem grupper er den dødelig.

Banen er kridtet op, og vi står desværre med et svagt hold. Derfor er det også beklageligt, at hr. Krag Andersen, på trods af sin store positive indsats, indirekte bidrager til at svække os yderligere. Personlig frihed er en luksus, der kan bevilges den enkelte, når helheden er sund og stærk. I en sådan ideel tilstand ville man naturligvis tilstræbe en gylden middelvej, der tilgodeså såvel individet som folket, og rammerne for den enkeltes personlige frihed kunne i et kulturelt og etnisk homogent samfund være ganske vide, men vi befinder os ikke i en ideel situation. Nej, vi finder os i den største krise i det danske folks historie, og hvis den enkelte dansker og folket skal overleve, er det tvingende nødvendigt, at vi nu lære at tænke og handle kollektivistisk. Vi har mere end nogensinde før behov for at spille som et hold, ellers har vi tabt på forhånd, og enhver form for personlig frihed vil blive halalslagtet af vores erobrere.

***

Kilde

Kevin MacDonald; Individualism and the Western Liberal Tradition: Evolutionary Origins, History, and Prospects for the Future, 2019.