1500 sortklædte demonstranter har i København demonstreret imod Mette Frederiksens diktatur og gentagne grundlovsbrud. I den forbindelse brændte de en dukke af, der lignede diktatoren, med en seddel på, som forkyndte, at denne ”må og skal aflives!” At hele hendes bande af klakører er forfærdede, det forstår jeg nok. Turen kunne også komme til dem. Det er imidlertid ikke det, der ryster mig! Jeg vil tro, at mange snarere kunne fristes til at sige, at det eneste problem med denne aktion var, at det kun var en dukke, de brændte! Nej, det, der ryster mig, er, at ellers bundfornuftige folk på Facebook udtrykker forargelse over det passerede. Mange mener virkelig for alvor, at man ikke kan gøre sådan noget. Det er ”uværdigt i et demokrati”. Det kan der naturligvis være noget om, men sagens kerne er jo netop, at vi ikke mere lever i et sådant! Ja, også ideen om en fjendtlig provokation dukker som sædvanlig op fra dem, der intet har gjort for at styrte diktaturet.

Og at vi lever i et diktatur, understreges af myndighedernes reaktion. Ifølge Ekstrabladet er de formastelige blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 113, der har en strafferamme på op til 16 års fængsel samt § 266, som omhandler trusler. Dette er en naturlig reaktion i et diktatur. Bur folk inde, og hvis det ikke lader sig gøre, så skræm dem! Det begynder med, at man varetægtsfængsler dem, så de mister deres arbejde, forhindres i at passe deres børn osv. Det er effektivt. Så lad os lige foretage en lille udflugt til juraens verden. Det er naturligvis som at vise folk rundt på en mødding, men alligevel.

§ 113 lyder:
Den, som antaster Folketingets sikkerhed eller frihed eller i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til ved magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge Folketinget nogen beslutning eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed, straffes med fængsel indtil 16 år eller under særligt skærpende omstændigheder på livstid.

Stk. 2. 
Samme straf kommer til anvendelse på den, der på tilsvarende måde angriber eller øver tvang mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, eller mod ministrene, Rigsretten eller Højesteret.

Det lyder jo drabeligt, så lad os se lidt på kommentarerne til denne paragraf i Kommenteret straffelov, Speciel del. Kommenteret af Vagn Greve, Bent Unmack Larsen og Per Lindegaard, 4. omarbejdede udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1988. Jeg beklager, at jeg ikke besidder en nyere udgave. Deri hedder det:

Bestemmelsen beskriver en kvalificeret fremtrædelsesform for angreb på myndigheder. … Som angrebsmiddel nævnes ligesom i §§ 98 og 111 magtanvendelse eller trussel derom. Formålet skal være at antaste, gøre indgreb i Folketingets sikkerhed og frihed. … Det er således Folketingets sikkerhed og ydre bestemmelsesfrihed, der værnes. … Sædvanlige demonstrationer falder således klart udenfor.

Det turde vel være temmelig klart, at denne paragraf ikke kan komme til anvendelse. Der
tilsigtes jo ikke nogen påvirkning af hendes embedsførelse. Man drager snarere en logisk
konsekvens af hendes hidtidige embedsførelse og fremsætter et synspunkt. Lad os derfor se på § 266:

Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Om denne paragraf hedder det:

Den [truslen] skal være ”egnet” til at forstyrre den fred, som truslen er rettet imod; derimod kræves det ikke, at adressaten faktisk bliver bange. (Dette krav om en vis objektiv baggrund synes taget temmelig håndfast i U 167.167 V) [en tidligere afsagt dom]. Ikke alle skræmmende trusler vil være egnede til at fremkalde ”alvorlig” frygt…. Der kræves … forståelse af, at den [truslen] er egnet til at fremkalde den nævnte frygt.

Det er næppe tilfældet. Afbrænding af dukker er et særdeles almindeligt demonstrationsmiddel – med eller uden skrevne meddelelser. Jeg synes at mindes, at der her også er blevet afbrændt dukker af Trump og andre, uden at det har ført til nogen form for straffesager. Udenlandske statsoverhoveder nyder samme beskyttelse i henhold til loven.

Disse overvejelser forudsætter naturligvis, at vi lever i en retsstat. Da dette ikke er tilfældet, men retshåndhævelsen efterhånden udelukkende bygger på magt og vilkårlighed, kan man selvfølgelig ikke vide, hvad der sker. En domfældelse af de pågældende vil imidlertid være et klart tegn på, at diktaturet er indført.

Men hvorom alting er: Kære venner, hvis I synes, at det er for meget at afbrænde en dukke, hvordan vil I så stille jer til revolutionen? Nå, nej. I tror stadig på, at man kan lege sig frem til en ændring af tingenes tilstand gennem en form for bogstavleg. Drøm videre, men indstil jeg med det samme på et liv i det multikulturelle helvede. Sig farvel til jeres forhud, eller køb en burka – alt efter jeres køn. Hvis I skulle tilhøre et af de utallige andre køn, der er blevet opfundet, behøver I ikke at gøre jer nogen tanker. I vil blive smidt ud fra det nærmeste højhus eller hængt i en byggekran. Det, vi oplever i dag, er kun forstudier!

Lad os opsummere:

Mette Frederiksen har – utallige gange – brudt grundloven, og hun har uden blusel erklæret, at hun vil gøre det igen – ”for folkesundheden”. Hun har igennem hele denne såkaldte krise – som ikke er nogen rigtig krise – regeret pr. dekret baseret på udelukkende politiske overvejelser – uden nogen skygge af videnskabelig evidens. Hun har uden nogen som helst grund udryddet et helt erhverv, der beskæftigede 6.000 mennesker + et ukendt antal i de erhverv, der leverede til minkavlerne, og som i dag er brændt inde med deres varelagre, og hvis virksomheder er gået konkurs. Det har siden vist sig, at der overhovedet ikke var nogen grund til dette. Minkmutationen var temmelig uskadelig, havde et mildt forløb, smittede mindre end den normale udgave af den kinesiske virus – og var i øvrigt uddød, netop fordi den ikke var god til at smitte. I stedet for grundlovens krav om fuld erstatning, blev minkavlerne tilbudt en ”kompensation”, som de i øvrigt ikke har fået endnu, fordi noget sådant skal godkendes af EU! Det var Mette Frederiksen øjensynligt ikke klar over. I stedet for at lade minavlerne pelse de raske dyr og sælge skindene, beordrede hun dem destrueret – igen uden basis i nogen form for evidens og uden lovgrundlag. Det var blot et spild af milliarder af kroner. Desuden lod hun de døde mink begrave, hvor de kan forurene grundvandet, således at de skal graves op og destrueres. Alt sammen naturligvis på din og min regning, imens hun bevilger sig selv lønforhøjelse.

Og hele denne aktion var ulovlig! Uden lovgrundlag satte hun både politiet og hæren ind imod minkavlerne. Derpå destruerede kun al korrespondance og alle papirer. Sådan gør man nemlig i et rigtigt diktatur! Og hun slipper godt fra det, fordi folketinget er degenereret til en kopi af det østtyske folkekammer, hvor der godt nok var 5 partier – som imidlertid alle bakkede op om regeringen.

På et tidspunkt blev hun nødt til at foretage et bondeoffer. Fødevareministeren, der ikke har nogen uddannelse af nogen art, og aldrig har arbejdet en dag i sit liv, måtte gå, fordi han blindt udførte diktatorens ordrer. Som belønning fik han straks en bestyrelsespost i et teater – noget han naturligvis heller ikke har en gnist forstand på. Det eneste teater, han har oplevet, er det, der dagligt giver forestillinger på Christiansborg.

På samme måde anbringer hun alle sine veninder og venners koner i højtlønnede poster i ministerierne eller som hendes personlige spindoktorer eller taleskrivere. 20 ekstra embedskvinder (og måske undtagelsesvis -mænd) i statsministeriet skal sikre Socialdemokratiet magt over dette i lang tid efter et eventuelt regeringsskifte.

Hun lukker landet ned og tager livet af alle små virksomheder. ”Støttepakker” er så bureaukratiske og eventuelle støttemidler udbetales så sent, at de reelt ikke nytter noget. Landet forarmes. Storkapitalen overtager virksomhederne. Naturligvis sendes offentligt ansatte hjem med fuld løn, selv om de sagtens kunne sidde og sove videre på deres kontorer. Dette benyttes som en undskyldning for at udsætte behandlingen af pensionsansøgninger og andet, der er af vigtighed for de svageste og fattigste i samfundet, der som sædvanlig er dem, der kommer til at betale for pampernes og papirnussernes overflod. Hun har i denne forbindelse også pantsat landet til EU med garantier om at betale andre landes gæld foruden vor egen.

Hun krænker hver evige eneste dag vor personlige frihed.

Vi får ingen reelle tal at tage stilling ud fra. Hvor mange, der er smittede, er irrelevant. Det interessante er, hvor mange der bliver syge, hvor mange der skal indlægges, og hvor mange, der dør af Corona, ikke med Corona. Det kan godt være, at Corona er det, der umiddelbart udløser dødsfaldet, men hvis der er tale om en underliggende sygdom, er det jo den, der er den virkelige dødsårsag.

Vi bliver fyldt med tal fra fremmede lande, hvis situation vi ikke har baggrund for at forstå. Det synes således veldokumenteret, at sygdommen rammer forskellige etniske befolkningsgrupper forskelligt. Dette er ikke et spørgsmål om sociale forhold, som kommunisterne gerne vil gøre det til. De fremmedes livsmønstre kan naturligvis fremme smitten, men ikke dødeligheden. Årsagen kan dels være svagere immunsystemer på grund af vitaminmangel, men også genetiske forhold. Nogle gener tiltrækker sygdommen, og det er oftest uønskede gener. 24 % af indbyggerne i Bangladesh (og sikkert også i resten af Bengalen) har et gen, der fremmer dødeligheden voldsomt. Hos os har langt under 1 % det samme gen. Se så på de engelske dødstal. I England har man store befolkningsgrupper fra Bengalen. Disse forhold er dårligt undersøgte – i hvert fald taler man ikke gerne om dem. Disse tal må også bordet. Vi hører kun om ”Københavns vestegn” som et problemområde. Lad os få en nøjere undersøgelse af, hvorfor det er et problemområde!

Vi påtvinges brug af masker, som er komplet virkningsløse. Når sundhedsministeren påstår, at vi jo ved fra brugen på hospitalerne, at de virker, demonstrerer han kun sin afgrundsdybe uvidenhed – eller han lever op til sit nye øgenavn: Leunike. Når kirurger bruger mundbind, er det groft sagt for ikke at komme til at spytte i operationssåret – ikke for at standse virus. Virus er så små, at de problemløst smutter igennem disse mundbind – begge veje. Det er som at ville fange myg med hønsenet. Brugen af mundbind bygger ganske enkelt ikke på evidens – tværtimod – det er blot et symbol på underkastelse, og endnu en udgift, der pålægges befolkningen.

Når dette cirkus til sidst må indstilles, vil Mette Frederiksen have brugt et helt års
bruttonationalprodukt på at udskyde gamle og syge menneskers død nogle uger eller måneder. Der vil i de næste mange år ikke være penge til vort sygehusvæsen, således at mange flere vil dø af de virkelig store dræbere som kræft og hjertesygdomme.

For sagen er jo nemlig, at vi aldrig vil blive fri for denne sygdom. Hvis alle lande fra starten
havde ladet den smitte alle, ville vi måske have opnået en global immunitet, der muligvis kunne have udryddet dette virus. Nu kommer vi i stedet til at opleve mutation på mutation, som vi ikke vil kunne vaccinere os ud af, fordi vaccinerne ikke vil virke på nogle mutationer. Vi får denne sygdom, og nogle af os vil dø af den – så enkelt er det. Men det vil ikke være en national katastrofe. I stedet for investeringer i tvivlsomme vacciner, skulle man have satset på midler til helbredelse af sygdommen. Italienerne hævder at have fundet sådanne midler, men det hører vi ikke noget om her. Det kunne mindske lysten til at lade sig vaccinere med stoffer, hvor listen over bivirkningerne fylder 34 sider, og hvis virkelige formål, vi ikke kender. Men vi kender Bill Gates’ mantra om ”affolkning gennem vaccination!” Mere behøver jeg egentlig ikke at vide!

Samtidig har hun i ly af Coronaen gennemført en uhyre kostbar og totalt nyttesløs ”klimapolitik”, som kun vil gøre os fattigere, og kineserne rigere.

Og når hun bliver spurgt om, hvem der skal betale dette gilde, svarer hun, Gud hjælpe mig, at det er en ”gammeldags og borgerlig måde at tænke på”. Ja, det sagde hun virkelig! Nu er dumhed selvfølgelig ikke strafbar, men man burde på dette grundlag overføre hende til psykiatrien, hvor man har afdelinger for folk, der lever i totalt uvirkelige parallelverdener.

Vi har et demokratisk problem. Vi styres af folk, som er fuldstændig afskåret fra
virkelighedens verden, og som reagerer meget kvindeligt. De lader sig styre af mavefornemmelser og ikke af fakta. Dertil kommer, at de er dårligt uddannede, fordi vort uddannelsessystem i dag er udueligt. Meget få af dem har haft et rigtigt arbejde, endnu færre et produktivt arbejde i det private erhvervsliv. De har studeret til politikere. Og det skal ikke være muligt! Politik skal ikke under nogen omstændigheder være en levevej! Det skal være et borgerligt ombud. Hvordan sikrer man det? Ja, jeg henviser først og fremmest til min artikel ”Demokrati” i bogen Revolutionære betragtninger. Gennemførelsen af det system, forudsætter imidlertid en større ændring af styreformen. I første omgang kan mindre gøre det.

Man kunne uden videre sætter valgbarhedsalderen op til 40 år og bestemme, at ingen måtte sidde mere end 2 valgperioder i folketinget. De ville tvinge folk til at have et rigtigt arbejde, inden de blev politikere, og det kunne indføres uden at ændre grundloven. Det ville imidlertid ikke garantere, at de har haft et produktivt arbejde. Men det ville man naturligvis også kunne stille krav om: Mindst 10 års beskæftigelse i det private erhvervsliv. Det ville i hvert fald være et skridt på vejen. Men der er også meget uproduktivt arbejde i det private erhvervsliv, ligesom arbejdspladser i det offentlige også godt kan være særdeles produktive. Jeg tænker på læger, sygeplejersker og lærere – blandt andre.

For ministre kunne man passende vende tilbage til tidligere tider, hvor justitsministeren var jurist, landbrugsministeren landmand, fiskeriministeren fisker, undervisningsministeren lærer, kirkeministeren præst og så fremdeles.

Jeg har altid været skeptisk over for begrebet arbejdstjeneste, men jeg kan efterhånden godt se meningen. Alle skal tvinges til at udføre noget produktivt, legemligt arbejde – og de skal tvinges til at være sammen med folk, der kommer fra andre samfundslag. For det er jo ikke blot politikerne, der er verdensfjerne, men også embedsmændene og dommerne m.fl. Tidligere havde mange flere erfaringer fra det praktiske liv, idet de fleste børn kom fra arbejder- og landbohjem, hvor både praktisk arbejde og et begreb om, hvor værdierne kommer fra, var en selvfølge. Det er ikke mere tilfældet. Der er i dag alt for mange uproduktive og nyttesløse job, som bare skal forsvinde.

Men summen af det hele er, at intet af disse forslag vil blive gennemført under det nuværende system, og at dette ikke vil kunne ændres gennem bogstavleg. Som en af mine afdøde venner engang sagde: ”Vi styres af forbrydere, valgt af idioter!” Det er på tide at ændre det!