Nu er det jo nok de færreste tænkende mennesker, der savner Morten Østergaard, men alligevel, ret skal jo være ret. En hånd på låret af en kollega for 10 år siden? For det er jo i bund og grund det, det drejer sig om, selv om man giver hans måske lidt klodsede håndtering af ”sagen” skylden. Og det er jo ikke den eneste ”sag” hos de Radikale, hører vi. Samme Østergaard er storforbryder, han har øjensynligt i 3 tilfælde i festligt lag (dvs. døddrukken) gjort tilnærmelser til flere forskellige kvinder (der næppe heller har været ganske appelsinfri) – og Martin Lidegaard, han har danset for tæt med en dame (det var i det mindste ikke en mand) også for år tilbage. Wow! Det er naturligvis særlig morsomt, når en sådan ”sag” rammer en hykler som Østergaard, men tag ikke fejl: Ingen vil kunne vide sig sikker. Sådanne sager vil der komme mange af. Og vi er alle skyldige – i hvert fald hvis vi er mænd.

Kære piger! Vi må begynde med lidt undervisning i det med bierne og blomsterne. Mænd og kvinder er faktisk meget forskellige – ikke blot i udstyr, men i væremåde, og det er, når de mødes, nyt liv opstår. Det er altså i og for sig noget meget positivt. Nu er naturen nok indrettet sådan, at mændene måske er mere udfarende end kvinderne i det lille psykologiske og erotiske spil, der altid vil blive spillet, hvor mænd og kvinder mødes. Dette spil er jo faktisk meget vigtigt – også selv om det måske ikke altid fører til formering, ægteskab eller parring. Det er det lille spil, der gør, at kvinder er så dejlige. Jeg holder selv meget af kvinder – mange ville måske nok medlidende sige: for meget! – og jeg har da kendt mange meget intelligente og vidende piger, med hvem det har været en fornøjelse også at tale om alvorlige ting. Men det, der gør piger så meget sjovere at være sammen med end mænd, der generelt er jævnt kedelige, er det lille undertiden helt usynlige spil, der spilles – fra begge sider. Uden det bliver piger bare reduceret til efterligninger af mænd, og det ville være trist.

Nu er det selvfølgelig ikke så godt, hvis mænd i den situation misbruger deres magt til at presse pigerne med løfte om forfremmelse, stillinger, roller eller andet, som vi har hørt om det fra især underholdningsbranchen. Men vær nu helt ærlige, piger! Hvor mange gange har I ikke aktivt brugt jeres kvindelig charme og jeres underliv til at skaffe jer sådanne fordele – især inden for samme branche, men også generelt. For hvis I skal være helt ærlige, så er I – gudskelov – ikke et hak bedre end mændene. Hænder, dådyrøjne, kropskontakt, mere eller mindre frække tilbud – det er I også mestre i, skulle jeg hilse og sige. Forskellen er bare, at vi mænd er voksne og tager det som komplimenter, og det burde I også gøre. Der er tale om deciderede personalegoder. Vær dog bare glade over, at vi ofrer jer den opmærksomhed, at vi synes, I ser dejlige ud, har en tiltalende bagdel og er så søde. Hvis det bliver for meget, kan I jo bare sige fra.

Men sagen er, at I ikke vil være piger. I vil også på dette punkt ophæve naturens orden og være mænd – og det er derfor danske mænd søger til udlandet efter ægtefæller, for hvem vil dog være sammen med kvinde, der vil være mand? Men selv om I forsøger det, kan I ikke sætte naturen ud af kraft. Hvis I vil deltage i mandens verden, så må I også selv tage følgerne. Det lille spil må spilles.

Alternativet er, at I bliver hjemme hos jeres børn, og sørger for, at jeres familier fungerer. Det er faktisk meget bedre for alle parter, selv om det nok vil være lidt kedeligt for mændene, men det vil højne arbejdseffektiviteten og stabilisere familierne. Og hvis I vil være helt sikre på, at ingen – som i absolut ingen – vil kommentere jeres udseende og give jer et uskyldigt klap bagi, så skal I købe jer en burka. Den garanterer imod alt det.

Og her er vi ved sagens kerne. Lige på dette punkt er muslimerne måske de klogeste. De ved, hvad kvindernes integrering i arbejdsmarkedet ville komme til at betyde: utroskab, brudte familier, splittede børn, børnebegrænsning, dårligere ernæring osv. Derfor arbejder muslimske kvinder i princippet kun for deres mænd!

Sådan var det jo også oprindelig her. De hjemmegående husmødre var nationens helte, der holdt styr på familien Det var dem, der stod for ”den sociale kontrol”, dvs. opdragelsen af børnene. De hjemmegående husmødre tjente livet. I andre tjener desværre folkets død, og det er ikke så godt.

Jeg er unægtelig noget træt af at høre den konstante kritik af de fremmedes og især muslimernes livsførelse, for i bund og grund er den på nogle måder bedre end vor – selv om jeg ærligt skal indrømme, at de går til rædselsfulde yderligheder, som vi aldrig har brugt her i Norden og naturligvis heller ikke ønsker praktiseret her. De er jo fremmede folk med mærkelige og for os barbariske og uciviliserede skikke og vaner og med en uhyggelig primitiv religion, men de vil vise sig at være stærkere, end vi er, simpelthen fordi de holder fast i nogle af de ting, der styrker et folk og gør det i stand til at overleve og underlægge sig andre folk, som ikke har sans for det, det drejer sig om her i livet, men hvor man tænker mere på sin egen personlige karriere og selviscenesættelse end på folkets overlevelse.

Men vi ville kunne lære meget af de fremmede, og hvis vi genindførte ”den sociale kontrol” med vort afkom, ville der være færre voldtægter, pigerne ville holde sig fra de fremmede, de ville (desværre for os andre) ikke løbe halvnøgne rundt, og de ville ikke drikke sig fra sans og samling og sælge deres krop for en burger i en port på Strøget, men koncentrere sig om deres skolegang – ligesom muslimernes piger. For det er hos muslimerne kun pigerne, der er genstand for den sociale kontrol, for det er pigerne, der er vigtigst for slægtens fortsatte liv. Desværre styrer de ikke deres drenge! En gang opdrog vi også vore børn og videregav folkets værdier til dem, hvor vi i dag overlader opdragelse til børnehavernes, skolernes og fjernsynets natmænd, der udgyder latrinernes indhold over dem, og enhver, der vil påstå, at verden er blevet bedre af den tøjlesløse frihed og den manglende sociale kontrol, lyver bevidst eller er totalt uvidende!

Det, der er i vejen med de fremmede – uanset om de er muslimer eller ej – er, at de ikke er danske, ikke kan blive danskere, og aldrig må forsøge at blive danskere. Misforstå mig ikke. Jeg bryder mig heller ikke specielt om de fremmede og mindst af alt om muslimerne, men det ændrer ikke ved en grundlæggende kendsgerning: Det, der tjener folkets liv og fortsatte eksistens, er pr. definition godt. Det, der nedbryder folket og gør det svagt, er ikke godt. Succeskriteriet for, om noget er godt, er, om folket overlever – ikke om den enkelte har det sjovt, kan få en karriere, drikke sig fuld og hore efter forgodtbefindende! Og det gælder sådan set både mænd og kvinder, men det er som sagt kvinderne, der fører slægten videre. Folket kan overleve med meget få mænd, men det kræver mange kvinder!

Kære piger, hold nu op med jeres krænkelsespjat. Lad os koncentrere os om de virkelige problemer i samfundet. Vi er ved at gå til grunde som folk, vi har en regering, der driver landet ud i statsbankerotten, vi er ved at blive solgt til EU…. Og I snakker om en hånd på et lår eller et frækt tilbud for 10 år siden. Bliv nu voksne, eller køb for pokker den burka!

Der er imidlertid et helt andet og langt mere alvorligt aspekt ved mange af disse krænkelsessager, og det er den umådeholdende indtagelse af alkohol ved fester blandt politikere og andre, der mener, at de tilhører eliten. Det er åbenbart helt almindeligt, at man drikker sig fra sans og samling, når man holder fest i de kredse. Lad os håbe, at der ikke indtræffer en eller andet begivenhed, som gør, at politikerne her og nu skal træffe en vigtig kvalificeret beslutning – for så vidt som de overhovedet kan det i ædru tilstand. Da jeg – på et meget beskedent plan – havde med politik at gøre, vidste jeg, at der når som helst kunne ske noget, som fik en journalist til at ringe og bede om min stillingtagen, dag eller nat. Jeg kunne simpelthen ikke tillade mig at drikke mig fuld, og som offentligt kendt person kunne jeg heller ikke tillade mig rave døddrukken rundt i gaderne eller noget andet offentligt sted. I dag synes noget sådant at være fuldt acceptabelt. Vi er virkelig på vej mod undergangen!

Nu kan man naturligvis nok sige, at en klam håndspålæggelse fra Morten Østergaards side under alle omstændigheder med al mulig rimelighed kan betragtes som en krænkelse. I forbindelse med sin selvransagelse, siger samme Østergaard, at han har fejlet på flere planer. Det må man nok sige, men hans største forbrydelse og fejl er ikke den formastelige hånd på en – lige så skør – partifælles formodentlig lækre lår, men det, at han har forrådt sit land! Det er det, han på dommens dag skal stilles til regnskab for, og det vil koste ham mere end hans liderlige pølsefingre!