”Elsk jeres fjender, velsign dem, som forbander jer, gør godt imod dem, der hader jer, og bed for dem, som forfølger jer, så I må vorde jeres himmelske Faders børn.” (Matt. 5,44-45)

Dette ligner overskriften over vor kommunistiske regerings udlændingepolitik – og den religion, der ligger til grund for dette nonsens, og som samme marxister jo ellers tager skarp afstand fra, er den helt basale grund til, at vi ligger på dødslejet. Naturen er en kamp om artens habitat og beståen – hvis nogen truer os, er det vor opgave at tilintetgøre dem, ja, hvis nogen truer vore kære og det, vi elsker, så er det vor klare pligt at slå vedkommende ihjel. Vore modstandere har i deres religion ikke noget bud om kærlighed til fjenden, tværtimod: Det er deres religiøse pligt at slå os ihjel, hvis vi da ikke konverterer. I den situation er vi dømt til at tabe – dømt til undergang!

Det er et af de mange bibelsteder, der gør, at ethvert fornuftigt menneske må tage afstand fra kristendommen. Kristendommen er en dødekult, sådan at forstå at den tilbeder døden og ikke livet. Jordelivet er blot noget, der skal overstås. Materien er det onde, der skal bekæmpes. Det virkelige mål er ”at vorde jeres himmelske Faders børn”, dvs. det evige liv i Ånden i Abrahams skød – eller hvor det nu er. Det er man ikke rigtig i stand til at gøre rede for – af gode grunde, for livet det er her og nu! Alt andet er et fatamorgana, et bedrag, et udtryk for uvidenhed og manglende tænkeevne – eller for svaghed. Kristendommen er en sutteklud for dem, der ikke kan acceptere naturens orden og den kendsgerning, at døden er en del af denne. Da kristendommen var ung og ny, regnede man med, at Jesu genkomst var umiddelbart forestående – inden for en menneskealder allerede. Med et så kort perspektiv for blev alt andet end evigheden jo naturligvis uvæsentligt. I dag ved vi bedre. Kristendommen appellerede bevidst til den laveste socialklasse – de helt udstødte, slaverne og de besiddelsesløse – og det gjorde man med det kommunistiske budskab, at de første skal blive de sidste og de sidste skal blive de første. Modtagerne af budskabet var uoplyste og ubegavede. Selve budskabet havde naturligvis først og fremmest et politisk formål: Undergravelsen af Romerriget. Det projekt lykkedes til fulde!

Vi er et lille hjul i den store naturlige evolution. Vor opgave er at udfylde denne plads bedst muligt og efterlade jorden som et bedre sted end den var, da vi kom. Det gør vi kun ved at formere os, forsvare os og hade vore fjender – herunder især de indvortes fjender, som har slået sig sammen med vore ydre fjender for at tilintetgøre os! Hadet mod dem skal ingen grænser kende! Der er intet værre end et dårligt immunforsvar. Vi skal sætte hele vor velstand over styr for at bekæmpe Corona-virusset, der sikkert er modbydeligt, men som i sig selv ikke vil betyde nationens undergang. Det langt farligere koranvirus skal vi imidlertid omfavne, elske og acceptere – og det betyder med garanti vor undergang.

Vor religion er livet. Alt, hvad der gavner livet, er godt – alt hvad der skader livet er ondt det er døden. Kristendommen er døden, for den anerkender ikke naturens grundlæggende principper, men henlægger tilværelsens mening til en imaginær verden befolket af himmelnisser, som ikke eksisterer, aldrig har eksisteret og aldrig vil komme til at eksistere.

Man vil herimod indvende, at kristendommen jo har tjent os godt i mange år. Det var imidlertid i den periode, hvor den ikke var særlig kristen, og hvor det var forbudt menigmand at læse Bibelen. Man må naturligvis heller ikke glemme, at livet jo også var gået videre uden kristendommen, og det liv ville nok på længere sigt have tjent os endnu bedre. Da vikingerne blev kristne, var dette begyndelsen til enden for dem. De mistede det langsigtede perspektiv. Af samme grund skete der i kristendommens første 700 år ved magten ingen nævneværdig teknisk udvikling. Kun inden for bygningskunsten videreudviklede man Romerrigets kunnen – for det var til bygning af katedraler til Guds ære. Man kan udtrykke det på en anden måde: Kirken stjal europæerens geni. Kun inden for kirken havde man mulighed for at få de nødvendige pengemidler til skabelsen af kunst. Førte ens geni ud over kirkens snævre grænser, blev man i stedet brændt på bålet.

Kristendommen er samfundsskadelig, idet den kun beskæftiger sig med den enkeltes lille, betydningsløse liv – ikke med artens, racens eller folkets liv. Det drejer sig for den kristne om at redde sin egen ikkeeksisterende sjæl fra et ikkeeksisterende helvedes pinsler, ikke om at kæmpe for artens overlevelse. I himmelnisseuniverset, hvor alle er lige, er arten uden betydning, og for den kristne eksisterer evolutionen jo slet ikke. Skaberværket er for ham forklaret fyldestgørende i 1. Mosebog. Alt er sat på jorden, således som det er i dag. Alle beviser på det modsatte er blot SATANS forsøg på at forvirre menneskene.

Kristendommen er imidlertid på godt og ondt (mest ondt) en del af vor kultur, som ikke kan tænkes væk. Derfor skal den indgå i den almindelige undervisning og behandles på linje med vor nordiske mytologi. Hvis folkekirken fortsat insisterer på at fungere som en lokalafdeling af Enhedslisten, må den adskilles fra staten og sejle sin egen sø. Ellers må den besinde sig på en form for kristendom, der er nogenlunde forenelig med sund fornuft eller blot nøjes med at være leveringsdygtig i de ceremonier, samfundet har brug for. Gå en tur i den russisk-ortodokse kirke for at lære, hvordan man kan gøre det.