Næppe er den ene ”krænkelsessag” overstået, før der dukker en ny op. Vi bevæger os dermed fra det utilstedelige til det komplet latterlige. Denne gang er centrum for sagen biologistudiet ved Københavns såkaldte universitet. En underviser havde lavet statistikker på helt uskyldige forskelle mellem mænd og kvinder. Herover blev nogle studerende krænkede, fordi de ikke kunne identificere sig selv som hverken mænd eller kvinder. Vi gentager: Dette var på biologistudiet.

Vi må foreslå de pågældende at trække bukserne ned og se efter, hvad de har mellem benene, hvis de skulle have glemt det. Hvis man på biologistudiet ikke kan tale om mænd og kvinder, har vi unægtelig en interessant situation. Der er her vide perspektiver for yderligere krænkelser. Når de kvindelige forplantningsorganer gennemgås, kan vi således imødese en stribe af mænd, der føler sig krænkede, fordi de ikke kan føle sig ”inkluderede”, ligesom kvinder må føle sig krænkede ved gennemgang af de mandlige ditto. For slet ikke at tale om dem, der føler, at de tilhører en af de andre op imod 50 ”kønsidentiteter” – de må blive megakrænkede ved begge lejligheder, for de har åbenbart slet ingen forplantningsorganer – og godt det samme.

Afrikastudierne må forbeholdes negre, for europæere og asiater kan blive krænkede over, at de jo ikke bliver inkluderet i studiematerialet. Men hov nej, her er det faktisk omvendt. Identitetspolitikerne mener tværtimod, at vi ikke har forudsætninger for at forstå negrenes liv, og derfor ikke må beskæftige os med det, da det ville være krænkende for negrene – men de slutter ikke omvendt, at negre ikke skal beskæftige sig med europæiske anliggender. Noget sådant ville naturligvis også være krænkende for negrene, ja, direkte diskriminerende. Der er tilsyneladende ikke noget, der er krænkende for hvide mænd. Sindssygens veje er unægtelig uransagelige.

Vi må så nok også imødese, at man på frisøruddannelsen (ifølge Jyllands-Posten et studium!) ikke vil kunne tale om hår, da det jo må virke stærkt krænkende over for dem, der er skaldede. På lægestudiet vil man ikke kunne tale om sygdomme, for det vil jo være krænkende for de raske, der ikke kan føle sig ”inkluderede” – eller måske endnu mere krænkende for de syge, fordi deres sygdom så vil blive fremstillet som noget unormalt, der skal kureres, og det er virkelig krænkende – især naturligvis for kronisk syge, der herved
bliver gjort til andenrangs mennesker. Og så fremdeles. Der vil ikke være noget, der ikke kan være krænkende for nogle få sindsforstyrrede individer med identitetsproblemer som resultat af manglende opdragelse og uddannelse. Hovedsummen af disse tankespind er den sædvanlige kamp imod den hvide civilisation (og der findes ingen anden civilisation).

Vi vil umiddelbart gætte på, at antallet at krænkede kvinder vil være langt højere end antallet af krænkede mænd, hvilket man naturligvis kan filosofere en del over, men det alene vil i sig selv være en krænkelse – og resultatet vil med garanti være stærkt krænkende, ja, rent ud sexistisk.

Denne sindssyge må bringes til ophør. Vore læreanstalter befolkes i tiltagende grad af mennesker, der savner enhver forudsætning for at beskæftige sig med akademiske studier – og disse skal fjernes, sådan at universiteterne igen kan blive universiteter. Og så skal mænd være mænd og kvinder være kvinder. Sådan har naturen bestemt det, og sådan skal det være. Mænd og kvinder er vidt forskellige – også ud over de umiddelbart synlige forskelle – og deres samliv kan til tider være problematisk, men sammen og i gensidig
respekt for hinanden supplerer de hinanden og udgør grundlaget for folkets beståen. Andre kønsidentiteter findes ikke i det virkelige liv. Hvis man ikke kan finde ud af det, har man et problem – men det er et personligt problem, der ikke har nogen plads i det offentlige rum, og der er ingen normale mennesker, der gider høre om det. I det hele taget hører sex ikke til i det offentlige rum – og heller ikke i skolerne. Det er om noget en privat sag, og det skal det forblive!

Men nu må jeg hellere holde op, inden jeg bliver krænket over krænkelserne, fordi jeg ikke bliver krænket og dermed ikke kan føle mig inkluderet! Og det er krænkende!