Danske værdier?

fællesskab gør stærk

I forbindelse med den afrikanske invasionshærs angreb på de spanske enklaver i Nordafrika kom et medlem af Dansk Folkeparti for skade at skrive på Facebook, at militær og politi burde bruge deres våben og skyde de indtrængende, vistnok endda med henblik på at dræbe dem. Det er en ganske rigtig betragtning, som vi kun helhjertet kan bifalde. Hvad har man ellers en strengt bevogtet grænse for. Hvis man ikke vil forsvare den, kan man jo med det samme nedlægge nationalstaterne og bare lade alle vandre ind og benytte sig af vor velfærd.

Noget så indlysende fornuftigt kan man imidlertid ikke sige i Dansk Folkeparti. Søren Espersen var straks ude med en erklæring om, at dette var imod de ”vestlige værdier”, altså også imod de danske værdier, man i øjeblikket taler så meget om. Det skal i parentes bemærkes, at Søren Espersen tilsyneladende finder det helt i orden, når israelsk militær og politi skyder på ubevæbnede teenagere og undertiden også dræber dem. Deres forbrydelse er, at de forsvarer deres land imod en blodig undertrykkelse. Det er utroligt, som værdierne er fleksible i Søren Espersens mund.

Det er imidlertid en god lejlighed til at se lidt nærmere på de så højt besungne ”danske værdier”. Under skændselsparaden i København for såkaldt mangfoldighed og frihed for alle mulige perversioner, som gik under den falske amerikanske varebetegnelse ”Pride Parade”, og som med skilte som ”Fordriv den hvide kernefamilie” og påbud til hvide om at gå bagest i optog klart demonstrerede, at den blot var en del af den konstante ideologiske krig imod den hvide race og alle de virkelige værdier, vort samfund er bygget op på, og at denne bevægelse er meget langt fra at fremme frihed og tolerance. Deres mangfoldighed omfatter helt klart ikke os, og vi vil også meget have os betakket for at være en del af den. Derfor kan det nok undre noget, at Rasmus Paludan fra Stram Kurs, om hvem så uendelig meget godt kan siges, følte sig kaldet til at lave sin egen alternative bøsseparade igennem Nørrebro. De fremmede i landet skulle nu åbenbart konfronteres med ”de danske værdier”. De skal tilsyneladende tvinges til at omfavne alt det, som truer med at tilintetgøre dette land, og som i bund og grund er udansk.

Hvis vi skal prøve at sammenfatte noget af det, man efterhånden fejlagtigt kalder ”de danske værdier”, bliver det noget i retning af følgende: demokrati, ubegrænset individuel frihed, mangfoldighed og blind åbenhed, feminisme, fri opdragelse, værdirelativisme, fri abort, frit valg af køn etc. – kort sagt de tåbelige floskler, man kan høre overalt i den del af verden, hvor opløsningen hersker. Mere specifikt kan dette oversættes til en uhæmmet
dyrkelse af tøjlesløs individualisme inden for alle livets områder. Man kan gøre nøjagtig, som man har lyst til, uden hensyn til andre. Der er ingen normer og standarder, der binder samfundet sammen, og netop derfor falder det fra hinanden. Disse “danske værdier” er således reelt fravær af enhver værdi, og det er dødeligt for et folk. Et samfund og en kultur kan kun holdes sammen af et fælles værdisæt og af faste normer, som alle overholder, og som man ikke sætter spørgsmålstegn ved. Gør man det alligevel, melder man sig ud af fællesskabet. Det centrale er, at disse “danske værdier” er en nødvendig forudsætning for, at masseindvandringen har kunne finde sted. Hvis det danske folk stadig havde haft ægte, stærke værdier, ville Muhammed og Mustafa aldrig have været her!

Ikke alene er der tale om falske ”værdier”, der er tale om hykleri. Man taler om demokrati, men det mener man slet ikke. Danskerne er ikke blevet spurgt, om de ønsker den største samfundsomvæltning i historien: afskaffelsen af nationalstaten Danmark og udryddelsen af det danske folk gennem biologisk krigsførelse, eller om tiltrædelsen til alle de konventioner, der sætter grundloven ud af kraft, således at udsagnet om, at der ikke er noget over eller ved siden af folketinget får latterlighedens skær. Vi har ganske enkelt ikke
demokrati her i landet. Det er ikke folket, der styrer. Vi har et kleptokratisk pampervælde, som efterhånden også går i arv fra generation til generation ligesom i Nordkorea.

Danskerne er heller ikke blevet spurgt, om de ønsker den voksende pervertering af deres samfund og traditionelle levemåde. Det sker bare. Det samme gælder de øvrige platheder. Frihederne gælder kun visse udvalgte. Der er ikke individuel frihed til at være national og forsvare sit folk, det er ikke omfattet af åbenheden eller ytringsfriheden. Selv ikke i annonceform kan ”nationalistiske” ytringer finde vej til spalterne i blade udgivet af JP/Politikens Hus, dvs. sige Politiken, Ekstrabladet og Jyllands-Posten. Oppositionelle læserbreve offentliggøres højst i beskåret form, så de mister deres kant, oppositionelle bøger ignoreres, hvorimod modbydelige landsforræderes ulækre opkast anmeldes, diskuteres og tildeles priser. Heltidsbeskæftigede landssvigere registrerer og forfølger oppositionelle og får deres opslag fjernet fra sociale medier. Der er ingen frihed for den slags ytringer.

Alle værdier er naturligvis heller ikke lige gode. Sunde, naturlige og fornuftige ideer byggende på naturens orden og kærlighed til nationen duer som bekendt ikke. Dem er der ikke plads til i mangfoldighedens regnbuepalads.

Vi vil meget frabede os at blive identificeret ved disse udanske værdier, og vi kan sådan set godt forstå vore ubudne gæster, når de heller ikke ved kendes ved dem. De vil ikke integreres ind i den kloak, der fejlagtigt betegnes som ”danske værdier”, og det er særdeles fornuftigt af dem! De vil bevare deres værdier intakte. Derved bliver de stærkere end os og vil fortrænge os, hvis vi ikke besinder os på vort samfunds virkelige værdier, og de er et stykke hen ad vejen de samme som de fremmedes værdier, som f.eks. familie, moral og etnocentricitet. Det er de naturgivne værdier, og dem har vi tilfælles – men formen og genstanden for dem er naturligvis meget forskellig, og vi kan en gang imellem undres såre over, hvordan vore uønskede gæster udmønter dem i brutal og primitiv praksis, men det er deres sag, bare det ikke sker her!  Dertil kommer de kulturelle værdier, og de adskiller sig alene af religiøse grunde fra vore uvelkomne gæsters, og bl.a. derfor skal disse ud! Vi kan ikke have flere forskellige kulturer og religioner i ét samfund, og vi kan heller ikke tillade den genetiske blanding, der på længere sigt vil lægge det danske folk i graven for evigt.

Hvad vil vi da kalde de ægte danske værdier? Den vigtigste værdi er livet. Alt hvad der fremmer livet og det danske folks overlevelse og videre udvikling, er godt. Alt andet er døden. Ægte værdier er således afledt af evolutionslæren, og de bør være øverste værdi for danskere – og som nævnt også for alle andre. Dertil hører respekt for livet, som det nu engang er. Mennesker har to forskellige køn, og dette tjener, som vi måske stadig alle ved, forplantningen, og det er for at forplante os, at vi er her på jorden. Af samme grund er fosterdrab en forbrydelse. Mennesket er ikke undtaget naturlovene. Det er ret beset kun et dyr med tøj på. Værdier er endvidere det, der holder et samfund sammen, det, som styrker fællesskabet og sammenholdet i nationen, det, vi alle er fælles om: vor kultur, vor historie, vor sangskat, vor litteratur, vore traditioner og vore gener – og viljen til at forsvare disse værdier med livet som indsats. Disse ting er specielt danske i deres udformning – men som overbegreber er det disse værdier, der styrker og bevarer alle nationer. Alt det, der splitter og individualiserer samfundet, er det modsatte af værdier – det indvarsler samfundets undergang.

Når man endvidere som Søren Espersen sætter lighedstegn mellem ”vestlige værdier” og manglende vilje til at forsvare sig selv – og dermed jo implicit også disse såkaldte ”vestlige værdier” selv – får det hele et komisk skær, og det viser med al ønskelig tydelighed, hvilken begrebsforvirring der hersker i Dansk Folkeparti, hvis ledelse totalt mangler rygrad til at forsvare dette land. Deres politiske motivation er taburetkløe, og det er på tide, at de sættes fra bestillingen. Man skal dog imidlertid ikke forfalde til at tro, at andre partier vil gøre det bedre, når de først er blevet en del af systemet. Skal dette land reddes, kan det ikke ske fra Christiansborg, men kun fra gaden. Gå til modstand, mens I stadig kan!

Dette indlæg blev udgivet i Nationalisme og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s