Af Christian Lindtner, Mag.art. & dr.phil.

Postyret om “en ung blond Pige” på CBS fik mig til at tænke på Thøger Larsens mange piger med det lyse hår og de blå øjne, der spår om et evigt Danmark. En mørkhudet medarbejder på universitetet følte sig krænket og fik medhold i sin klage, eftersom det p.t. er på højeste mode at bekæmpe enhver form for skelnen baseret på race, køn, religion osv. Jo mere ligestilling, jo bedre. Eurocentrisme er i miskredit.

Fordømmelse af diskrimination – det vil sige naturlig skelnen – på basis af køn og race og religion og så videre har imidlertid intet med solid videnskab at gøre. Ikke alle videnskabsfolk lader sig intimidere – se blot en fin publikation, der netop er landet på mit bord. “Race, Evolution & Adfærd”, hedder den. Den er udgivet af Grundlovsforeningen Dansk Kultur; forfatteren er den canadiske professor i psykologi, J. Philippe Rushton. Den er forsynet med et personligt forord af prof. em. Helmuth Nyborg – først forhånet og berygtet, siden rost for sin egen forskning i eugenik og intelligens.

Rushtons bog handler om et emne, selv de fleste universitetsfolk nok troede slet ikke eksisterede; faget findes slet ikke på vore universiteter – antropologisk racevidenskab, som oversætteren betegner det. Når man fordyber sig i bogen, der er en forkortet udgave af et af forfatterens videnskabelige hovedværker – ser man snart, at der er god grund til at forkaste den ligestillingsfeber, der længe har hærget på vore læreanstalter og ført udviklingen i en meget farlig retning. Skrot fordomme. Tiden er inde til at bryde med lighedsgalskaben, forældede fordomme må skrottes af både videnskabelige og politiske grunde.

Som enhver dyreven, der kender til heste, hunde og fugle, jo ved, så er der meget store forskelle på de forskellige racer og arter med hensyn til udseende, adfærd, gemyt, og så videre. Og med mennesker er det erfaringsvis på samme måde. Der skal skelnes ganske nøgternt, uden at der hades. Jo mere den antropologiske racevidenskab får frirum til at udvikle sig uden modstand fra modpropaganda, jo mere vil man, hvis viljen er god, kunne bidrage til et harmonisk og fredeligt samfund for alle.

Det er et dårligt råd ikke at diskriminere i henseende til køn og race og religion og så videre. De naturlige forskelle bør ikke benægtes, men fremhæves og påskønnes. Over nultolerances diskriminationsforbud kan vi more os, men er man på Thøgers hold, så ser prognoserne for lyshårede danske piger med blå øjne i et evigt Danmark ikke spor morsomme ud.

***

Offentliggjort i Frederiksborg Amts Avis, torsdag den 27.12.2018.