Benjamin Franklin

“Den, der er villig til at opgive sin frihed til gengæld for tryghed og sikkerhed, fortjener ingen af delene”.
Benjamin Franklin.

Som forudsagt i en tidligere artikel, men måske hurtigere end de fleste tænkte sig, kom terroren – igen – til Danmark. Der kan i den forbindelse være plads til et par korte kommentarer.

Som forventet forsøgte man fra første færd af at bortforklare, at der var tale om islamisk terror. Man nægter ganske enkelt at se virkeligheden i øjnene: nemlig at Islam over hele jorden er den grundlæggende årsag til terrorisme. Helle Thorning-Schmidt beviste igen helt overflødigt sin manglende begavelse ved at mane til sammenhold. “Dette er ikke det Danmark, vi vil have”, sagde hun. Det skulle hun, hendes kumpaner og hendes forgængere have tænkt på, inden de lukkede porten til Danmark op for alverdens underudviklede og uciviliserede folkeslag, der intet positivt har at bidrage til vort danske folkehjem. Hun manede til sammenhold om vore fælles værdier – men sagen er jo, at det nuværende befolkningssammenrend ikke har nogen fælles værdier. De danske værdier, vort sprog, vor historie, vor litteratur, vor skik og brug og landets traditionelle religion, som jo i høj grad er bærer af de værdier, der har bygget samfundet op, kan de fremmede ikke have tilfælles med os – thi de har et andet sprog, en anden religion, historie og litteratur og fundamentalt forskellige skikke og forskellig brug. Dertil kommer jo, at de fremmede ikke heller er én stor homogen gruppe – de kommer med hver sine værdier, der stort set altid er uforenelige med vore.

Nu er vi naturligvis godt klar over, at Helle Thorning-Schmidt dybest set ikke ejer nogen værdier, og slet ikke nogen, man med rette ville kunne kalde danske værdier. Hun er den globale verdensborger uden noget fædreland. Hun færdes med forkærlighed i det store udland, drømmer om et topjob i EU og er gift med en mand, der ikke vil bo (og betale skat!) i Danmark – et andet medlem af den internationale overklasse, som kun ser ned på almindelige mennesker og deres nationale værdier. Hun ville sikkert nævne åbenhed, demokrati, tolerance (over for dem, hun kan lide) osv. Det er stort set de samme “værdier”, medlemmer af den herskende klasse overalt på jorden ville fremhæve som deres “nationale” værdier – hvilket gør dem temmelig meningsløse som værdier, der skal give os vor særlige identitet til adskillelse fra alle andre, og det er jo den logiske forudsætning for fædrelandenes beståen. Hvis der ikke var forskel på folkene og deres værdier, var der jo ikke nogen grund til at have forskellige nationale stater. Dette er naturligvis også årsagen til, at globalisterne (dvs. den internationale storkapital og dennes betalte og frivillige lakajer) med al magt søger at få nedbrudt disse forskelle for at få skabt en stor brun engelsktalende masse uden historisk eller kulturel bevidsthed. Al kultur er blot en handelshindring – og handel synes i det herskende samfund at være hovedformålet med hele menneskehedens eksistens.

Ved dette terroranslag omkom der to mennesker. Den ene var en dansker, filminstruktøren Finn Nørgaard, som uden at være deltager i sammenkomsten i Krudttønden (der i sandhed må siges at have levet op til sit navn), egenmægtigt og ubevæbnet søgte at standse den muslimske terrorist. Nørgaard må vel snarest siges at have tilhørt indvandrerlobbyen og vil i den sammenhæng vel i og for sig ikke blive savnet, men hans gerning var en sand heltegerning, der fortjener den højeste anerkendelse. Den anden var en jødisk vagt ved synagogen – enhver der færdes i Krystalgade, når der foregår noget i synagogen, kender typerne. Dan Uzan havde påtaget sig at forsvare sine egne, og han så ikke nogen fare i en tilsyneladende beruset araber. Dette fejlskøn kostede ham livet. Vi har imidlertid siden stort set ikke hørt om andre end Dan Uzan – helten, danskeren Finn Nørgaard, der aktivt forsøgte at afvæbne den muslimske terrorist, synes at være gået helt i glemmebogen. Det er på en eller anden usympatisk måde symptomatisk for forholdene her i landet. Det hele synes at dreje sig om flere penge til beskyttelse af den jødiske menighed, der altid er gået foran, når det gælder om at fremme indvandringen – men der er ikke tale om nogen overordnet beskyttelse af hele det danske samfund.

Dertil kommer det smagløse hysteri. Kampagner om, hvordan man taler med sine børn om terror, breve til lærerne om at undlade at nævne islam i forbindelse med forbrydelsen. 90 personer uden nogen som helst forbindelse med begivenhederne måtte have “krisehjælp” – til dem kan vi blot sige: det bliver kun meget værre! Evige rapportager fra Islamistan om, hvor stærkt man tager afstand fra terroristen – samtidig med at der holdes bønner for ham på stedet, hvor politiet endelig fik ham skudt, og der samledes over 500 fortrinsvis unge til dels maskerede mænd til hans ufortjente begravelse. Fortvivlet fastholdes illusionen om islam som “fredens religion”. Sandheden er, at islam ikke er en religion, men en forbrydelse imod menneskeheden.

Og endelig den megen tale om anti-terrorpakker, der stort set blot går ud på at begrænse danskernes frihed og give det politiske politi uindskrænkede magtbeføjelser til at overvåge danskere, der har fået nok. Naturligvis skal der også gøres en øget indsats for “integrationen”, der i det ene tilfælde jo må være så frygtelig mislykket, ligesom der skal flere midler til opsamling af “socialt udstødte” – flere penge til indvandrere, færre penge til danskere.

Vi skal her gerne række Helle Thorning-Schmidt en hjælpende hånd, da hun selv så helt åbenlyst er intellektuelt udfordret også på dette felt. Nedenstående plan vil med absolut sikkerhed udrydde 99,9 % af al islamisk terror i Danmark og også løse adskillige andre problemer i det danske samfund, så vi måske i den offentlige debat kunne komme til at beskæftige os med ting af interesse for danskerne! Bagefter skal vi også nok hjælpe hende med de 0,1 %. Nummereringen angiver den tidsmæssige rækkefølge af tiltagene. I stedet for “integration” foreslår vi “ekstegration”.

1. Danmarks grænser genetableres. Der gennemføres effektiv grænsekontrol og kontrol af vore kyster. Ingen lukkes ind i Danmark uden at være i besiddelse af et visum udstedt af den danske ambassade i det land, den indrejsende kommer fra – for etniske europæere kan dette visum udstedes en gang for alle. Ulovlig grænseoverskridelse straffes med døden. Den, der pågribes på fersk gerning, skydes på stedet.

2. Alle statsborgerskaber, der under omgåelse af Grundlovens ånd er givet ved lov siden 1945, annulleres. Europæiske udlændinge kan generhverve deres statsborgerskab efter fornyet behandling, idet der sker en præcisering af reglerne for tildeling af statsborgerskaber.

3. Udlændinge uanset statsborgerskab fratages med omgående virkning enhver social ydelse. Folkepensionsydelser fratages alle, der ikke opfylder de krav, der stilles til danskere.

4. Under henvisning til Grundlovens § 67 forbydes enhver offentlig eller privat udøvelse af islam i Riget. Enhver muslim udvises uanset statsborgerskab.

5. Alle ikkevestlige udlændinge udvises uanset statsborgerskab. Der kan evt. i meget begrænset omfang gøres individuelle undtagelser. Som vestlige defineres etniske europæere, uanset i hvilken verdensdel disse måtte have levet..

6. Alle østeuropæiske udlændinge uanset statsborgerskab udvises. Efter prøvelse af deres forhold kan de tillades indrejse igen. Visum udstedes ikke til unge enlige mænd eller kvinder, som ikke troværdigt kan angive lovligt ærinde. Sigøjnere formenes for altid adgang til Riget.

7. Alle fastboende vestlige udlændinge udvises, dersom de ikke har fast arbejde, eller såfremt deres arbejde vil kunne varetages af arbejdsløse danskere. Pensionister undtages.

Vi er vel bevidste om, at dette vil kræve opsigelse af nogle konventioner og enten udmeldelse af EU eller en grundlæggende ændring af samme. Vi har som bekendt klaret os i et par tusind år uden EU, og det kan vi sagtens gøre igen! Jo før desto bedre.

Hvis statsministeren vil iværksætte dette program, vil Riget blive sikret imod terrorisme og en meget stor del af kriminaliteten. Samtidig vil staten spare skønsmæssigt op imod 100 milliarder kr. om året – penge, som kan komme danskerne til gode eller tilbagegives til skatteyderne. Vi kan samtidig garantere Helle Thorning-Schmidt at hun vil vinde næste valg med et stor margen.

Mindre end dette vil i dag ikke mere kunne gøre det, og enhver, der drømmer om noget andet, må hellere se at få gnedet søvnen ud af øjnene. Det er dette eller Baghdad!