Livet mod døden

”Elsk jeres fjender, velsign dem, som forbander jer, gør godt imod dem, der hader jer, og bed for dem, som forfølger jer, så I må vorde jeres himmelske Faders børn.” (Matt. 5,44-45)

Dette ligner overskriften over vor kommunistiske regerings udlændingepolitik – og den religion, der ligger til grund for dette nonsens, og som samme marxister jo ellers tager skarp afstand fra, er den helt basale grund til, at vi ligger på dødslejet. Naturen er en kamp om artens habitat og beståen – hvis nogen truer os, er det vor opgave at tilintetgøre dem, ja, hvis nogen truer vore kære og det, vi elsker, så er det vor klare pligt at slå vedkommende ihjel. Vore modstandere har i deres religion ikke noget bud om kærlighed til fjenden, tværtimod: Det er deres religiøse pligt at slå os ihjel, hvis vi da ikke konverterer. I den situation er vi dømt til at tabe – dømt til undergang!

Det er et af de mange bibelsteder, der gør, at ethvert fornuftigt menneske må tage afstand fra kristendommen. Kristendommen er en dødekult, sådan at forstå at den tilbeder døden og ikke livet. Jordelivet er blot noget, der skal overstås. Materien er det onde, der skal bekæmpes. Det virkelige mål er ”at vorde jeres himmelske Faders børn”, dvs. det evige liv i Ånden i Abrahams skød – eller hvor det nu er. Det er man ikke rigtig i stand til at gøre rede for – af gode grunde, for livet det er her og nu! Alt andet er et fatamorgana, et bedrag, et udtryk for uvidenhed og manglende tænkeevne – eller for svaghed. Kristendommen er en sutteklud for dem, der ikke kan acceptere naturens orden og den kendsgerning, at døden er en del af denne. Da kristendommen var ung og ny, regnede man med, at Jesu genkomst var umiddelbart forestående – inden for en menneskealder allerede. Med et så kort perspektiv for blev alt andet end evigheden jo naturligvis uvæsentligt. I dag ved vi bedre. Kristendommen appellerede bevidst til den laveste socialklasse – de helt udstødte, slaverne og de besiddelsesløse – og det gjorde man med det kommunistiske budskab, at de første skal blive de sidste og de sidste skal blive de første. Modtagerne af budskabet var uoplyste og ubegavede. Selve budskabet havde naturligvis først og fremmest et politisk formål: Undergravelsen af Romerriget. Det projekt lykkedes til fulde!

Vi er et lille hjul i den store naturlige evolution. Vor opgave er at udfylde denne plads bedst muligt og efterlade jorden som et bedre sted end den var, da vi kom. Det gør vi kun ved at formere os, forsvare os og hade vore fjender – herunder især de indvortes fjender, som har slået sig sammen med vore ydre fjender for at tilintetgøre os! Hadet mod dem skal ingen grænser kende! Der er intet værre end et dårligt immunforsvar. Vi skal sætte hele vor velstand over styr for at bekæmpe Corona-virusset, der sikkert er modbydeligt, men som i sig selv ikke vil betyde nationens undergang. Det langt farligere koranvirus skal vi imidlertid omfavne, elske og acceptere – og det betyder med garanti vor undergang.

Vor religion er livet. Alt, hvad der gavner livet, er godt – alt hvad der skader livet er ondt det er døden. Kristendommen er døden, for den anerkender ikke naturens grundlæggende principper, men henlægger tilværelsens mening til en imaginær verden befolket af himmelnisser, som ikke eksisterer, aldrig har eksisteret og aldrig vil komme til at eksistere.

Man vil herimod indvende, at kristendommen jo har tjent os godt i mange år. Det var imidlertid i den periode, hvor den ikke var særlig kristen, og hvor det var forbudt menigmand at læse Bibelen. Man må naturligvis heller ikke glemme, at livet jo også var gået videre uden kristendommen, og det liv ville nok på længere sigt have tjent os endnu bedre. Da vikingerne blev kristne, var dette begyndelsen til enden for dem. De mistede det langsigtede perspektiv. Af samme grund skete der i kristendommens første 700 år ved magten ingen nævneværdig teknisk udvikling. Kun inden for bygningskunsten videreudviklede man Romerrigets kunnen – for det var til bygning af katedraler til Guds ære. Man kan udtrykke det på en anden måde: Kirken stjal europæerens geni. Kun inden for kirken havde man mulighed for at få de nødvendige pengemidler til skabelsen af kunst. Førte ens geni ud over kirkens snævre grænser, blev man i stedet brændt på bålet.

Kristendommen er samfundsskadelig, idet den kun beskæftiger sig med den enkeltes lille, betydningsløse liv – ikke med artens, racens eller folkets liv. Det drejer sig for den kristne om at redde sin egen ikkeeksisterende sjæl fra et ikkeeksisterende helvedes pinsler, ikke om at kæmpe for artens overlevelse. I himmelnisseuniverset, hvor alle er lige, er arten uden betydning, og for den kristne eksisterer evolutionen jo slet ikke. Skaberværket er for ham forklaret fyldestgørende i 1. Mosebog. Alt er sat på jorden, således som det er i dag. Alle beviser på det modsatte er blot SATANS forsøg på at forvirre menneskene.

Kristendommen er imidlertid på godt og ondt (mest ondt) en del af vor kultur, som ikke kan tænkes væk. Derfor skal den indgå i den almindelige undervisning og behandles på linje med vor nordiske mytologi. Hvis folkekirken fortsat insisterer på at fungere som en lokalafdeling af Enhedslisten, må den adskilles fra staten og sejle sin egen sø. Ellers må den besinde sig på en form for kristendom, der er nogenlunde forenelig med sund fornuft eller blot nøjes med at være leveringsdygtig i de ceremonier, samfundet har brug for. Gå en tur i den russisk-ortodokse kirke for at lære, hvordan man kan gøre det.

Udgivet i Kristendom | Tagget , , | Skriv en kommentar

Yes!!

Danske hospitaler har længe gjort opmærksom på, at der procentvis er langt flere ikkevestlige fremmede her i landet, der får Covid-19, end der er danskere. Det er der ikke noget mærkeligt i. Disse grupper bor langt flere sammen og har et mere intenst socialt liv end danskerne. Og så blæser de på alle de vantros regler, for virusset er jo netop kun Allahs straf mod de vantro!

Under de forhold er det ikke så mærkeligt, at smitte breder sig hurtigere og voldsommere. MEN nu fortæller engelske læger ifølge Ritzau, at der ikke alene er flere af de fremmede, der får sygdommen – der er også procentuelt flere, der DØR af den Det er virkelig svært at få armene ned! Der er som bekendt intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Man har længe vidst, at visse DNA-profiler var mere udsatte end andre, men ingen har tidligere turdet forbinde højere dødelighed med race. Men det er altså ikke ulogisk, at England, Frankrig, Spanien, Italien og New York har en højere procentuel dødelighed end Færøerne! Hvad Norditalien angår, er det jo ikke lige der, der er flest afrikanere og folk fra Mellemøsten – men historisk har italienerne været udsat for stor blanding – og alene heri kan der ligge en risiko. Medicinalindustrien har længe vidst, at medicin skal tilpasses de forskellige racer, og at blandinger udgør en udfordring, fordi det ikke er muligt at målrette medicinen. Det er bare ikke noget, man taler om. Man kan altså også udmærket i Italien have en højere incidens af bestemte dna-profiler, der angribes hårdere af Corona. Dette kan forstærkes af en tendens til at gifte sig inden for landsbyen, så der sker en ophobning af bestemte gener. Vi ved det ikke, og man vil næppe fortælle os det. Når det anføres her, sker det blot for at påpege, at man skal være forsigtig med at drage sammenligninger imellem landene, og at man måske skulle interessere sig lidt mere for dette forhold.

Man har imidlertid bevidst benytte billeder af kolonner af militærlastbiler, der påstodes at
transportere kister ud af Bergamo – men som egentlig kunne have transporteret hvad som helst – til at oppiske europæernes frygt. Længe leve den frie og ukritiske presse! Denne har også benyttet billeder af kister fra Lampedusa i 2015, hvor en velsignet mængde af fjendens invaderende horder heldigvis blev kaldt hjem til Allah, inden de nåede Europa, og forsynet disse billeder med nye tekster, ifølge hvilke de skulle stamme fra Bergamo og indeholde Corona-ofre.

Samtidig synes rygterne om, at dette virus skulle stamme fra et laboratorium at forstærkes og have hævet sig op over konspirationsteoriniveauet. Spørgsmålet er så, hvorfor et laboratorium eventuelt har beskæftiget sig med dette virus. Nogle mener, at man har forsøgt at fremstille en vaccine mod AIDS. Men hvis dette virus specifikt rammer bestemte dna-profiler, der i hvert fald i nogen udstrækning synes at være racebestemte, åbnes der jo nye perspektiver. Det er velkendt, at det hvide sydafrikanske styre samarbejdede med israelske forskere om at lave en sygdom, der kun angreb en bestemt racetype. Sydafrika havde et akut behov for at decimere den sorte befolkning, og Israel havde for mange arabere. Der findes med andre ord forskning på dette område. Kina har for mange muslimske uighurer i den vestlige del af landet. Dette er naturligvis ren spekulation, men tanken er jo på én gang forjættende og skræmmende – alt efter hvem der lancerer dette virus først…

Udgivet i Indvandring | Tagget , | Skriv en kommentar

Det hele handler ikke om dig

Boganmeldelse:
Niels Overgaard:
Det hele handler ikke om dig
Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening
People’sPress 2020.

Denne bog var et impulskøb – simpelthen fordi jeg fandt titlen god og interessant. Det er en meget overfladisk, men ganske underholdende indføring i stoisk filosofi som repræsenteret af dennes 3 hovednavne: Epiktet, Seneca og kejser Marcus Aurelius. Som den dannede læser umiddelbart vil vide, er vi hermed tilbage i det gamle Rom, hvor megen visdom kan hentes.

Den stoiske filosofi går i korthed ud på, at man skal nøjes med at beskæftige sig med de ting, man har kontrol over. Det man ikke har indflydelse på, bør man blot lade ligge. Døden er derfor også uinteressant, for den er et grundvilkår i livet, og når vi er, er døden ikke – og når døden er, er vi ikke. Det lyder jo alt sammen meget simpelt, men Niels Overgaard demonstrerer nu over godt et par hundrede sider, hvordan stoicismen gør hans liv rigere og simplere.

Nuvel, hvorfor i alverden gider jeg skrive om det? Det gør jeg, fordi jeg er bange for, at Niels Overgaard er en meget typisk nutidsdansker, født 1981, journalist, småbørnsfar og kommunikationschef i den finansielle sektor. Altså blandt de mere velbeslåede og privilegerede i samfundet. Men livet, det har han intet forhold til. Han er simpelthen så fremmedgjort over for alt, hvad der er sundt og naturligt, at man får bestyrket sin tvivl om dette samfunds levedygtighed. Ja, portrættet af ham viser helt klart den bløde, moderne mand, der sikkert skifter ble på sine børn, laver mad og klarer tøjvasken og rengøringen mindst hver anden dag, fordi hans kone sikkert har et lige så indbringende og krævende job som han. Og børnene, dem tager pædagogerne sig vel af. Jeg gætter.

Succes i denne verdens hamsterhjul er imidlertid – som Niels Overgaard så ganske rigtigt påpeger det – ikke nogen garanti for lykke, og i det hele taget lever vi i et samfund, hvor vi konstant møder en række udfordringer, der mere eller mindre alle sammen skyldes alt det elektroniske møg, vi har fået fyldt vor hverdag med. Vi kan ikke nyde et måltid god mad, uden at vi skal arrangere bordet rigtigt, tage et billede af det gennem diverse filtre – evt. i forbindelse med en selfie – og derefter lægge det ud på de sociale netværk, fra hvilke vi så venter anerkendelse i form af likes og thumbs-up. Udebliver denne anerkendelse fra en totalt ligegyldig omverden, skal vi sporenstregs til psykolog. Kender du det? Det gør jeg! Og jeg tænker hver gang mit! Og det gør jeg også, når jeg ser mine dejlige børnebørn klæbet fast til deres fordømte elektroniske enheder, uden hvilke jeg er sikker på, at deres hjerte ville holde op at slå! Verden ses i dag kun igennem en skærm.

Niels Overgaard bekender at have gennemlevet alle de moderne lidelser: depression, angst og stress og har oplevet svigt, skam og sorg. Helt ned med flaget gik han, da hans far døde. Det var nok lidt tidligt, men døden er altså noget, vi må leve med – og kan vi ikke det, er vi nødt til at fremskynde den. Som et stadigt stigende antal moderne overklasseløg gik Niels Overgaard til psykolog, hvor han efter eget udsagn brugte tusindvis af kroner. Det kan man nu meget hurtigt gøre, for psykologer kan tage den pris, de vil – og det gør de. Det er en af grundene til, at den sport kun er for overklasseløg. Det er de eneste, der har pengene til det! Og så brugte han også store beløb på diverse selvhjælpsbøger – indtil han faldt over stoicismen, som han så nu forsøger at indrette sit liv efter i den light-udgave han kan finde på amerikansk på internettet (og i diverse amerikanske oversættelser af antikke skrifter) godt krydret med moderne amerikanske forfattere, sangskrivere og film, som jeg gudskelov aldrig har hørt om, men det bidrager alt sammen til at øge bogens underholdningsværdi, og det er jo udmærket. En tilbundsgående undersøgelse af stoicismen skal man imidlertid ikke forvente – alene af den grund, at den gode Overgaard ikke har taget sit emne så alvorligt, at han er gået til kilderne, men får alt serveret igennem ukontrollable og vel undertiden tvivlsomme amerikanske filtre. Disse forfattere læses altså – som alle andre forfattere – på originalsprogene, i dette tilfælde oldgræsk og latin. Det er naturligvis ikke enhver givet at gøre dette, men så må man anskaffe sig anerkendte og troværdige oversættelser – og hvis man blot kan lidt latin og græsk, bør disse være tosprogede (f.eks. Loeb’s Classical Editions). Ellers har man ingen garanti for, at det virkelig er de pågældende forfattere, man læser. Generelt – men kun generelt – er tyske oversættelser mere nøjagtige end engelske. En undtagelse er netop Loeb.

Når man læser stoikerne, kan man jo imidlertid godt en gang imellem får den kætterske tanke, at det hele jo i virkeligheden for dem rent faktisk drejer sig om dig. Formålet er, at du skal have godt! Stoikerne er imidlertid ikke helt så primitive som så. De ved godt, at man har det bedst, når man også er pligtopfyldende over for samfundet og gør gode gerninger i forholdet til andre mennesker. Men på bundlinjen er det jo netop de gode gerninger og pligtopfyldelsen, der er med til at gøre dig – og netop dig – til et lykkeligt menneske! For det er jo, når alt kommer til alt, alligevel det, det drejer sig om!

Stoikerne ved imidlertid udmærket, at vi er underkastet naturens orden, og at intet naturligt kan være dårligt! Hvad der er naturligt eller ej, ja, det har Niels Overgaard intet forhold til, og her er der kun liden hjælp at hente hos de gamle romere, for det er ikke på naturvidenskabens område, romerne har indlagt sig de største fortjenester. Det havde de ganske enkelt ikke forudsætningerne for. De havde f.eks. ikke nogen som helst bevidsthed om folk og race – og det er en væsentlig grund til, at det stolte og fantastiske Romerrige degenererede og gik i opløsning. Når Seneca f.eks. flere gange fremhæver, at slaver også er mennesker – en for den tid meget fremmedartet tanke, som stadigvæk kan give en og anden anledning til berettiget tvivl, når man ser, hvordan nogle af slavernes efterkommere opfører sig – tager han det som udgangspunkt for at sige, at racisme er ondt og ustoisk. Den politiske korrekthed kræver sit af enhver forfatter. Det er vejen til bestsellerlisten. Han bruger i den forbindelse den israelske historiker Yuval Noah Hararis noget tvivlsomme teori om, at alle mennesker stammer fra en mutation hos enkelt chimpanse, til at fastslå, at vi alle er i familie. Yuval Noah Harari? Hvorfor er det, at jeg ikke bliver overrasket her?

Niels Overgaard har forstået, at menneskets overlevelse og foreløbige succes som art skyldes, at vi har dannet samfund, og at forudsætningen for dette er vort sprog og vor evne til at kommunikere. Det kan dog også meget let blive den, der fører til vor undergang! Og jeg understreger, at vor succes er foreløbig. Menneskehedens ultrakorte historie kan nemlig let ende med at blive en lille ubetydelig parentes i universets historie, når vi har destrueret os selv og vort habitat, og det er det, vi er i gang med!

”Og fordi vi udviklede sprog og evnen til at tale om abstrakte begreber, kunne historiefortælling sikre, at den viden, som blev opbygget, kunne rejse på tværs af generationer og geografier og blive udviklet og forfinet. På den måde blev den nøgne abe planetens hersker. Og fik med tiden evnen til at ophæve naturens orden“[min fremhævelse]. (Side 185f)

Her springer kæden afgørende af for Niels Overgaard. Mennesket har ikke evnen til at ophæve naturens orden. Tilsyneladende vellykkede forsøg på det, straffes af naturen – men der kan godt gå nogen tid. Mennesker af Niels Overgaards type har ikke store chancer for at overleve på længere sigt, for de tror, at de kan indrette livet efter forgodtbefindende, og det kan de ikke.

Men der er noget, Niels Overgaard ikke kan forstå – ja, der er nok en hel del – men han stiller det retoriske spørgsmål, hvorfor vi nu, når vi er en stor familie, ikke bare kan leve i fred og fordragelighed med hinanden, som det efter Overgaards misopfattelse ville være naturens orden. Som stoiker svarer han, at det skyldes, ”at mennesket ikke bruger dets [sic!] guddommeligt givne fornuft, men i stedet lader sig styre af dyriske elementer.” (Side 199)

Niels Overgaard er helt klart ikke bekendt med Darwin, der er langt vigtigere for forståelsen af livet end stoikerne (med al respekt!). Livets grundlæggende princip er evolution. Og netop døden er i øvrigt til information for Niels Overgaard en forudsætning for evolutionen. Visse organismer, som f.eks. tøffeldyr, dør faktisk aldrig. De udskifter deres celler løbende, men de udvikler sig jo så heller ikke. Et tøffeldyr er stadig et tøffeldyr, som det var det for en million år siden, men pattedyrerene har udviklet sig. Der er opstået nye arter og nye racer – og denne stadige differentiering, der skal tilpasse livet til ændringerne i vort habitat, skulle gerne fortsætte uforstyrret – også hvis det betyder, at menneskene må uddø.

Et vigtigt led i evolutionen er kamp, for gennem kamp udtyndes arterne og racerne, idet de uegnede elementer dør, og kun de stærkeste og de, der kan tilpasse sig ændringer i miljøet, overlever, ligesom det medfører, at nogle arter forsvinder. Kampen er derfor en vigtig del af vor natur – også selv om den i dag ikke er særlig velegnet til at gøre det, den skulle gøre: nemlig sikre de bedst egnedes overlevelse. Det kunne man hævde, at den gjorde i en gammeldags krig med sværd og økse, men ikke i en moderne krig, hvor teknologien er helt afgørende for, hvem der overlever. Når amerikanerne udslettede Hiroshima og Nagasaki, var der ikke tale om nogen positiv selektion. Det vil imidlertid i praksis sige, at vi har sat en af naturens mekanismer til selektion ud af kraft – men det har hverken afskaffet krigen eller selektionen. Krig er en del af den menneskelige natur, men den har i dag kun et politisk formål, og selektionen vil ske ad andre veje – måske langsommere, men den vil til sidst hævde sig, om ikke andet ved at menneskeheden forsvinder.

Men kampen findes jo på alle områder i livet fra legepladsen til direktionsgangen – det burde være Overgaard bekendt. Lad os mindes Goethe, der i modsætning til, hvad moderne universitetsstuderende måske tror, ikke var forsvarsminister under Hitler (1933-45), men derimod jurist, minister, naturforsker, pædagog og ikke mindst Tysklands største digter (1749-1832), og som udtrykker det således:

Geh! gehorche meinen Winken,
Nutze deine jungen Tage,
Lerne zeitig klüger sein:
Auf des Glückes großer Waage
Steht die Zunge selten ein;
Du mußt steigen oder sinken,
Du mußt herrschen und gewinnen

Oder dienen und verlieren,
Leiden oder triumphieren,
Amboß oder Hammer sein.

Kære Niels Overgaard! Det hele er altså ikke så svært. Tænk naturligt, og find din niche i pagt med naturen. Så falder det hele automatisk på plads – døden indbefattet. Køb en bondegård, lev med årstiderne og dyrene – og du kan spare dig alle de dyre bøger og psykologer – og du vil med garanti få større livsværdi. Det er nemlig virkelig ikke dig, det drejer sig om – hverken direkte eller indirekte! Alt det andet er tegn på et sygt samfund. Og du behøver så ikke at lære hverken latin eller oldgræsk. Et eller andet sted har din kollega, stilladsarbejderen Dennis jo nemlig ret:

”Der var engang en, der sagde til mig: Dennis, livet handler ikke om at være den største og stærkeste og have den største pik. Så kiggede jeg på ham og sagde: Hvad fanden handler det så om?” (Side 52)

Og det er der altså noget i. Dennis er her helt i pagt med naturen. Godt, jeg vil være enig med dig i, at der også gerne skulle være en overbygning på det – det er det, vi kalder kulturen. Og i den kan man faktisk også hente megen visdom. Men for dig, der er så glad for engelsk, vil jeg udtrykke det sådan her: ”Keep it simple, stupid!”

Naturligvis er der da noget, man godt kan hente i Niels Overgaards bog, men vi ved det vel godt i forvejen. Vi bør udnytte vor tid bedre, end vi gør – for vor tid er uerstattelig, og den kommer aldrig tilbage. Jeg tror, de fleste mennesker forsynder sig mod dette og spilder al for stor en del af deres liv på ingenting – denne forfatter inkluderet. Hvis man vil gøre sig selv en stor tjeneste og ændre på det, kan man begynde med at lade være med at spilde tid på bøger som denne. Men måske er Dennis det hele værd!

Udgivet i Historie | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Statsledere udnytter krisen til at sløjfe frihedsrettigheder

Dette kunne jo umiddelbart se ud som en beskrivelse af den danske regerings tiltag, hvor grundlovens frihedsrettigheder uden nogen som helst diskussion er sat ganske effektivt ud af kraft, hvor man ikke længere kan forsamles frit, ja slet ikke engang dele en øl med sin nabo, hvor forretninger er blevet tvangslukket og masser af mennesker truet på deres levebrød. Denne regering har i allerhøjeste grad begået kup imod befolkningen, men medierne synes slet ikke at have fokus på Danmark. Jyllands-Posten nævner imidlertid en række andre lande, hvor regeringer har grebet til ekstraordinære foranstaltninger.

Ungarn mangler naturligvis ikke på denne liste. Orban har erklæret landet i undtagelsestilstand, og den forlænges af parlamentet, så længe krisen varer. Minder det ikke om noget vi kender? Når det skal gå ud over Ungarn, er det naturligvis fordi Orban er EU-tilhængernes yndlingsprygelknabe, og fordi det forbydes pressen at udbrede falske nyheder. Det anser journalisterne med god grund for at være en fare for deres næring, som jo netop består i at sprede sådanne ”nyheder”. Hvis man tog dem ud af aviserne, ville der ikke være så meget tilbage af dem. Måtte de alle gå i graven!

Bolivia, der i mange år var pressens kæledægge under den nu afsatte kommunistleder Evo
Morales, der har måttet gå i landflygtighed for at undgå tiltale som følge af sit magtmisbrug. Nu har den midlertidige præsident udsat et parlamentsvalg på ubestemt tid, idet det jo er svært at forudsige, hvor længe krisen varer. Samtidig er der absolut udgangsforbud – altså ligesom i Frankrig, Italien, Spanien…. Hvad er så betænkeligt ved det? Bolivias problemer er i øvrigt af en art og størrelsesorden, der – som erfaringen har vist – ikke kan overlades til en tilfældig coca-bonde.

Ligesom Frankrig har udsat anden runde af kommunalvalget, har man i Rusland udsat en
folkeafstemning om den nye forfatning – også på ubestemt tid, dvs. til krisen er ovre. Det er jo svært at afholde en folkeafstemning, når omkring 25 mio. mennesker i Moskva by og amt er i karantæne og ikke må bevæge sig mere end 100 meter fra deres bopæl for at bringe affald ud, lufte deres hund, hvis de har en, og for 1 gang i døgnet at købe ind i den nærmeste butik. Det forlyder nu, at lignende forholdsregler vil blive udstrakt til hele landet, ligesom man vil forsøge at forhindre folk fra byerne i at flygte ud på landet. Vi ville ligesom Frankrig heller ikke have gennemført et valg eller en folkeafstemning i dag. Men når det gælder Rusland, bliver det pludselig odiøst med den absurde påstand, at Putin vil ”styre uden om et ydmygende nederlag”. Jeg ved ikke, hvor man får den ide fra, at Putin ville lide et nederlag. Journalister befinder sig ganske enkelt i et ekkokammer sammen med folk, der kun bekræfter deres egne meninger. Folk er lige nu utilfredse med restriktionerne og med, at Putin har sendt hjælp til Italien – hvilket nok ikke kun skyldes hans hjertes godhed, men også et ønske om at svække et EU, der ikke har sendt Italien nogen hjælp. Fordelene ved dette træk ser menigmand ikke, og det kan man vel vel heller ikke forlange. Men når de står i stemmeboksen, vil de allerfleste alligevel stemme på Putin, for han har genrejst landet efter Jeltsin – det er synligt for alle, der har oplevet den tid – og frem for alt er der ikke noget alternativ til Putin. Den såkaldte opposition består af narrehatte, som stort set ingen ønsker at se i nogen ledende position. Putin er stabilitet og effektivitet – og især stabilitet er, hvad Rusland har brug for. Og det ved russerne godt – og de giver særdeles gerne afkald på bøsseparader og anden vestlig dekadence. Det kan være ufatteligt for folk, der selv har vænnet sig til at bo i en septiktank, men de forhold, vi har i Vesten, ønsker det altovervældende flertal altså ikke i Rusland. Og gudskelov for det.

Man citerer dog Dmitrij Trenin, direktør for tænketanken Carnegie i Moskva, der vel ikke ligefrem kan beskyldes for at være et Putin-organ, for ganske rigtigt at gøre opmærksom på, at den verdensomspændende sundhedskrise også bestyrker præsidenten og hans allierede i, at deres verdenssyn og skepsis over for internationale organisationer er korrekt. ”Globaliseringens skrøbelighed bliver tydelig i takt med, at det internationale samfund bliver stadig mere fragmenteret, og den liberale orden er på tilbagetog,” skriver han i Moscow Times, som i sig selv er et godt eksempel på, at der rent faktisk er pressefrihed i Rusland.

Men er der pressefrihed i Danmark? Når udenlandske medier priser deres landes regeringer, er de for Jyllands-Posten ufrie – men når danske medier diskussionsløst priser Mette Frederiksen i høje toner, så er det åbenbart et tegn på den yderste pressefrihed. Lad os slå fast: Medier, der foruden momsfritagelse modtager milliardbeløb i statsstøtte – og en ekstra sum som ”Corona-hjælp” – kan ikke være frie! Man bider ikke den hånd, der fodrer en! Men det er ikke det eneste. Hele den trykte danske presse er, som tvunget af en usynlig hånd, bundet af diskursen. Som George Orwell skriver:

”På ethvert givet tidspunkt findes der en ortodoksi, et sæt idéer, som man antager, at alle rettænkende mennesker accepterer uden at stille spørgsmål. Det er ikke direkte forbudt at sige dette eller hint, men det er ikke noget ”man gør”…. Enhver, som udfordrer den herskende ortodoksi, opdager, at han bringes til tavshed med forbavsende effektivitet. En mening, der virkelig går på tværs af, hvad der er moderne, får næsten aldrig en fair behandling, hverken i den populære presse eller i de intellektuelle tidsskrifter.”

Man behøver kun at tænke på Corona-vanvid, klima, indvandring, menneskerettigheder,
demokrati etc. Der er ingen diskussion. Man bringer nok i ny og næ interviews eller læserbreve med divergerende meninger, men disse ignoreres blot i den overordnede diskurs. Det er, som om de aldrig havde været skrevet.

Frie medier er medier som dette! Medier, der klarer sig selv, og derfor har frihed til at sige, hvad der passer dem! Vi står kun til ansvar over for vore læsere, hvis øgede støtte og opbakning vi imidlertid ville sætte stor pris på. Nogen videre indflydelse på den nævnte ortodoksi, har vi dog ikke – medmindre vore læsere vil tage sig sammen og gennemtvinge en ændring af ortodoksien!

Udgivet i Udenrigspolitik | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Tillykke!

Det gælder som bekendt om at tælle sine dage og samle visdom i hjertet. Den kunst har vor
Dronning til fulde forstået. Fra at være et ungt og lidt usikkert redskab for drevne politikere, der fremkom med udtalelser, som hun i dag så rigtigt betegner som ”rablende naive”, er hun gradvis blevet helt sin egen med mod til at revidere sine tidligere fejltagelser og til at sige, hvad hun mener.

Det er så befriende! Og det er afslørende at se, at de selv samme typer, der hyldede hendes tidligere mindre velovervejede udtalelser, nu kritiserer hende og vil fratage hende den ytringsfrihed, som vi vel alle burde have – og først og fremmest da monarken – fordi de ikke passer i disse uoplyste, kultur- og historieløse tåbers politiske kram. Man har frataget dronningen hendes politiske magt, men man skal ikke også forsøge at berøve hende friheden til at optræde som den lille dreng i ”Kejserens nye klæder” – og det med en sproglig korrekthed og elegance, som hendes kritikere kunne lære meget af! Det er dejligt i det mindste at have én instans, der kan sige sin velovervejede mening uden at måtte frygte for sin karriere. Når en vis pakistaner, der som følge af ændringen i befolkningens sammensætning er blevet medlem af folketinget, ønsker, at statsministeren skal sætte dronningen på plads, viser han med al ønskelig tydelighed, at han ikke har forstået monarkens rolle eller den grundlov, han har skrevet under på at ville overholde. Det er ikke Mette Frederiksen, der skal sætte Dronningen på plads. Det er Dronningen, der burde give lille, betydningsløse og dumme Mette Frederiksen og hendes slæng et velfortjent spark bagi!

Der er derfor al mulig grund til i dag at sige vor Dronning et stort og velfortjent tillykke og tak! Vi ønsker hende et meget langt liv, for så længe hun sidder på tronen, er monarkiet trygt. Hvad der sker den dag, hun ikke mere er her, er mere usikkert. Vi kan kun håbe, at hendes søn vil bruge de forhåbentlig mange år til at lære af sin moder og selv samle visdom i hjertet! Man kan ikke sikre monarkiet ved at lefle for de kredse, der ønsker det afskaffet!

Udgivet i Kultur | Tagget , | 1 kommentar