In Memoriam

Morten Borup
(9. oktober 1965 – 27. januar 2023)

Det nationale Danmark er blevet tilføjet et hårdt slag. Morten Borup er død. I en alt for tidlig alder holdt hans hjerte op med at slå, og alle hans planer og projekter faldt til jorden.

Slaget er dobbelt hårdt for os, der kendte Morten på nært hold. Morten dukkede op i mit liv som en ganske ung knægt, der som så mange andre var blevet opmærksom på DNSB’s eksistens gennem vores udsendelse i Båndværkstedet på Danmarks Radio, der – på trods af bl.a. usalig Arne Melchiors skingre protester og krav om censur – blev sendt i sommeren 1985. Der blev imidlertid med det samme lagt mærke til Morten – ikke kun, fordi han var lokal, men fordi han besad en god begavelse og en sjælden evne til at sætte ord på sine fornemmelser og tanker – både i tale og på skrift. Snart blev han en fast bestanddel af staben i hovedkvarteret på Ahornvej i Vejgaard igennem det meste af DNSB’s storhedstid. De færreste forældre eller bedsteforældre ville have syntes om det, men Mortens bedstemor ringede ofte og udtrykte sin glæde over, at vi ”tog os af ham”, og hun håbede, at vi kunne styrke hans interesse for lærdom og studier. Vi gjorde vort bedste, men Mortens lyst til livet på de Syv Have lod sig ikke sådan kue, og i perioder forsvandt han i længere tid for at lave mad til fiskerne ombord på en af de store kuttere. Dette liv gav ham rige erfaringer og kendskab til fremmede lande. Selv om Morten var nært forbundet til sin nordjyske hjemstavn, skal ingen kalde ham en snæversynet hjemmefødning. Morten var på mange måder en verdensmand, men han mistede aldrig sine rødder og sin jordforbindelse, uden hvilken al tale forbliver teoretisk og gold. Han mistede heller aldrig sit nordjyske lune, som han jævnligt krydrede sine mange kommentarer på Facebook med.

Efterhånden som DNSB begyndte at gå i opløsning, søgte Morten andre græsgange, og der er næppe den nationale organisation, han ikke har forsøgt at hjælpe på vej. Hør Morten fortælle sin livhistorie her. Morten var ideolog og agitator – han var ikke organisator, og det var hans problem, at han ideologisk og tankemæssigt var så langt forud for de organisatorer, han forsøgte at hjælpe. Hans vigtigste projekt blev Danskernes Parti, og stor var hans skuffelse, da det blev lukket – en skuffelse, som vi var mange, der delte. Som det sidste stillede han sig velvilligt til rådighed for et nyt og forhåbentlig vellykket forsøg på at slå bro over meningsforskellene i det nationale Danmark og samle det til en fælles front omkring det, alle kan blive enige om: nemlig bevarelsen og styrkelsen af det danske folk. Der er meget, vi kan være uenige om, men det må ikke skille os i kampen for det væsentligste.

Det bliver svært at finde en afløser for Morten. Han fyldte så meget, at der skal et stort format til at erstatte ham. Det bedste minde, vi kan sætte over Morten Borup, er at gøre det nye projekt til en succes og vinde kampen!

Vi sørger i dag over tabet af en kammerat, men hør: Jeg synes, jeg fornemmer bægerklang og højlydt tale. Det må være Morten, der har indtaget sin plads til højbords i Valhal og er godt i gang med mjød og flæskesteg sammen med Tage, Jørgen, Albert, Ole, Mogens, Christian og alle de andre kammerater, der er gået i forvejen. Jeg håber, de holder en plads til mig. Det kan ikke vare så længe, før jeg skal indtage den.

Æret være Morten Borups minde!

Povl H. Riis-Knudsen