Rejsekongen Simon Spies plejede sit image omhyggeligt. Til dette image hørte hans morgenbolledamer. Det var en attraktiv stilling med en formidabel løn. Der var derfor mange ansøgere, og kun de pæneste havde en chance. Allerede det er naturligvis kriminelt. Man kan selvfølgelig kalde det prostitution på højt plan, men vi levede dengang i et meget seksualiseret samfund – og det gør vi jo i nogen udstrækning stadig, men på en lidt anden måde. Unge piger kan i dag leve af onlinesex, hvor deres kunder f.eks. via en telefon kan styre en vibrator, der sidder det rigtige sted hos pigen, eller hun kan udføre ting og sager, som man helst ikke beskriver, sælge nøgenfotos af en art, man nok heller ikke så gerne går i detaljer med. Der er rigtig mange internetportaler, der tilbyder denne service. Det forekommer mig ubegribeligt, at der er kunder til det. Det må være lige som at læse vinanmeldelser. En pauver fornøjelse for afsporede individer med god tid! Men enhver, der har en Messenger-konto eller er på Instagram, kender fænomenet. Når man samler det hele sammen, er der mere prostitution i dag, end der nogensinde har været. I det hele taget er prostitution som bekendt kvindens ældste erhverv – fænomenet har altid eksisteret.

Hos Simon Spies var det den helt ægte vare – og alle kendte naturligvis til det. Hele Danmark kendte til det – og hele Danmark grinede ad det. Her var en mand, der virkelig levede livet. Der var tale om piger, som vidste, hvad de gjorde, og de gik ind til det med åbne øjne. Ingen blev tvunget til noget – de fik, hvad der svarede til en månedsløn for, hvad en af Spies’ medarbejdere i dag betegner som ”et lille knald”. Man påstår, at Spies fornedrede kvinder. Undskyld, men hvornår er sex blevet fornedrende for den ene part, når begge parter er enige om det. At der er penge med i spillet, gør vel i den forbindelse ingen forskel. Så er det da mindst lige så fornedrende, når en kvinde lader en mand leje med en vibrator, anbragt i hendes mest private legemsdel, via internettet og mod betaling. Det finder jeg ærlig talt fornedrende. Spies var en horebuk, ja, og hvad så?

Vild forargelse nu 40 år efter, som sædvanlig pisket op af en fjernsynsudsendelse. Hærværk mod Simon Spies’ Plads, krav om navneændring, om en undskyldning fra Spies Rejser, som i dag intet har med Spies at gøre – de har blot købt virksomheden og navnet – etc., etc., etc. Også her synes vi at have at gøre med folk – denne gang kvindfolk – der har alt for god tid, i stedet for at gå hjemme i køkkenet og passe deres mand og deres 6 børn!

Men Spies var jo ikke blot en levemand. Cykelbuddet Simon Spies indledte sit politiske liv som medlem af DNSAP. Det blev umoderne i 1945, men da Glistrup senere dukkede op, blev studiekammeraterne Spies og Glistrup nævnt i samme åndedrag. Sagen har et eller andet sted politiske overtoner, men det, det først og fremmest drejer sig om, er at pille landets store mænd ned – og Simon Spies var en betydelig personlighed, der åbnede verden for danskerne. Han har sin fortjente plads i historien – men som en rig, hvid mand skal han annulleres, glemmes og fremstilles som et sexmonster, der ”misbrugte” unge piger – mod god betaling. Han holdt sit eget harem, og det vil man i dag laste ham for. Men det ville åbenbart have været helt i orden, hvis han i stedet havde opsøgt de letlevende damer på Kakadu – hvilket trods alt havde været billigere – for slet ikke at tale om Halmtorvets og Istedgades flittige piger.

Vi skal imidlertid ikke glemme, at det er de selvsamme ideologiske kræfter, der i dag ideligen råber op om misbrug og sexisme, som i 1960’erne skabte grundlaget for alt dette ved ikke blot at ophæve det fornuftige forbud mod pornografi og afskaffe den sociale stigmatisering af utugt i al almindelighed, såvel den naturlige som den unaturlige, men ved gradvis at afskaffe alle fornuftige standarder for almindelig god social opførsel både privat og i det offentlige rum. Alt dette skete i frihedens navn, men helt ærligt: er frihed ikke også retten til at være fri for noget? Regnbueflag og ”Pride Parades”, for eksempel, der for normale mennesker kun kan betegnes som en kvalmende vederstyggelighed. Og vi er slet ikke færdige. Folkekirken overvejer i fuldt alvor, hvordan man kan velsigne polygame parforhold, og mange på samme politiske fløj ville gerne have ophævet pædofilibegrebet. Børn har ”ret” til deres seksualitet, hævder man, og de skal naturligvis selv kunne vælge deres ”kønsidentitet” – et nonsensord uden mening. Kønnet er givet af naturen og bestemt af kromosomerne. Disse kan man ikke ændre på. Det er ens ”kønsidentitet”. Og det er ikke noget, man behøver at bekymre sig om. Det er bare sådan. Denne meningsløse seksualisering af samfundet har ført til ulykke og, ja, ”misbrug” – og diskussionen om børns ”kønsidentitet” kan kun betragtes som den rene skære børnemishandling. Sex er et privat anliggende, der ikke bør have nogen plads i det offentlige rum!

Nu har det altså været Simons tur, men hvornår bliver det Jeppes tur? Udenrigsminister Jeppe Kofod misbrugte sin stilling som underviser inden for Socialdemokratiet til at deflorere en ung kursusdeltager på hendes 15-års-fødselsdag – uden betaling, i hvert fald i første omgang, for sagen blev i hast dysset ned, og det har nok ikke været ganske gratis. Men altså: Kofod optrådte i lærerrollen, og i det forhold er aldersgrænsen ikke 15, men 18 år. Og pigen græd, så vi taler vel her om fuldbyrdet voldtægt af mindreårig – i det allermindste om ulovlig kønslig omgang med mindreårig. Lærere ryger normalt direkte i spjældet for sådan noget. Disse sager forældes vel ikke mere, så hvornår bliver det Jeppes tur?

Det er med andre ord ikke nødvendigt at gå 40 år tilbage for at finde imaginære sexskandaler. Her er en meget friskere og særdeles virkelig en. Og hvad Jeppe har gjort, er altså værre end en hånd på låret eller at slikke en dame i øret, hvilket har kostet andre politikere stillingen. Hans kollega Rasmus Prehn har begået dokumentfalsk – enhver anden ville ryge i spjældet for det. Han kalder det en ”hjerneprut”, men det er pral. Det organ mangler han tilsyneladende helt. Men når man bare er socialdemokrat, er det lige meget. Hans chef har brudt grundloven og har krænket både privates og det offentliges ret. Det samme har stribevis af embedsmænd med statsministeriets departementschef i spidsen. Kun to er sendt hjem – de er måske ikke socialdemokrater?

Vi styres ikke bare af en bande idioter, men af en bande helt almindelige kriminelle. Her var der noget at tage fat på. Men nej, det er jo vennerne, så det kommer næppe til at ske. Det er bedre at pille Spies ned af piedestalen. Men Spies vil leve længere i Danmarkshistorien end banden af røde nulliteter og åndsamøber – for slet ikke at tale om det journalistiske ros.