Wollt ihr den totalen Atomkrieg?

Povl H. Riis-Knudsen et sted i Rusland, 2022

Det er unægtelig med en blanding af undren og væmmelse jeg i disse tider betragter ikke blot mine landsmænd, men hele den såkaldte vestlige verden. Det er en gammel truisme, at folk ikke er så dumme, som vi tror – de er langt dummere. Dumhed består først og fremmest i, at man ikke kender sine egne grænser, at man tror, man er alvidende. Konflikten mellem Rusland og Ukraine kan ikke forstås uden viden og analyse – men folk mener selv i mangel af begge dele at kunne tillade sig at have en uforgribelig mening om denne konflikt – kun ud fra, hvad en stærkt styret presse vælger at misinformere dem om. Betegnende nok har man temmelig over en kam blokeret for adgangen til russiske medier – man skulle jo nødig give folk mulighed for at få en lidt anden version af historien.

Nu vidste allerede den græske digter Aischylos for 2500 år siden, at sandheden er det første offer i en krig. Det var nok sandt dengang – og det er bestemt ikke mindre sandt i dag, hvor den elektroniske udvikling har givet uanede muligheder for selv at kunne skabe den virkelighed, man ønsker. Krig føres i dag i allerhøjeste grad i medierne, men ægte oplysning kræver jo netop en kritik af de forskellige historier, der bringes til torvs. Denne ”kritiske presse” findes tilsyneladende ikke mere, dels fordi de kræfter, der behersker pressen og ejer politikerne, ikke er interesserede i en egentlig oplysning, men i høj grad også, fordi folk – og det gælder i allerhøjeste grad også journalister – er fuldstændig uvidende, fordi de aldrig har fået en virkelig uddannelse. De aner ganske enkelt ikke, hvor uvidende og stupide de i virkeligheden er. Og dertil kommer så naturligvis også en god portion ond vilje!

De vestlige medier ignorerer fuldstændig de russiske nyhedskanaler – de er jo angiveligt ”statsstyrede” – og accepterer uden et gran af kritik alt, hvad der udsendes fra Zelenskijs velsmurte propagandamølle, der ikke er mindre statsstyret. Zelenskij er jødisk skuespiller, og han kan sit fag til bunds, det vil jeg lade ham. Han spillede i det ukrainske fjernsyn rollen som præsident, og den har han levet sig sådan ind i, at han nu spiller den videre i den virkelig verden, hvor den jødiske oligark Ihor Kolomoisky, der er et af verdens mest korrupte mennesker, med sine millioner har fået anbragt ham på tronen som det ulykkelige Ukraines præsident. Han er i den rolle langt bedre til at nå ud til et vestligt publikum end sin modpart, der imidlertid næppe er så interesseret i dette vakkelvorne forum. De russiske fjernsynskanaler henvender sig i højere grad til russere, og de nås på en helt anden måde – og så er de langt mere kritiske. Sovjettiden har lært dem at se igennem tyk propaganda, derfor er det russiske fjernsyn langt grundigere end de vestlige kanaler. Men at de også har et budskab – det er jeg nok klar over, men der er betydelig bedre analyser end i noget vestligt medie, og så er der jo vinkler og historier, som man i Vesten aldrig hører om. Der er betegnende nok ingen vestlige journalister i Rusland – i hvert fald ingen danske.

Produkterne fra denne ukrainske propagandamaskine betragtes i vesten, som om Moses havde haft dem med ned fra Sinai, og de kolporteres villigt og sikkert med stor overbevisning af en hærskare af grædekoner, hvis opgave det er at opildne befolkningernes følelser – ikke at fodre deres forstand. Jeg mindes min historielærers undren over, hvordan Joseph Goebbels – til journalisternes oplysning propagandaminister i Adolf Hitlers regering, hvis det navn da skulle sige dem noget – efter Stalingrad i 1943 kunne få et fyldt Sportpalast i Berlin til at råbe ”Jaaa” til spørgsmålet ”Wollt ihr den totalen Krieg?” Havde han levet i dag, havde han nu fået svaret. Bearbejdning. Og så var Goebbels en ren amatør sammenlignet med nutidens meningsdannere – i sig selv et hæsligt ord, hvis betydning man nok skulle tænke lidt nærmere over. Men så har disse naturligvis også muligheder, som Goebbels end ikke kunne drømme om.

I dag er det russerne, der i det vestlige perspektiv er blevet de nye jøder. De er frit vildt, der må jages hele året. De nægtes adgang til restauranter og butikker – ja, sågar til hospitaler, deres børn mobbes i skolen, de slås ned på gaden, deres butikker randaleres osv. Det er jo det, presse og fjernsyn direkte opfordrer til gennem den fuldstændig ensidige og følelsesdirigerede hetzpropaganda, man dagligt opvarter med. Der er i grunden ingen forskel på ”Der Stürmer” og danske dagblade på det punkt. Alle forbindelser til Rusland skal brydes, økonomiske, handelsmæssige, sportslige og kulturelle. Det varer næppe længe, før bøger af Dostojevskij, Tolstoj og Pasternak brændes på bålet under afsyngelse af den ukrainske nationalsang. Ja, jeg så på Facebook et opslag, hvor en dame opfordrede til at man gasser alle russere…. Hun har næppe nogensinde selv mødt en russer, opholdt sig i Rusland eller læst en russisk bog. Antallet af opfordringer til mord på Putin er legio. Og alt hvad Facebook ellers ville slette som ”hadefuld tale” er nu pludselig helt i orden. Man må her som i alle andre sager prøve at se, hvem det egentlig er, man går i seng med. Når man pludselig befinder sig under samme dyne som Zuckerberg, Soros, Klaus Schwab, Blinken, Biden – og Mette Frederiksen, ja, så er det vist på tide at tænke sig om! Er det ikke disse mennesker, de selvsamme nationale danskere normalt tager afstand fra? Skulle folk, der ellers bruger alle døgnets 24 timer på at fremme hele den europæiske kulturs og befolknings undergang, og som lyver stærkere, end 10 vilde heste kan rende, nu pludselig være sandhedsvidner og interessere sig for et marginalt folkeslag som ukrainerne?

Hvis der er nogen, der kan huske den kolde krig, hvor der virkelig var en trussel fra kommunismen, så var der dengang absolut ingen tale om sanktioner, boykot eller afbrydelse af kulturelt, sportsligt og økonomisk samkvem. Heller ikke i 1956, da Sovjetunionen slog opstanden i Ungarn ned, i 1961, da Berlinmuren blev opført, eller i 1968, hvor det gjaldt Tjekkoslovakiet. Tværtimod betonede ”man” vigtigheden af at styrke forbindelsen til Sovjetunionen. Hvor er alle de kræfter henne – og hvor er fredsbevægelserne? Det får man jo indirekte svaret på ved at læse Bent Jensen: Ulve, får og vogtere. Bag disse bestræbelser stod kommunismens femte kolonne, og den er i dag forsvundet, eller rettere, den har indset, at den tilstræbte ødelæggelse af nationen bedst nås ved at slutte op om nutidens totalitære wokeideologi. En styrkelse af forbindelsen til Rusland er efter kommunismens fald ikke mere interessant.

Endelig er manglende sprogkundskaber her af afgørende betydning. Meget få mennesker kan russisk. Det er jo ikke noget let sprog at lære, så det gider vi ikke. De fleste vestlige journalister og akademikere nøjes med engelsksprogede publikationer, der – naturligvis – vinkler deres historier ud fra et i bedste fald britisk, men hyppigst amerikansk perspektiv, og det overføres så bare umiddelbart til dansk, ofte så direkte, at produktet fremtræder som en ubehjælpsom oversættelse. Dette ses helt tydeligt ved, at man pludselig begyndte at skrive navnet på Ukraines hovedstad Kyiv, hvilket er en forvirrende dårlig translitteration, der benyttes på engelsk. Russisk har 2 og ukrainsk 3 i-lyde, som det er vanskeligt nok for udlændinge at holde rede på. Ingen af dem har noget med en dansk udtale af y at gøre. Kiev gengiver det bedre. Den ukrainske udtale kan høres på Wikipedia.

Formålet med alle Vestens restriktioner er naturligvis at tvinge russerne til at makke ret og indordne sig under USA’s førerskab – det vil sige at lade sig kulturelt og sprogligt udslette og økonomisk udbytte ganske som under Boris Jeltsin, der typisk nok var Vestens darling. Man kender Rusland og russerne dårligt, hvis man tror, man kan opnå det. For det første kan Rusland ikke udsultes. Rusland er tværtimod med til at mætte verdens stadig flere munde, dels direkte gennem landbrugsproduktion, dels fordi en stor del af verdens gødning kommer fra Rusland. Dertil kommer naturligvis olie og gas, sjældne jordarter og mineraler osv. Tro mig: Rusland har her virkelig fat i den lange ende! Livet i Vesten vil blive mørkt, koldt og dyrt, hvis man afskærer Rusland fra verdensøkonomien. Hvis Putin lukker for gashanen, går den tyske industri i stå, millioner bliver arbejdsløse. Den russiske gas kan ikke erstattes af gas fra Amerika – som skal fragtes tværs over Atlanten i en kæmpeflåde af tankskibe, hvilket vil gøre den betydelig dyrere end russisk gas…. Hvad blev der her i øvrigt af ”klimabelastningen”? Nej, den er ikke vigtig, for det er jo fup – men et godt beskatningsgrundlag for snyltedyrene. Men endnu vigtigere er, at russerne ikke fungerer sådan. De lader sig ikke true – og når der er en trussel udefra, rykker de automatisk sammen og slutter op om deres ledelse.

Putin er i dag den eneste kompetente politiske leder i vor del af verden. Det er klart, at demente Biden gerne så ham ryddet af vejen. Men hvad forestiller Vesten sig der ville komme i stedet? At fængslets porte ville åbnes for Navalnij, som så ville komme ud og ”redde” Rusland. Det ville ikke komme til at ske. Navalnij har intet program og ingen tilhængere. Hans eneste målsætning er at styrte Putin. Han har intet at sætte i stedet, og han ville kun kunne indlede en ny periode med kaos, nød og elendighed. Men det er jo netop den situation, Vesten ønsker sig – det er derfor USA finansierer ham. Jeg ville i den situation – som Gud forbyde måtte opstå – se hærens magtovertagelse som det eneste realistiske alternativ. Jeg tror ikke Vesten bedre ville kunne lide den tobak!

Lande kan naturligvis selv bestemme, hvem de vil handle med, men sanktioner, der går ud på at stjæle andre landes tilgodehavender og privatpersoners formuer – uden at der er dom for, at disse personer har begået noget ulovligt efter de pågældende landes lovgivning – det er kriminelt, og bør føre til skrappe modforanstaltninger, og jeg vil tro, at verden aldrig bliver den samme igen – i hvert fald ikke de næste mange år. Rusland har forhåbentlig lært, at man ikke kan stole på Vesten i noget som helst forhold. Vesten har afskåret sig selv fra et marked på 145.000.000 mennesker, og Rusland vil udvikle de teknologier, man hidtil har købt sig til i Vesten. Sådan gik det med forædlingen af fødevarer, da Putin til gengæld for tidligere vestlige sanktioner lukkede for landbrugsimporten fra EU, hvilket kostede danske svinebønder rigtig mange penge. Rusland kan sagtens klare sig uden Jysk og Ikea, og Carlsberg må jo så se, om man mon kan sælge alt det øl et andet sted. Frasalg af virksomheder i Rusland er i dag en meget dårlig forretning. Alligevel skynder de forskellige pensionskasser, der misforvalter vore pensionsformuer, sig at sælge deres russiske papirer – til skade for pensionisterne. Men når vi nu er ved øllet, så er det i dag ofte umuligt at få en russisk øl i mange restauranter – de fleste øl er udenlandske, og det er helt overflødigt, for det meste russiske øl er fortrinligt. Det samme gælder vinen. Men russerne lærte under Jeltsin, at udenlandsk altid er bedre. Nuvel, kommunismen udmærkede sig ikke ved supergode forbrugsvarer, men kommunismen er fortid, hvilket det måske er på sin plads at minde om. Da jeg stod og skulle købe mig en bil, var alle mine bekendte lamslåede over, at jeg købte en Lada. Den duede da ikke til noget. Nuvel, jeg ved godt, hvad der kunne forbedres på min Lada, men bilen er billig, har supergode pladsforhold, stort bagagerum, reparationer er billige – og så er den solid. Den holder til ting, jeg ikke ville kunne byde min Citroën i Danmark – jeg færdes en del på ydmyge veje, der ikke alle steder er lige gode. Og sker der endelig noget et øde sted, kan den repareres overalt og med primitive midler. Jeg er superglad for min Lada, og man kan håbe på, at russerne vil blive mere bevidste om deres egne produkters kvalitet. Der er virkelig ikke noget smart ved at købe udenlandsk – heller ikke i Danmark!

Disse restriktioner kan altså meget vel vise sig at blive til en fordel for Rusland – og til fortjent ruin for Vesten.

Hvor uigennemtænkte disse sanktioner er, fremgår af et lille eksempel på en sanktion, der ikke rammer russerne, men kun folk som mig, og som gavner den russiske statskasse. Mastercard har bestemt, at jeg ikke kan bruge mit kreditkort i Rusland. Med kortet ville der blive vekslet til rubler i Danmark efter den internationale kurs. Den fordel synes staten ikke, jeg skal have, når jeg veksler kontanter her, fordi rublens kursfald ikke har nogen reel økonomisk baggrund. Ergo fastsætter man en vekselkurs, hvor 30 % går i statskassen. Jeg mister nogle penge, staten – som man vil skade – tjener nogle penge, og den russiske befolkning er jo komplet ligeglad. Den har sine russiske kreditkort.

Og når vi nu taler om restriktioner og sanktioner, er det jo besynderligt, at sådanne aldrig har ramt USA, f.eks. efter amerikanernes og Natos angrebskrig mod Serbien, hvor Danmark i øvrigt også deltog. Denne angrebskrig blev angiveligt iværksat for at hjælpe albanerne i Kosovo til deres selvstændighed – men reelt for at fremme amerikanske pengeinteresser i råstofferne. Men når russerne griber til våben for at forsvare det russiske mindretal i Ukraine og evt. sikre deres løsrivelse, ja, så er det pludselig noget helt andet. Amerikanerne dræbte ved deres bombetogter over 2.000 civile serbere. En af deres største heltegerninger var at bombe passagertoget mellem Beograd og Athen og så senere beskyde redningsmandskabet, mens det forsøgte at rydde op og at hjælpe de mange tilskadekomne. Man lystbombede også Beograd, herunder foruden boligkvarterer også den kinesiske ambassade. Der var ingen sanktioner, og det var der heller ikke, da USA – igen med ”støtte” fra Danmark – lagde Libyen i ruiner, lod Gadaffi myrde for åben skærm og lukkede op for, at Afrikas masser frit kunne komme til Europa. Gadaffi var nok en farverig figur, men han er utvivlsomt den arabiske leder, der har gjort mest for sit folk. Men hvad kom det alt sammen USA ved? Hvis interesse var det, der her blev plejet? Den eneste, der havde noget ud af det, var Israel. På samme måde smadrede USA i to omgange Irak – som heller ikke kom USA ved. I sidste omgang ved skamløst at lyve om Saddam Huseins ”masseødelæggelsesvåben”, der ikke eksisterede. Ja, Colin Powell fremviste dem endda offentligt i en lille flaske – men de eksisterede ikke. Ingen sanktioner, intet massehysteri, ingenting. Hvem husker ikke nyligt kreperede jødinde Madeleine Albrights svar på en journalists spørgsmål om, hvorvidt det havde været det værd at boykotte Irak, når det nu havde medført 500.000 børns død: ”Ja, det var det værd!” Amerikanerne forsøger at forsvare sig med, at der ikke døde 500.000 børn – men det afgørende er Albrights svar. 500.000 døde børn var en pris, der var værd at betale. Det er på den baggrund ligegyldigt, om der døde 1 barn eller 500.000 – eller gælder det måske kun i holocaustsammenhæng?

Det vil her føre for vidt at opregne alle USA’s forbrydelser imod menneskeheden. USA har dræbt millioner af civile i Irak, Syrien, Afghanistan etc. Det er blot ”collateral damage”. Og verden har klappet i sine små hænder. Når USA i dag kalder Putin for krigsforbryder og beskylder ham for forbrydelser imod menneskeheden, lyder det ærlig talt hult, når det kommer fra den stat, der udslettede 2 mellemstore japanske byer med atombomber, der dræbte og lemlæstede et ukendt antal mennesker – herunder også mennesker, der end ikke var undfanget endnu. Dette er nok den største krigsforbrydelse og forbrydelse imod menneskeheden, der nogensinde er blevet begået. Og dertil kan vi lægge målrettet bombning af civile tyskere under anden verdenskrig, anslået omkring en million mennesker. USA er ikke en stat, det er et organiseret forbrydersyndikat, der efterhånden har forvandlet hele den vestlige verden til et bordel, hvor politikere, erhvervsledere og mediefolk udfylder rollen som glædespiger. Det er fra Amerika, vi får alle de skøre ideer, der uundgåeligt vil nedbryde vore nationer: cancel culture, BLM, hvidhedsteorier, feminisme, queerteorier etc., etc., etc. Hvor Amerika er, kan vi ikke også være!

Den ungarske jøde George Soros, der har ”tjent” sine milliarder ved at spekulere imod europæiske valutaer – og ikke ved nogen form for ærligt arbejde – siger, at det er nødvendigt at standse Putin, idet han ellers ødelægger ”vor civilisation”. Lad mig sige det med det samme: George Soros’ civilisation er ikke “vor civilisation”. Soros og hans lige har i virkeligheden ikke nogen civilisation, men de besidder 80 % af verdens rigdom, og disse penge bliver i vid udstrækning brugt til at nedbryde den europæiske kultur og civilisation gennem fremme af indvandring og nedbrydelse af alt, hvad der er sandt, smukt og godt. Hvor Soros er, kan vi ikke også være!

Den ukrainske jødiske skuespiller Zelinskij rejser jorden rundt for at få Vesten til at indlede en 3. verdenskrig, der kun kan ende med den atomare katastrofe, som også vil udslette Ukraine og utallige millioner europæere. Ja, den vil også udslette Zelinskijs sorte bankkonti og hele den sump af korruption, der har skabt ham (se Panama Papers: Ukraine er et af de mest korrupte lande i verden. Landet er rigt, men befolkningen fattig). Hvor Zelinskij er, kan vi ikke også være!

Alle Vestens politikere ønsker inderligt denne krig, så man vil glemme deres problemer. Biden er senildement og nyder den laveste popularitet, nogen præsident har haft i nyere tid. Hans vicepræsident er ganske enkelt dum som en dør. Boris Johnson er begravet i skandaler og et mislykket Brexit, hvor han ofrede fiskeriet og skabte kaos i Nordirland. Macron har fornærmet det franske folk i en sådan grad, at han næppe vil kunne genvælges. Og Mette Frederiksen står med det ene ben i spjældet. De vil alle sammen gerne have en krig, og uansvarlige politikere i de baltiske lande og i Polen puster til ilden. De kan bare ikke lide russere.

Lykkes det dem, vil det være synd for al den kunst og skønhed, Europa har skabt igennem flere tusind år. Hvad menneskeheden angår, vil den stort set blot blive offer for sin egen dumhed.

Povl H. Riis-Knudsen

Dette indlæg blev udgivet i Udenrigspolitik og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Wollt ihr den totalen Atomkrieg?

  1. Niels Jørgen Lindtner siger:

    Jeg synes da egentligt, at dette indlæg skulle være blevet affattet på russisk, så at aggressoren også ville kunne læse det.

    Med venlig hilsen
    Niels Jørgen

    Like

  2. Din mor siger:

    Den dag er kommet, hvor Povl Heinrich Riis Knudsen støtter afnazificeringen af Ukraine. Ironisk alligevel.

    Like

  3. Bo Kenneth Sylvest Jakobsen siger:

    Jeg kan ikke gøre hverken fra eller til her… Jeg er ikke general eller politiker… så pis mig i øret jeg er ligeglad. Galleri Vagn, Allegade 49 i Horsens er et galleri for nationalister som internationalister. Der er en grund til at folk der ønsker magt over folk ønsker kunstnerne er på deres side. Her er et tomrum – fyld det ud eller lad jeres fjender fylde dette rum ud også… Jeres valg.

    Like

Skriv et svar til Niels Jørgen Lindtner Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s