Vi har en forfatningskrise

Det er almindeligt accepteret, at den demokratiske retsstat bygger på magtens tredeling. Det er nødvendigt at have en lovgivende, udøvende og dømmende magt, der er uafhængige af hinanden. Derom kan du læse i Revolutionære betragtninger. Vi har imidlertid fået denne nødvendighed bekræftet med al ønskelig tydelighed under den nuværende ”krise”, en krise, der udelukkende er skabt af politikerne. Det er ikke blot Mette Frederiksens minkholocaust, der savner ethvert retligt grundlag. Det er hele hendes håndtering af den krise, hun selv er årsag til.

Da man i foråret skyndte sig at lave en epidemilov, ophævede man samtidig uden videre retten til erstatning ved ekspropriation. I stedet indførte man en række bureaukratiske ”støtteordninger”, som på ingen måde kunne give fuld erstatning for de tab, erhvervslivet – og alle andre – blev påført. Men det kan man jo ikke! Retten til fuld erstatning er fastslået i Grundloven, og Grundloven står i lovhierarkiet langt over epidemiloven. Ingen protesterede. Men dette alene ville være nok til en rigsretstiltale.

Dertil kommer, at både Grundloven og diverse internationale konventioner, Danmark har tiltrådt, og som ikke fra fraviges, når det gælder de fremmede i landet, skulle sikre landets borgere nogle rettigheder, og disse rettigheder er jo umistelige, får vi altid at vide. Og alligevel har vi mistet dem. Den personlige frihed er ukrænkelig, retten til frit at samles under åben himmel kan heller ikke fraviges – og der står i Grundloven intet om, at denne kun gælder politiske forsamlinger. Vi så imidlertid hele det røde slæng og deres vedhæng af uønskede eksistenser fylde byen – midt under nedlukningen af landet – fordi en amerikansk neger var død i politiets varetægt. Det var tvivlsomt, om det var en politisk manifestation – i hvert fald havde den intet med Danmark at gøre. Det var imidlertid i høj grad en politisk manifestation, da en desværre langt mindre gruppe borgere samledes foran Christiansborg for at protestere over disse ”coronatiltag”. De fik at vide, at de fik en bøde, hvis de ikke spredte sig. Politiets opgave er at opretholde loven, men i det virkelige liv, medvirker politiet tilsyneladende ved enhver lejlighed til at knægte loven – således også i forbindelse med minkene. Vi kan ikke mere have nogen som helst tillid til dette politi, og den enkelte politimand må nok snart til at gøre op med sig selv, på hvis side han står!

Den personlige frihed gør også, at man ikke kan påbyde folk at gå med muleklud – en
foranstaltning, som ikke er til nogen som helst gavn, hvilket enhver med blot en lille smule indblik i mikrobiologi kan sige sig selv. Dette er yderligere bekræftet af en dansk undersøgelse. Den personlige frihed er også retten til at modtage besøg af hvem, man vil, og hvor mange, man vil, i sin private bolig. Den ret kan ikke indskrænkes.

Er man så uheldig at bo på et plejehjem, kan man være udsat for et direkte besøgsforbud, selv om man altså også der bor i sit eget hjem. Det er ikke at passe på de gamle og sårbare. Det er at slå dem langsomt ihjel – men helt ærligt: Hvis jeg boede på et dansk plejehjem, ville jeg også hellere dø! Sagen er jo, at man ikke har så megen tid tilbage, når man kommer lidt op i årene, og kvaliteten af den tid frastjæler Mette Frederiksen os nu – for ”folkesundhedens” skyld. Men sagen er jo, at denne virus nok er ubehagelig, men at dødeligheden er overordentlig lav. Den er ikke en virkelig trussel imod folkesundheden. En undtagelsestilstand kræver ganske andre forudsætninger!

Og så var der udryddelsen af minkavlen i Danmark, fordi Mette Frederiksen havde hørt, at der måske var en muteret coronavirus i mink, og at denne måske kunne gøre det vanskeligt at lave en vaccine. Der kunne ikke findes nogen sådan virus, og vaccineproducenterne har samstemmende erklæret, at dette ikke ville have været et problem. Virus muterer hele tiden. Der har været mutationer i Spanien, men man har dog ikke fundet det betimeligt at holocauste hele den spanske befolkning af den grund. Men et af Danmarks helt store eksporterhverv er blevet udryddet fra den ene dag til den anden – med politiets – ulovlige – hjælp. Problemet var nemlig, at der ingen lovhjemmel var for det – og at den lovhjemmel man skabte bagefter, strider imod Grundloven – og at hele forholdet, som alle andre forhold i forbindelsen med den kinesiske virus, savner evidens og grundlag i virkelighedens verden. Endnu værre er det imidlertid, at Mette Frederiksen frejdigt erklærer, at hun ville bryde Grundloven igen – i ”folkesundhedens navn!” Regeringens leder erklærer, at hun vil bryde Grundloven! Og ingen reagerer – måske er det det allerværste. Afskaffelsen af minkavl i Danmark er i øvrigt et af Enhedslistens programpunkter – måske er det blot betalingen for kommunisternes støtte til Mette Frederiksens regering?

Ved ”krisens” begyndelse krævede Mette Frederiksen, at domstolene lukkede ned. Men det kan hun jo overhovedet ikke. Hun har ingen som helst mulighed for at påvirke domstolene – burde hun i hvert fald ikke have, men hendes kontor ligger jo dør om dør med Højesteret, så det har nok kunnet klares over en kop kaffe. Men det er stangulovligt!

Ved både den foreløbige og udkastet til den permanente epidemilov lægges al magt om ikke i himmelen så da på jorden i hænderne på sundhedsministeren, der også selv afgør, hvornår der er en sådan tilstand, at han ”er nødt til at” gribe roret. Helt ærligt, end ikke Adolf Hitler kunnet have ønsket sig et bedre lovgrundlag end det.

Samtidig må man så høre på de socialdemokratiske ministre i de efterhånden utallige samråd, hvor de blot intet siger, intet kan huske og i øvrigt benægter fakta, samtidig med at deres embedsmænd ringer rundt til pressen for at få denne til kun at rapporter om, hvad der passer socialdemokratiet bedst, ligesom embedsmændene i sundhedsvæsenet får besked om at parkere deres faglighed til fordel for den politiske dagsorden, mens e-mails slettes og papirer makuleres. Måske er det derfor, både Søren Brostrøm og Kaare Mølbak ser ud, som om de har gjort i bukserne, når de optræder som lydige skødehunde ved regeringens pressemøder. Rent faktisk havde sundhedsmyndighederne jo netop ikke anbefalet en total nedlukning af samfundet. Det var alene en socialdemokratisk politisk beslutning truffet af Mette Frederiksen, der ingen anelse har om sundhed, sygdom og samfundsøkonomi. Regeringen er naturligvis fløjtende ligeglad med alle disse indvendinger og samråd. Den har et flertal bag sig, så den kan i ro og mag blæse enhver modstand en hat fuld – for nu ikke at bruge et mere passende, men ikke ganske stuerent udtryk. Det gør sammenligningen med forholdene i Tyskland efter Hitlers magtovertagelse særdeles relevant! Men hvor Hitler i det mindste havde en vision, handler Mette Frederiksen blot ud fra et tilsyneladende uforklarligt personligt magtbegær. Den lille dumme pige fra Byplanvejens Skole i Aalborg skal vise, at hun er noget, at hun kan få alle til at danse efter sin fløjte, som hun spiller uden noder og uden melodi. Sådan ser det i hvert fald ud. For jeg kan godt forstå, at mange mener, at der ligger en skjult dagsorden bag alt dette, en dagsorden som vi ikke kender noget til. Konspirationsteorierne har kronede dage, og jeg kan virkelig godt forstå det! På overfladen giver intet at dette nemlig nogen umiddelbar mening….

Men hvor er samfundets bremse mod denne Machtergreifung fra regeringens side? Jah, det er jo det, der er det principielle spørgsmål. Egentlig er det jo Folketinget, der har opsynet med regeringen – men den udøvende magt (altså regeringen) kontrollerer jo Folketinget, ikke blot fordi de fleste regeringsmedlemmer også har plads i Folketinget – hvilket ikke burde være muligt i et såkaldt demokrati – men også fordi det i praksis er partierne, der kontrollerer folketingsmedlemmerne. Disse er jo ikke i nogen som helst forstand uafhængige og kun bundet af deres samvittighed – de er ligegyldige pladsholdere til sikring af, at regeringen kan regere uden om Folketinget – og kan administrere lige så ulovligt, den vil, uden nogen som helst reel kontrol. Det er derfor Mette Frederiksen og hendes slæng af uduelige ministre kan tage det hele så roligt og kan tillade sig at svare i vest, når der spørges i øst – og at lyve stærkere, end ti vilde heste kan rende. Der er ingen kontrolinstans, der kan gribe ind.

Grundlovsovertrædelser burde altid kunne påtales af et fuldstændig uafhængigt organ, der ud fra klare juridiske principper skulle kunne stille en regering til ansvar og sætte den for rigsretten, hvor dens medlemmer skal kunne idømmes virkelige straffe, for grundlovsovertrædelser bør befinde sig i den svære ende af straffeskalaen. Tvangsarbejde på Grønland for livstid og sådan noget. En sådan anklagemyndighed mangler, og den bør indføres. En institution lidt på linje med den amerikanske højesteret, men med en udtrykkelig pligt til selv at tage sager op efter eget skøn.

Men den eneste helt rigtige løsning på problemet er at forbyde politiske partier og opbygge demokratiet på grundlag af lokale folkevalgte mennesker, der kender virkeligheden, og som er fuldstændig uafhængige af økonomiske interesser. Derved ville Folketinget kunne varetage sin opgave som den instans, der kontrollerer regeringen. Se herom artiklen “Demokrati” i Revolutionære betragtninger.

Som det er nu, regeres vi af en forbryderbande, der i praksis ikke kan stilles til ansvar for sine handlinger. Dens plads er på skafottet! Det er frie borgeres opgave at sørge for, at den kommer til at indtage den!

Dette indlæg blev udgivet i Demokrati og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Vi har en forfatningskrise

  1. vivian edsberg siger:

    “til at danse efter sin fløjte, som hun spiller uden moder og uden melodi.” UPS!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s