For nylig krævedes der i Jyllands-Posten mere undervisning for at bekæmpe antisemitismen. Må vi foreslå, at man til det formål spærrer folk inde i lejre og anvender almindelig tortur for at dræbe deres hjerneceller, sådan som man gør det i andre totalitære stater, som ønsker at kontrollere, hvad folk læser, tænker og mener. Jeg forstår, at man i Kina har nogle erfaringer på det felt, som jeg er sikker på man gerne vil dele med andre. Her nøjes man imidlertid med at foreslå øget undervisning i holocaust. Det er et interessant og ikke særlig begavet eller gennemtænkt forslag – men et sådant kunne man jo heller ikke forvente. Det vil altså med andre ord sige, at et holocaust imod jøderne for 75 år siden skal være ensbetydende med, at nye generationer af jøder skal være hævet over enhver kritik og enhver analyse i al evighed – og at årsagerne til dette holocaust for altid skal være tabu!

Lad os i den forbindelse minde om, at der er andre folk end jøderne, der har haft deres holocaust: Tyrkerne myrdede brutalt 1,5 mio. armenierne efter 1. verdenskrig (procentmæssigt et tab i nogenlunde samme størrelsesorden som jødernes under den 2. verdenskrig), i Ukraine sultede Stalin målrettet henved 6 mio. mennesker ihjel i 30’erne – hvor jøder i øvrigt tjente som tyrannens villige bødler – og kommunismen som helhed har kostet et godt stykke over 100.000.000 mennesker livet. 2 mio. tyske civile blev efter den anden verdenskrig myrdet under fordrivelsen af i alt ca. 12 mio. tyskere fra deres hjem i Østeuropa – yderligere 1 mio. krigsfanger blev sultet ihjel. Der er imidlertid ingen af disse holocaustramte folk, der forlanger immunitet som følge af deres smertefulde fortid, som er stort set ukendt for andre. Var det ikke på tide, vi hørte lidt om disse ting? Jødernes holocaust hænger efterhånden folk langt ud ad halsen, og yderligere stopfodring med det vil nok snarere have den modsatte virkning. Hvad med lidt undervisning i følgerne af kommunismens hærgen til forebyggelse af en yderligere spredning af denne pest, som uhindret kan fortsætte sin dødbringende virksomhed fra folketingssalen? Endvidere har islam begået folkemord i en størrelsesorden, som unddrager sig en nøjere talmæssig konkretisering, men som anses for at overgå selv kommunismens, og hvis man læser Det Gamle Testamente, finder man en uendelig opremsning af hele folkeslag, der er blevet udryddet af jøderne. Jeg er dødtræt af at høre om jødernes holocaust!

I øvrigt lever også en stor del af armenierne i diaspora både i Europa og Amerika. Også armenierne har fostret mange dygtige, kreative og succesrige mennesker med betydelige formuer over hele verden. De forsøger ikke at slå hverken pekuniær eller emotionel mønt af deres holocaust, de beskæftiger sig ikke med kønsforskning, feminisme, marxisme, hvidhedsteorier eller andet, der nedbryder andre folkeslag, og de tilstræber ikke positioner, hvor de kommer til at bestemme over deres værtsfolk. Der er derfor heller ingen antiarmenske tendenser. Hvorfor er det anderledes med jøder end med alle andre folkeslag? Vil man undervise i antisemitisme, må man vel først finde ud af, hvad der skaber antisemitisme. Altså må vi høre nogle kvalificerede bud?

I øvrigt vil en ægte antisemits kommentar til holocaust være ret kort: ”Godt! Ellers ville vi have haft 6 mio. mere + deres afkom og afkoms afkom til at arbejde for vor undergang! Hitler lovede ved krigsudbruddet, at han ville udrydde jøderne i Europa, og han gjorde, hvad han kunne. Desværre nåede han ikke at gøre arbejdet færdig!” Det ville også være den eneste logiske reaktion fra folk i Nordfront. Men de benægter holocaust. De mener altså, at deres idol Hitler sagde et, men som enhver anden politiker ikke opfyldte sit løfte, og de bruger deres tid og deres kræfter på at udkæmpe en krig, der sluttede for 75 år siden. Om holocaustbenægtelse sagde amerikaneren Matt Koehl: ”Jeg tror ikke rigtig på et holocaust i den størrelsesorden, men jeg vil ikke røre ved revisionismen, for når man så ivrigt arbejder for at bevise, at der ikke blev gasset 6 mio. jøder, antyder man jo dermed implicit, at det ville have været moralsk forkert at gøre dette, hvor det jo i virkeligheden ville have været det eneste moralsk rigtige!” Den lader vi lige stå et øjeblik!

Dette blot for at vise, at øget holocaustundervisning ikke vil fjerne antisemitismen, snarere tværtimod. En sådan undervisning ville erfaringsmæssigt hurtigt udarte til ren følelsesporno, og ofrene for undervisningen ville føle sig som franske gæs, der bruges til produktion af foie gras. Antisemitismen kan som nævnt kun udryddes ved at udrydde dens reelle årsager, og så længe man går ud fra, at antisemitisme skyldes uvidenhed, konspirationsteorier, korsfæstelsen af Jesus Kristus eller tilsvarende nonsens, kommer man ikke langt med sin såkaldte ”undervisning”! Og antisemitisme, der bunder i Koranen, kan heller ikke fjernes med billeder af døde jøder – de vil tværtimod udløse jubel!

For den gode ordens skyld skal vi herfra gerne fastslå, at vi ikke bifalder holocaust. Vi finder, at det var en forbrydelse mod det tyske folk, der kæmpede med ryggen imod muren, og hvis knappe ressourcer nu blev anvendt til at transportere fuldstændig ligegyldige mennesker på kryds og tværs af Europa i tog, der havde forkørselsret frem for ammunitionstog, troppetransporter og tog med levnedsmidler. Dette var fuldstændig
formålsløst og uansvarligt. Ville man have jøderne udryddet, kunne man nemt og billigt have gjort det, hvor de var – og det gjorde man i vid udstrækning i Østområderne. Det krævede imidlertid 85.000 politisoldater, som der havde været god brug for ved fronten, men som nu gik og hyggede sig med at skyde fuldstændig sagesløse mennesker. Og her er vi jo ved sagens kerne. Holocaust igangsattes sandsynligvis som en reaktion på bombningen af den tyske civilbefolkning som en slags hævn. Men det var jo ikke på nogen måde ofrene for holocaust, der var skyld i terrorbombningerne af de tyske byer – de var lige så uskyldige i alt, hvad der foregik, som den tyske civilbefolkning, der i øvrigt heller ikke ville have bakket op om holocaust, hvis den havde været vidende om det. De langt mere skyldige (f.eks. medlemmerne af Frankfurterskolen) lod Hitler rejse i de første år efter 1933, og de sad nu i vigtige positioner i Amerika i absolut sikkerhed, og de var næppe utilfredse med holocaust, som i vid udstrækning især ramte de foragtede østjøder, og som gennem dette blodoffer banede vejen for dannelsen af staten Israel. Havde de allierede virkelig villet, havde de ved målrettede bombninger uden videre kunnet forhindre holocaust, men det havde ingen høj prioritet. Der er mange aspekter af holocaust, som en dansk holocaustundervisning med bestemthed ikke ville berøre. Man kunne passende supplere med en lille bog, som forfatteren af disse linjer fandt i en boglade i New York for mange år siden: Rabbi Moshe Shonfeld: The Holocaust Victims Accuse, Neturei Karta of U.S.A., Copyright 1977. Den burde være obligatorisk læsning for enhver, der ønsker at vide noget mere om holocaust.

Det er ikke antisemitisme, der fører til holocaust – det er årsagerne til antisemitisme! For at udrydde antisemitismen må man udrydde årsagerne!