”Kalergi-planen”

Der er ingen grænser for bladnegrenes stupiditet, når det gælder deres artikler om antisemitisme. Jyllands-Posten har således sat en hel gruppe journalister på emnet, men det hjælper tilsyneladende ikke. Deres intelligens adderes ikke. Her gælder princippet om den laveste fællesnævner. Man taler således om ”Kalergi-planen” som en af de talrige ”konspirationsteorier”, der benyttes af ”antisemitterne”. Lad os kigge lidt på, hvad det i virkeligheden drejer sig om.

Richard von Coudenhove-Kalergi var en oprindelig østrigsk adelsmand, der viede sit liv til nedbrydelsen af de europæiske nationalstater. Hans mor var japaner og hans fædrene familie var en sammenblanding af stort set samtlige europæiske nationer. Om der var jøder iblandt disse, unddrager sig almindelig erkendelse, men han anses normalt for ikke at være jøde – i modsætning til, hvad der ofte påstås. Han giftede sig imidlertid med en jødinde. Han var selv et totalt rodløst individ ud af en virkelig ”international familie”, en bastard på jagt efter en identitet, og denne fandt han i det paneuropæiske projekt, som han
har redegjort for i et antal bøger, der er grundlaget for hans Paneuropæiske Bevægelse. Selv skiftede han nationalitet flere gange. Han ønskede at reorganisere hele verden i fem stater, herunder bl.a. at skabe Europas Forenede Stater, hvor den europæiske befolkning skulle udskiftes med en brun blandingsrace af europæere, asiater og negre – idet en sådan ville være lettere at styre. Demokratiet skulle erstattes af ny europæisk åndselite med jøderne i spidsen som det fødte nye herrefolk (Praktischer Idealismus 1925). Det er – naturligvis i meget koncentreret form – ordene direkte fra hestens mund, men man søger forgæves efter denne del af målsætningen i Wikipedias hovedartikel om Coudenhove-Kalergi.

Det er næppe noget under, at indflydelsesrige jøder kastede sig over denne plan som fluer over en kokasse. Coudenhove-Kalergis far var østrig-ungarsk diplomat, og sønnen havde let tilgang til indflydelsesrige kredse. Blandt hans venner var jøden Baron Louis de Rothschild. Denne introducerede ham til jøden Max Warburg, der gav ham 60.000 guldmark til at finansiere bevægelsen i 3 år, men også ud over denne periode vedblev han at støtte den resten af sit liv. Gennem Max Warburg kom Coudenhove-Kalergi yderligere i
forbindelse med amerikanske jøder som Paul Warburg og Bernhard Baruch, der også hjalp projektet på vej. Senere støttedes det varmt af den jødiske frimurerloge B’nai Brith. Det jødiske fingeraftryk er ikke til at overse.

Coudenhove-Kalergi anses for at være idemanden til skabelsen af den Europæiske Union, ja selv valget af Beethovens og Schillers Freude schöner Götterfunken som den kommende ”Europahymne” stammer fra Coudenhove-Kalergi, ligesom EU har en Coudenhove-Kalergi-pris som belønning for særlig nedbrydende arbejde til skade for Europas folk. Det er således intet under, at Angela Merkel er blandt prismodtagerne! Få har fortjent den mere! Og den igangværende udskiftning af de europæiske folk med negere og arabere, som åbenlyst tilstræbes af den Europæiske Union, er en direkte videreførelse af Coudenhove Kalergis tanker. Den foregår for øjnene af os!

Det er intet under, at den jødiske elite stempler dette som en ”konspirationsteori” – dvs. noget, man ikke behøver at tage alvorligt, men der er ikke meget konspiration over det – der er intet i dette, der er hemmeligt eller konspiratorisk. Det er veldokumenterede kendsgerninger, som er umiddelbart tilgængelige for enhver, selv om der ikke gøres meget for at udbrede selve Coudenhove-Kalergis skrifter. Disse er nemlig temmelig afslørende – og så indeholder de i øvrigt også en betydelig del særdeles fornuftige, men i dag højst politisk ukorrekte betragtninger, som nok er i direkte modstrid med dele af det europæiske projekt, vi ser under virkeliggørelse i dag, og som Coudenhove-Kalergi sandsynligvis ikke rigtig ville kunne genkende.

Coudenhove-Kalergi var jo ikke idiot – han var endog særdeles veluddannet – men han led blot af bastardens identitetsløshed og mangel på sundt instinkt. Desværre gjorde han sin egen sindsforstyrrelse og sine egne behov til et politisk projekt med skæbnesvangre følger for Europas folk – på samme måde, som Sigmund Freud gjorde sin sindssygdom til en videnskab!

Antisemitisme og antizionisme

For nu af blive ved Jyllands-Posten finder vi der også en lille opsats af historikeren Henrik Jensen med titlen ”Venstrefløjen har forbrødret sig med radikale muslimer mod jøderne”. Det er der naturligvis et gran af ulogisk sandhed i, som uden videre kan forklares med venstrefløjens totalt manglende evne til at fortage en blot nogenlunde rimelig analyse af samfundet og dets mekanismer. Det generer naturligvis ikke de radikale muslimer. De forbrødrer sig gerne med hvem som helst, for de regner med, at de vil vinde i sidste ende, og så er det jo lige meget. Desuden betragter de naturligt venstrefløjen som det, den er, en flok totalt tanketomme tåber, der tjener som nyttige idioter for islam.

Henrik Jensen forsøger imidlertid at sætte lighedstegn mellem antizionisme og antisemitisme, og det kan man ikke. Antizionismen bunder i Israels opførsel på den politiske scene i Mellemøsten, især i forhold til landets retmæssige palæstinensiske befolkning. Den klassiske antisemitisme er som udgangspunkt temmelig ligeglad med det. Set fra et antisemitisk synspunkt kan jøderne sådan set gøre med palæstinenserne, hvad de vil – selv om det er uretfærdigt, umenneskeligt og hvad ved jeg. Det kommer ikke os ved. Ud fra samme synspunkt mener man desuden, at vi kunne lære meget af Israel. Det er en jødisk stat med det formål at beskytte og sikre bevarelsen af jødedommen i alle dens aspekter. Man kunne i sandhed ønske, at den danske stat havde til formål at bevare den danske identitet i alle dens aspekter – og at man ville bruge samme midler til det, som man gør i Israel. Man kan naturligvis ikke være blind for, at Israel som en af jødedommens stærke magtbaser også modarbejder det nationale Europa, men det er sekundært i denne sammenhæng. Nedbrydelsen af Europas folk sker fuldstændig uafhængigt af staten Israel, og det meste af denne nedbrydelse udgår fra USA, hvorfra den også finansieres. Og denne nedbrydelse er i øvrigt også helt i venstrefløjens ånd. Koblingen mellem antizionisme og antisemitisme sker naturligvis for at kvæle enhver kritik af Israel, så Israel kan få fribillet til at krænke de såkaldte menneskerettigheder, som alle andre skal følge, ved blot at trække holocaustkortet.

Henrik Jensen skriver endvidere: ”Måske er det bare blevet en vane at mobbe en gruppe som jøderne, som ikke kan forsvare sig.” Må vi bede om vore himmelblå? Som ikke kan forsvare sig? Er der nogen gruppe, der er i en bedre position til at forsvare sig end jøderne? Den jødiske elite behersker stort set hele medieverdenen inklusive de store forlag og såvel den akademiske som den politiske verden. Det viser hele den forgangne uges strøm af bortforklarende artikler om antisemitismen med al ønskelig tydelighed. Henrik Jensen er heller ingen idiot, og han er også godt uddannet. Alligevel er det også lykkedes at give ham det hvide snit, når det kommer til jøderne og deres historie. Her er enhver kritisk analyse forbudt! Det har hele denne uge vist med al ønskelig tydelighed. Der har ikke været nogen debat – for når det kommer til dette spørgsmål, er der kun én mening – jødernes egen!

Mobning af jødiske skolebørn

Endelig har der også været presseberetninger om jødiske skolebørn, som har måttet skifte skole på grund af mobning, og om skolernes ”berøringsangst” i dette spørgsmål. Det er selvfølgelig synd for ungerne, for de kan nu virkelig ikke gøre for det. En trøst for forældrene er det måske, at børnene kun vil få styrket deres jødiske bevidsthed som følge af denne mobning, men det er mobberne ikke begavede nok til at kunne regne ud. Her er der imidlertid utvertydigt tale om en muslimsk mobning, men det nævnes ikke direkte. Det fremgår dog med al ønskelig tydelighed af berøringsangsten fra skolernes side. Havde mobberne været danske børn, havde der nemlig ikke været nogen berøringsangst! De pågældende ville være blevet bortvist og indberettet til de sociale myndigheder, så de kunne blive tvangsfjernet fra hjemmet for at blive statsligt genopdraget. Sådan gør man ikke, når det drejer sig om muslimer – en anden af landets beskyttede arter. Og så ville skolelederen og hans familie jo ovenikøbet risikere af få tørre tæsk af forældre, onkler, fætre, søskende osv.! Vores sympati med ungerne er stor, og vi ville også gerne udstrække den til forældrene, men vi mangler også her at se dem sige fra over for de jødiske kredse, der fremmer indvandringen og dermed er årsagen til, at disse afskum overhovedet befinder sig i landet og kan mobbe deres børn. Vi minder om, at jødernes største bekymring som tidligere nævnt er, at muslimerne ikke har det godt her i landet! Så lad os se jer offentligt og klart tage afstand fra Barbara Lerner Spectre, Bent
Melchior og de mange andre af jeres fæller, der har givet jer dette problem på halsen. Og lad os forsikre jer om, at livet for jøder ikke vil blive behageligt i det kommende muslimske Danmark – ligegyldigt hvor meget danske jøder har faciliteret denne udvikling. Og som det plejer at gå, vil det heller ikke næste gang være jeres ledere og spidser, der sidder i togene på vej til det muslimske Auschwitz – det vil være jer helt almindelige jøder. De andre vil da for længst have rystet landets støv af deres fødder!

Bekend jer til Danmark! Slut op om kampen for at bevare det, og hjælp os med at holde det fri for muslimer, andre uvedkommende fremmede og skøre, nedbrydende ideer, så jeres børn kan gå i skole i fred, og så vi kan bevare landets karakter som dansk på samme måde, som man i Israel bevarer landet jødisk! Vi ville blive så glade for jeres hjælp, og antisemitismen ville forsvinde som dug for solen!