Den seneste tid har været præget af en meningsløs og infantil diskussion om, hvad det vil sige at være dansk. Danmarks Statistik kalder folk for danske, hvis de er født i Danmark og mindst en af forældrene også er født i Danmark og er dansk statsborger. På den måde gøres hundredtusindvis af vildt fremmede med et snuptag til ”danskere”.

Uden dansk blod – ingen danskere

Dette er naturligvis en bevidst måde at svindle med statistikken på, så man kan putte blår i øjnene på den danske befolkning. De fremskrivninger, der laves på denne måde, viser jo nemlig, at andelen af fremmede bliver ved at være beskeden, selv om den stiger lidt, mens sandheden er, at danskerne er stærkt på vej til at blive et mindretal i deres eget land. Hvor statistikken siger, at der i dag er under 10 % udlændinge i landet, er realiteten, at der vel er over 20 %, og denne kløft imellem tallene vil blive stadig bredere, efterhånden som flere og flere får dansk statsborgerskab. Her er det lige tid til at minde om, hvordan politikerne tilbage i firserne hævdede, at der aldrig ville blive mere end en brøkdel af 1 % fremmede i landet, og at Danmark aldrig ville blive et multikulturelt samfund. Ja, der ville ikke blive flere fremmede, end at de kunne stå på et par fodboldbaner…

Nogle mener, at man skal være kristen for at være dansk – hvilket ville udelukke en lang række gode danske mænd og kvinder. Andre mener, at man skal deltage i foreningslivet og ”elske Danmark” – og Bertel Haarder mener, at man skal lære de fremmede at cykle. Det vakte lidt opsigt, at Dansk Folkeparti ikke umiddelbart købte Danmarks Statistiks definition, men talte om, at danskerne – altså de virkelige danskere – var en minoritet i mange boligområder, selv om der i disse bor en flertal af danske statsborgere. DF gik som sædvanlig som katten om den varme grød og forsøgte at snakke sig uden om fortalelsen.

Der er ingen, der har mod til at sige det, som det er: Dansk er man af afstamning. Det at være dansker er noget genetisk, og moderne DNA-forskning kan nøjagtigt skelne en gennemsnitsdansker fra en gennemsnitstysker. Naturligvis er der et gran af sandhed i, at vi altid har haft en beskeden indvandring, men denne er kommet fra genetisk nærtbeslægtede folk med den samme europæiske kultur som vor. Disse er blevet optaget i folket, fordi de ønskede at blive en del af det, og fordi forskellen mellem en tysker og en dansker genetisk er betydningsløs. Når vi siger, at vi ikke ønsker den nuværende strøm at fremmede fra Asien, Mellemøsten og Afrika, er det deres gener, vi ikke vil have, og de vil aldrig i tusind år blive danske – ligegyldigt om de får et dansk pas eller ej. Man kan ikke bare erstatte danskerne med helt andre mennesker og lade som ingenting.

De kan ikke optages i det danske folk uden at ændre dettes genmateriale i en grad, så det bliver meningsløst at tale om Danmark og danskerne. De vil forvandle dette samfund til et samfund, der svarer til deres genmateriale, og som man i dag ser virkeliggjort i Somalia, Congo og Mellemøsten, hvor man daglig oplever velsignelserne ved det multikulturelle samfund. Vi vil ikke have, at Danmark skal ende sådan. Danmark må ikke blive et nyt Syrien, Irak, Libanon eller Congo. Derfor skal de fremmede ikke integreres. De skal hver og en fjernes fra det danske folkelegeme. Det ved alle egentlig godt, så sig det dog højt! Danmark skal være for de rigtige danskere!