Irak- og Afghanistankommissionen

Struensee og Brandts henrettelse på Øster-fælled i april 1772

Struensee og Brandts henrettelse på Øster-fælled i april 1772

En af Lars Løkke Rasmussens første gerninger som statsminister er at standse arbejdet i den kommission, der skulle redegøre for Danmarks deltagelse i Amerikas katastrofale krigseventyr i Irak og Afghanistan. Der er to ting at sige til det.

Forholdet er tilstrækkeligt oplyst: Det var Amerikas underforståede pris for, at Anders Fogh Rasmussen kunne komme i betragtning som generalsekretær for Nato og vel medvirkende til, at hans søn kunne få et amerikansk statsborgerskab – hvilket far Anders efter sigende er vældig stolt over. Et dansk statsborgerskab er i hans optik jo ikke noget, man skal være amerikaner for at have nogen betydning. Han er et typisk eksempel på det fædrelandsløse, internationale menneske uden forankring i folket og dets kultur og tradition. Han svigtede sine vælgere og satte ikke landets interesser øverst, men sit eget ønske om “en international karriere”. Krigsforbrydelser, døde og lemlæstede samt udgifter i milliardklassen, penge der ellers kunne være gået til hjemmehjælp og hospitaler, tog han med ophøjet ro med i købet – karrieren var vigtigere end danskernes ve og vel. Hverken Irak eller Afghanistan var dengang nogen trussel mod Danmark – de er først blevet det siden. Og han svigtede sit eget parti, som han overlod til Lars Løkke Rasmussen, en politisk vindbøjtel af format, hvis klovnerier har kostet Venstre dyrt. At politikere generelt er skrupelløse bedragere, det ved vi – det behøver vi ikke have en kommission til at bekræfte i hvert enkelt tilfælde.

Der har allerede været for mange nyttesløse kommissioner, som sluger penge, der kunne bruges til bedre formål. Et eklatant eksempel er kommissionen til undersøgelse af, hvem der mon lækkede oplysninger om Helle Thornings skatteforhold. Hvor mange millioner har det cirkus kostet? Og så var det mest interessante ikke engang, hvem der havde lækket oplysningerne, men hvordan skattevæsenet kunne træffe en afgørelse i Thornings skattesag, der gik på tværs af alle tidligere skattesager. Lidt hjælp fra vennerne? Fri os fra flere af den slags kommissioner!

Det eneste, vi behøver, er en hurtigt arbejdende særdomstol, der kan fordele ansvaret for, at Danmark ikke længere kan kalde sig danskernes land – og et større antal bødler!

Dette indlæg blev udgivet i Demokrati og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s