Hver gang der sker en flykatastrofe, ser man lynhurtigt repræsentanter for luftfartsselskabet tildække eller overmale det havarerede flys bemaling, ja, hvis det særlig slemt, skifter selskabet hurtigt navn. Ingen ønsker at blive associeret med en katastrofe. Den yderste nationale fløj associerer sig frivilligt med en af verdenshistoriens største katastrofer – Det Tredje Rige og den anden verdenskrig. Derfor bliver man nødt til at bruge 90 % af sin tid og sine sparsomme ressourcer på at udkæmpe denne krig igen og igen uden nogen som helst chance for nogensinde at vinde den! De sidste 10 % kan man så bruge til at fremme sin politik.
Dette er helt klart ikke en fornuftig brug af tiden. Det er på tide at lade fortiden være fortid og at koncentrere sig om fremtiden. Jo længere bort vi kommer fra fortiden, desto mere irrelevant bliver den. De ting, der fængede for 100 år siden, fænger ikke i dag – og de kan ikke fænge i dag, for forudsætningerne er i dag fundamentalt anderledes. De ting, der dengang begejstrede befolkningen, virker i dag fremmedartede, ja sågar frastødende. For 100 år siden havde man i de centraleuropæiske lande en stolt militær tradition, man elskede sit folk og sit land og sluttede op om de traditionelle europæiske værdier. Alt dette var selvfølgeligt. I dag er hele dette grundlag blevet skyllet ud i toilettet.
Der er i princippet ingen som helst forskel på at sælge vaskepulver og at sælge en politisk idé. De principper, der virker på markedspladsen for vaskepulver, virker også, når det gælder idéer og filosofier. Der kan være et behov, men hvis kundegrundlaget ikke er klar over, at det har dette behov, er der ikke noget grundlag for et salg. Det er nødvendigt at emballere varen således, at de potentielle kunder får lyst til at åbne den! Fortiden er ikke nogen sådan emballage!
Man bliver i dag nødt til at rette blikket fremad – ikke bagud. Vi står over for kolossale problemer i dag – problemer, der er fundamentalt forskellige fra problemerne for 100 år siden. Problemerne for 100 år siden var af praktisk politisk art. Ligegyldig hvilke løsninger man havde valgt på datidens problemer, ville folket i sin biologiske grundsubstans have overlevet som folk. I dag er det selve folkets eksistens, det gælder – og skal folket og med det hele den europæiske kultur og civilisation reddes, skal det snart være. Der er ikke tid til nogen omveje – specielt ikke til sådanne, som ikke fører til målet, men blot byder på en smuk spadseretur.
Den mest synlige trussel mod folket er i dag indvandringen fra den 3. verden. Den udgør en fare, som enhver kan få øje på – om ikke andet udgør den et dagligt irritationsmoment. Man må imidlertid ikke stirre sig blind på indvandringens ydre kendetegn så som måske kriminalitet, provokerende adfærd, moskeer eller lignende. Alt dette er kun iøjnefaldende ydre kendetegn. Den virkelige fare er netop den integration, som alle synes at se som et mål. Men kulturel integration følger biologisk integration – og vi vil dermed forsvinde som folk og med os forsvinder historien, kulturen – og samhørigheden, der netop bunder i disse faktorer. Det værste, der kan ske, er, at de fremmede virkelig integreres.
De fremmedes tilstedeværelse er imidlertid i sig selv kun symptomet på vort syge samfund. Vort politiske system har ikke overraskende vist sig ikke at være tilstrækkeligt robust til at modstå de utrættelige bestræbelser, vore fjender udfolder for at tilintetgøre os. Det parlamentariske system sikrer ikke, at landet styres af de bedste – men af de fleste, og de fleste er ifølge sagens natur aldrig de bedste. Det er dette system, vi skal angribe, for selv om hver eneste fremmede i landet ville forlade honningkrukken i morgen, ville vi stadig ligge på sottesengen. Indvandringen er kun et af vore fjenders våben imod os. Nedbrydelsen af de traditionelle værdier som f.eks. familien, den historiske bevidsthed, det nationale fællesskab, uddannelsen, det sociale ansvar for de mindre heldigt stillede – ja, ødelæggelsen af vore fødevarer med genmanipulering, tilsætningsstoffer, kunstgødning og medicinrester mm vil stadig være en eksistentiel trussel imod vor overlevelse.
Der skal ganske enkelt et fuldstændigt systemskifte til.
Enhver aktion, der gennemføres, skal have et klart defineret formål og være tilpasset målgruppen, dvs. det danske folk anno 2025. Det er en udfordring. Det er langt lettere at gribe til historien, men det er kontraproduktivt. Ingen unge i dag ved noget om vikinger, og et billede af C.F. von Schalburg har heller ingen appel. Man ved ikke, hvem han var, hans uniform vækker afsky, og hvis nogen forbinder noget med hans navn, vil det være Schalburgkorpset, schalburgtage og andet ubehageligt. Det sælger ganske enkelt ingen billetter blandt de folk, vi gerne vil sælge til. Vi skal have positive, livsbekræftende budskaber, som folk kan identificere sig med – eller mindre hyppigt billeder af, hvordan dette samfund kommer til at se ud, hvis det ikke ændrer kurs.
Jeg siger ikke, at det er let. Det kræver folk med et reklamegen og en kunstnerisk, æstetisk åre. Nogle vil naturligvis så sige, at vi hellere bør gå til skydning. Nuvel, for min skyld gerne – men det ændrer jo i sig selv heller ikke noget. En væbnet revolution kan ikke gennemføres af en lille gruppe velmenende idealister. Den kræver en revolutionær situation, og en sådan har erfaringsmæssigt altid sociale årsager – ikke ideologiske. Med Lenins ord: En revolution er tre måltider væk! I et samfund som det danske må en revolution komme indefra, for kun inden for systemet har man de fornødne redskaber og forbrugsstoffer. Eller den kræver systemets totale sammenbrud – noget, jeg måske snarere kunne forestille mig. Alle de vestlige regeringer er dybt upopulære – og når de ikke mere kan bruge Ukraine som kamuflage af deres uduelighed, får de nok et kæmpe forklaringsproblem. Men også i den situation gælder det: Vi er ikke klar til en omvæltning! Vi mangler folk med den viden og de kundskaber, der skal til for at styre et land bedre end de nuværende dilettanter! Det er sådanne folk, vi skal vinde – eller uddanne! Min ministerliste har stadig mange ledige pladser – og dertil kommer hele centraladministrationen, undervisningssektoren, journalisterne, dommerstanden, præsterne osv. – de skal alle udskiftes, flere hundrede tusind. Det er det segment af befolkningen, hvor man finder sådanne mennesker, vore bestræbelser skal målrettes imod. Og tiden er knap, for demografien arbejder imod os! Vi har ikke tid til at gå forkert!
Vi skal ikke bebrejde de fremmede i landet, at de er stærke og har sunde værdier, f.eks. deres familiestrukturer. Vi skal selv genvinde vor fordums styrke og genfinde vore sunde værdier. Så løser resten af problemerne sig selv!
Povl H. Riis-Knudsen
Relateret:
Danmarks Frihedsraad 