
3. december 2011
Et hovedtema i The Culture of Critique er, at flere jødisk dominerede intellektuelle bevægelser udviklede teorier, hvor hvides (og kun hvides) etnocentrisme var et tegn på en psykiatrisk lidelse. Det gjaldt ikke kun Frankfurterskolen, som måske var den største synder, men også Richard Hofstadters diagnose af »statusangst« for hvide, der var bekymrede for deres fortrængning, og Erich Fromms analyse i form af »sadomasochistiske reaktionsformationer« (se her, s. 195ff). Alle disse bevægelser blev hjulpet på vej af psykoanalysen, en uendelig plastisk antividenskab, som var i stand til at opnå ethvert ønsket resultat.
Vi ser nu en tendens til, at hvide, som er vrede over den massive invasion af ikke-hvide, der ødelægger de traditionelle kulturer og truer den traditionelle befolknings status i de hvide lande, får stillet psykiatriske diagnoser. Anders Breivik blev for nylig diagnosticeret som paranoid skizofren på grund af sin massakre på især unge aktivister og børn af den venstreorienterede norske elite, som han anså for at være ansvarlig for indvandringsangrebet på Norge. Dette til trods for, at hans aktion var velplanlagt, og til trods for, at hans manifest1 viser, at han er ganske intelligent og har læst meget om den igangværende katastrofe med den muslimske invasion af Europa. Jeg beskrev ham som »en seriøs politisk tænker med mange indsigter og nogle gode praktiske ideer til strategi (f.eks. at udvikle kulturkonservative medier, få kontrol over ngo’er og udvikle ungdomsorganisationer, der vil konfrontere de marxistiske gadebøller).«
Hans skrifter er bestemt ikke en psykotisk person, der er helt ude af trit med virkeligheden. Faktisk vil der komme en undersøgelse i det norske parlament, fordi i hvert fald nogle medlemmer udtrykker bekymring for, at diagnosen ikke stemmer overens med det planlægningsniveau, der er involveret. Dr. Tarjei Rygnestad, lederen af et panel, der skal godkende afgørelsen, før den bliver officiel, udtalte i juli, at »det var usandsynligt, at en ægte skizofren ville have været i stand til at planlægge et angreb så omhyggeligt og roligt, som Breivik havde gjort.«
Når det er sagt, var Breiviks handlinger ekstreme, så det er bestemt rimeligt at tænke på psykiatriske problemer. (Generelt er psykiatriske lidelser ekstremer i forhold til normale træk.) Jeg har en mistanke om, at Breiviks handlinger tyder på en person, hvis rationelle vurdering af situationen og hans vrede over de eliter, der styrer Norge, fuldstændig undertrykte normal menneskelig empati. At dræbe unge mennesker og børn fra ens egen etniske gruppe kræver et højt niveau af følelseskold ligegyldighed over for ofrene og en ekstraordinær selvtillid i forhold til ens ideer. Ekstraordinær selvtillid findes i psykologiske tilstande, der nærmer sig mani og hypomani – tilstande, der er kendetegnet ved intens energi, fokuseret indsats på opgaver og følelser af grandiositet og selvtillid – den psykiatriske rapport nævnte Breiviks »grandiose vrangforestillinger«. Breivik tror fortsat fuldt og fast på moralen i sine handlinger og så for nylig sine ofre i øjnene i retten og sagde “Jeg er en militær leder i den norske modstandsbevægelse og Knights Templar Norway. … Med hensyn til kompetencen (for retten) protesterer jeg mod den, fordi I har fået jeres mandat fra organisationer, der støtter hadideologi (og) fordi den støtter multikulturalisme.«
Sådanne mennesker har helt sikkert kognitive forvrængninger, men de er langt mere forankrede i virkeligheden end paranoide skizofrene. Enhver empati, han måtte have haft for sine ofre, blev overvældet af hans afsky og had til det, der skete med hans folk. Derfor er han slet ikke sociopat. Nyere forskning i oxytocin viser, at det gør mennesker mere empatiske og kærlige, men kun over for deres indgruppe. Breivik kan således godt have været meget socialiseret og tilbøjelig til at indgå i tætte relationer (ikke tilbøjelig til at være sociopat), men også ret fjendtlig over for andre grupper – især de muslimer, som han mente invaderede hans land.
Som nordicist var Breivik meget bevidst om den evolutionære katastrofe, som hans folk står over for. I lyset af en sådan trussel tænkte han sandsynligvis, at alt er tilladt. Det eneste spørgsmål er, om det er effektivt i forhold til at fremme sagen, eller om det, som det ser ud til, i sidste ende vil være ineffektivt eller endda kontraproduktivt. Som jeg tidligere har argumenteret for (til en vis grad kontroversielt), er den nuværende situation i virkeligheden en krise for den vestlige moralske universalisme. Når man skal vælge mellem principper og sit folk, er det logiske, men svære valg at tage parti for sit folk.
Under alle omstændigheder er jeg ikke i tvivl om, at diagnosen paranoid skizofreni er designet til at gøre Breiviks handlinger kontraproduktive ved at indramme dem i memet »hvid etnocentrisme er patologisk«.
Et andet eksempel opstod for nylig i Storbritannien, hvor en kvinde, Emma West, er blevet sigtet for »racebetinget chikane« og varetægtsfængslet med henblik på en psykiatrisk evaluering, efter at hendes bandeord mod immigranter i et overfyldt tog gik viralt på internettet (med næsten 10 millioner visninger). Hun blev også taget i beskyttelsesforvaring på grund af truslen om gengældelse.
En seer af videoen svarer: »England har en historie på sølle 2000 år. De kinesiske, indiske og egyptiske civilisationer er over 5.000 år gamle. Så ja, I satte jer for at plyndre den halve verden, men vi knepper jer kællinger og fører ‘etnisk krig’ mod jer nu.«
Kvinden er tydeligvis helt ude af den, når hun bekymrer sig om de indfødte englænderes fremtid. Hadet er til at tage og føle på.
Men nogle hvide er ret velformulerede, når de forsvarer kvinden:
Det gør mig meget vred at se, hvor let det er for folk fra Mellemøsten at komme herind og slå sig ned og stadig hade os. I sidste ende er det det britiske etablissement, der har skylden ….
I fortiden, gør det nutidens briter lige så skyldige? Nej m8, du er anti-hvid. Kun Vesteuropa har denne forfærdelige masseindvandring i dag, Vi bringer folk ind, der ikke kan styre deres egne lande ordentligt … Og ved at bringe den slags mennesker ind lægger vi fremtidens problemer over på vores sønner og døtre… Tænk over det, det er dem, der skal håndtere problemerne.
Afrika for afrikanere
Asien for asiater
Europa for alle … Det passer til dine ideer, ikke?
Det er et slagkraftigt argument – den nemmeste måde at få budskabet ud til de hvide på.
Men den større pointe er, at det at give psykiatriske diagnoser til mennesker, der ser en forfærdelig fremtid for hvide i det multikulturelle Vesten, omgivet af mennesker, der hader dem, og som nærer dybt historisk nag, er endnu et aspekt af elitens krig mod hvide. Det er derfor, den seneste rapport om populistiske holdninger i Europa er så opmuntrende: Mennesker med disse holdninger er slet ikke som det billede, der typisk fremmes i medierne og af disse nylige sager, hvor psykiatrien bruges til at understøtte status quo.
At bruge psykiatrien til at forsvare status quo var typisk for Sovjetunionen. Det faktum, at vi ser det nu i Vesten, er endnu en indikation på, at Vesten er ved at blive en (multikulturel) politistat.
***
Note
- Counter-Currents har været så venlige at uploade manifestet i artiklen (klik på hyperlinket). Pas på og brug det på den rigtig måde. Som en bog med mange gode tips og tricks, strategi og taktik til lovligt politiske arbejde som Kevin skriver længere nede og der er i den mange interessante analyser, som har ramt plet når vi sammenholder dem med udviklingen her 14 år efter. Et indskud af begavelse og indsigt på den nationale scene, som har været stærkt tiltrængt. ↩︎
Læs også
Kilde
Fra The Occidental Observer; “White Ethnocentrism as Psychopathology: Anders Breivik and Emma West“. Oprindeligt udgivet d. 3. december 2011. Oversat med forfatterens tilladelse.
