23. november 2024
Introduktion
Redaktionen har indsat relevante links.
***
Deep State – Del 3: Deep State står alene mod resten af verden
af Jean Goychman1
Efterhånden som vi nærmer os Donald Trumps tiltrædelse som USA’s præsident, accelererer tingene.
I det program på ti punkter, som Trump vil gennemføre, bemærker vi hans planer om at angribe den amerikanske Deep State. Først og fremmest drejer det sig om at iværksætte nogle foranstaltninger, som vil gøre det muligt under henvisning til en øget effektivitet at tage kontrol med en omfattende administration, som i vid udstrækning er under “Council of Foreign Relations“‘ indflydelse.
Men der stopper han ikke. Som han allerede gjorde i 2017, vil han trække USA ud af “Parisaftalerne”, som han mener, går imod det amerikanske folks interesser. Faktisk peger meget på, at han ikke tror på den menneskeskabte globale opvarmning. Og som et hovedpunkt vil han se nærmere på finansieringen af Deep State ved grundlæggende at reformere mekanismerne for den internationale finans. Han vil især “nulstille” det amerikanske diplomati og trække det fri af IMF’s og Verdensbankens Deep State.
Med en viljefast beslutning vil han give suveræniteten tilbage til det amerikanske folk
Det skal bemærkes, at dette programs ti punkter er blevet udtænkt før Trumps nylige genvalg. De første udnævnelser af hans nærmeste medarbejdere understreger yderligere denne retning. Det er et vigtigt tegn, at han vælger personer, som medierne definerer som populister ja endog konspiratoriske, og det viser, hvor stor indflydelse Deep State har på “mainstream”-medierne.
Tvivlsom global opvarmning
For i sidste ende vil disse folk kaste lys over det, som flere og flere mennesker begynder at betvivle. For eksempel er antallet af dem, som tvivler på, at den globale opvarmning udelukkende skyldes mennesket, i konstant stigning. Den historie er igennem mediekampagner blevet gjort til lov, og alligevel sætter mange artikler spørgsmål ved den.

Den globale opvarmning er en opfindelse, der skal etablere den nye autoritære verdensorden .. (Maurice Newman, australsk politiker).
Spørgsmål om Covid og vaccinerne
Udnævnelsen af RF Kennedy til sundhedsminister fortsætter i samme retning, for kunne Covid pandemien og dens konsekvenser især med tvungen vaccination helt retfærdiggøres? Stor tvivl viser sig i dag både om virussens oprindelse og om vaccinernes effektivitet eller endda om deres skadelighed. Visse spørgsmål rejser sig også omkring fraværet af disponibel medicin og forbuddet mod behandling med hydroxyklorakin. En udgivelse i The Lancet har endda stillet spørgsmål ved deres egen undersøgelse offentliggjort under epidemien.
Bekymring over krigen i Ukraine
Angående krigen mellem Rusland og Ukraine, hvis officielle betegnelse er Ruslands brutale angreb med henblik på slet og ret at annektere Ukraine, så viser der sig nu en lidt anden historie. Amerikanerne Jeffrey Sachs, Noam Chomsky eller oberst MacGregor slutter deres respektive taler med at nævne en nøje tilrettelagt provokation, som automatisk måtte medføre en reaktion hos russerne efter en mangeårig periode med løgne og fortielser i forbindelse med “Minsk-aftalerne”, hvis eneste formål var at vinde tid for at kunne opruste Ukraine før det russiske angreb.
Alle disse begivenheder har en fælles oprindelse
Men det viser sig, at Deep State synes at være stærkt involveret i alle disse begivenheder. Derfor vil Donald Trump ikke skyde forbi målet. At give det amerikanske folk deres suverænitet tilbage betyder for ham at give den politiske magt tilbage til dem, som folket har valgt og tage magten fra de skjulte magthavere, som har tilegnet sig denne uden (eller næsten uden) befolkningens viden.
Trump har først og fremmest brug for at have befolkningen med sig, og resultaterne af valget i 2024 lader tro, at dette er tilfældet. Derimod er “oprydningen” endnu ikke helt begyndt.
På det punkt er Trump på linje med Eisenhower og Kennedy-brødrene, som på deres tid allerede fordømte “magthaverne i skyggen”.
Deep State gør alt for at forlænge krigen i Ukraine
Det ideelle for Trump ville være, at Putin med sin “afmålte” holdning ville give efter for presset fra sine omgivelser og følge optrapningsprocessen. Dette er næppe muligt, og man kan tænke sig, at der er en (direkte eller indirekte) kontakt mellem Trump og Putin.
Deres fælles modstander er den amerikanske Deep State, som kontrollerer stort set alt i globaliseringsprojektet. (Her skal man huske David Rockefellers ord om verdensregeringen og dens rolle i Bilderberggruppen og Trilaterale Kommission), som begge har en fælles interesse i at modarbejde den.
I den forbindelse har Donald Trumps bemærkninger på X om beslutningen om at give tilladelse til brug af amerikanske missiler i selve Rusland meget afslørende. Han beskylder det “militær-industrielle kompleks” for at fremskynde WW3. Han taler ikke om Joe Biden som om han var uvidende om denne beslutning, hvilket han måske er.
I dag ser man meget tydeligere skakbrættets omrids, og man aner bagved de klassiske opdelinger, hvor Deep State trækker i trådene, et helt andet landskab. Her, hvor Trump gør det til et stort anliggende at tilbagelevere suveræniteten til befolkningen, får han som sin værste modstander dette system, som er infiltreret i alle magtens hjul.
Det ville være logisk, hvis han søgte støtte overalt hos dem, som har en interesse i at reagere.
Splittelsen “Vesten mod resten af verden” er måske ved at udvikle sig henimod en konfrontation mellem partisanerne for den monopolære verden og dem, som går ind for en multipolær verden. Det amerikanske folks traditionelle isolationisme, teoretiseret af “Monroe Doktrinen”2, er altid blevet bekæmpet af Deep State, for den går imod projektet med verdensherredømmet.
Alt dette ved Donald Trump og hans hold. Kampen mod Deep State har prioritet, og det er et nyt magtforhold som vil komme på plads. I denne verden i dyb og hurtig forandring må enhver træffe et valg.
Timen er kommet
I forhold til verdens befolkninger er antallet af dem, som handler på vegne af Deep State, uendelig lille. Til gengæld er deres muligheder for at herske over verdens skæbne uden hensyn til befolkningens meninger ganske fænomenal. Deres indflydelse på medierne er enorm, og som Churchill sagde:
“Aldrig er det lykkedes så få mænd at lyve så meget”.
***
Deep State – Del 3: Deep State står alene mod resten af verden (denne artikel)
Noter
- Conseiller régional du Maine et Loire – ca. medlem af regionalrådet ↩︎
- I denne doktrin lovede Monroe, at USA ville holde sig neutral i europæisk politik ↩︎
Oversat af Bitten-Kirsti Nielsen
Kilde:

