Introduktion
Kort uddrag af artiklen. Jeg har desuden udeladt visse passager [af sikkerhedshensyn], men selve historiens forløb gengives i overensstemmelse med det, man kan slå op i andre kilder.
Bitten Kirsti-Nielsen
Forhistorien til krigen i Ukraine, som vi ikke får fortalt
Af Israel Shamir
Lad os se på, hvordan vi kom hertil.
Sovjetunionen var blevet afviklet og frataget sin magt af den tidligere præsident Gorbatjov og Ruslands første præsident, Jeltsin. På det tidspunkt erklærede Ukraine sin neutralitet og sit venskab med Rusland. Med sin andel af den sovjetiske infrastruktur, sværindustri og 50 millioner hårdtarbejdende mennesker havde Ukraine mere end nok ressourcer til at blomstre. Men de kamplystne amerikanske neokonservative var ikke tilfredse med denne løsning. De ville have blod, total dominans, sejr i et nulsumsspil.
De gjorde bevidst Ukraine til en dødelig trussel mod russerne, en kniv, der konstant sad på Ruslands strube. De installerede laboratorier for biologiske våben og byggede militærbaser til NATO. Så begyndte de at kvæle Donbas, den russiskbefolkede del af Ukraine, økonomisk og chikanere den med vold.
Donbas var vilkårligt blevet indlemmet i Ukraine ved en beslutning truffet af de sovjetiske myndigheder omkring 1920, men befolkningen og sproget forblev solidt russisk. En sådan mangfoldighed var ikke et problem for et stærkt Sovjetunionen, men den svage ukrainske stat kunne ikke tolerere nogen afvigende stemmer.
Den russiske præsident Vladimir Putin arvede denne situation og var parat til at lade Ukraine bevare sin uafhængighed. Han underskrev Minsk-aftalen, der blev garanteret af Tyskland og Frankrig, og ifølge hvilken Kiev ville tillade autonomi for Donbas. Endnu en gang brød de samme neokonservative aftalen. De indrømmede [Merkel, Macron] senere, at de kun havde underskrevet den for at få tid til at opruste Ukraine. Kiev brød også sin egen erklæring om neutralitet og venskab med Rusland, som var en integreret del af Ruslands anerkendelse af Ukraines uafhængighed. De ignorerede Vladimir Putins opfordring til en permanent fred i december 2021.
I februar 2022 indledte Rusland sin særlige militære operation i Ukraine. Styrkerne bevægede sig hurtigt mod Kiev, tog kontrol over lufthavnen og rykkede så langt frem som til Kharkov, en større russisk-domineret by. På dette tidspunkt bad Ukraine om fred, og den nye russisk-ukrainske fredstraktat blev hurtigt paraferet i Istanbul.
Den specificerede igen Donbas’ autonomi, Ukraines neutralitet og anerkendelse af det russiske sprog, uanset hvor det blev talt, men så kom den britiske premierminister Boris Johnson til Kiev og overbeviste de ukrainske ledere om at bryde denne aftale og genoptage krigen. Krigen fortsatte med små grænseændringer, mens Ukraine tømte sig selv for hundredtusinder af soldater. Til sidst (nogle vil måske sige uundgåeligt) gik initiativet til krigen over til russerne, og nu er den helt sikkert deres.
***
Kilde
https://plumenclume.com/2024/11/18/la-russie-apres-la-victoire-de-trump-par-israel-shamir/
Læs også
Danmarks Frihedsraad 