Coronahysteri og andre massepsykoser

Endnu en gang må vi desværre beskæftige os med dette triste tema – trist ikke så meget pga. sygdommen selv, men fordi håndteringen af den viser en håbløs styreform, som er langt farligere end den kinesisk-amerikanske virus, det drejer sig om, og en fuldstændig statsstyret og totalt ukritisk presse, som ikke lader de eksperter komme til orde, der kan se det vanvittige i den førte politik. Disse henvises til de asociale medier, hvor det er let at affærdige dem og give dem sølvpapirshatten på.

Lad os imidlertid endnu en gang fastslå, at chancerne for at overleve denne virus er hele 99,6 % eller deromkring. At kalde denne sygdom samfundskritisk er ganske enkelt et forbryderisk bedrag – en kriminel misbrug af sproget og den menneskelige intelligens, som desværre er svagt repræsenteret i regering, folketing, statsadministration og i de forskellige styrelser. Havde det været ebola – men en dødelighed på 50 %, havde sagen naturligvis været en anden.

For et år siden fortalte man os, at vi bare skulle vaccineres – så blev alting godt igen. I dag, et år efter, er smittetallene fuldt på højde med sidste års – på trods af en vaccinationsprocent på omkring de 75, hvilket burde været fuldt tilstrækkeligt til at få en virus til at uddø. Det fornuftige svar på dette ville være at indstille vaccinationerne, hvis værdi synes forsvindende ringe. Men nej, svaret er: mere vaccination og et tredje stik – et fjerde, et femte osv. – en gang hvert halve år. Man forsøger kort sagt at overbevise de ikke-vaccinerede om, at vaccinerne er effektive, samtidig med at man vil overbevise de vaccinerede om, at vaccinerne ikke er effektive, så man må eftervaccineres ad infinitum. I et blot nogenlunde intelligent samfund, ville denne strategi hurtigt lide skibbrud. Udenlandske erfaringer viser imidlertid til fulde, at vaccinationer intet nytter. I Irland har man så høj en vaccinationsprocent, som man realistisk kan opnå – og alligevel eksploderer smitten. Det samme kan man se i Israel. Gibraltar har en vaccinationsprocent på 100 – højere kan man næppe komme – men alligevel har man der allerede aflyst julen. Disse vacciner er ganske enkelt af særdeles tvivlsom kvalitet, de er spild af penge – i bedste fald, for vi ved jo ret beset ikke noget om dem. Hvilken skade vil de påføre os på længere sigt? Betyder de i virkeligheden, at vi er mere udsatte for at blive smittet? Hvordan er deres virkning på fertiliteten? Vi ved intet om dem, for de er blevet hastet igennem uden om de normale procedurer for udvikling af medicin, der forudsætter dyreforsøg og lange forsøg med frivillige testpersoner. Eller er det bare den gode gammeldags slangeolie?

At der er mange, som tillægger politikerne ganske andre hensyn end folkesundheden, er ikke underligt, og det skulle bestemt heller ikke undre mig, om der glider store beløb ned i deres lommer fra medicinalindustrien, som virkelig har scoret kassen på denne situation. Disse gevinster burde naturligvis inddrages, men det vil betegnende nok ikke ske.

Man har hensat store dele af befolkningen i angst og hysteri over for denne ubehagelige, men temmelig harmløse sygdom – sammenlignet med så mange andre langt mere alvorlige sygdomme, man kunne have gjort noget meget mere effektivt imod med de samme uhyrlige summer, som denne psykose har kostet og vil koste fremtidige generationer. Når sygehusene mangler penge – og det gør de jævnligt – må de forhandle i månedsvis for at få et par hundrede millioner. Jeg vil tro, at dette vanvid snarere vil have kostet et par hundrede milliarder, som kunne have gjort stor nytte andre steder i sygehusvæsenet!

Læg hertil den socialdemokratiske og kommunistiske forbryderbandes forsøg på at skjule, hvad der egentlig er foregået i denne sag – og hvad de virkelige motiver til f.eks. aflivningen af den danske minkbranche var. Vi får her et glimrende indblik i såkaldt demokratisk politik – og dertil er der kun at sige, at vi ikke vil have mere af den. Vi vil have et ansvarligt styre, ledet af voksne mænd (!) med omfattende erhvervsfaring og en veludviklet sund fornuft – i stedet for af en flok forvoksede og uvidende teenagetøsers kvindagtige føleri.

Samtidig får vi en opvisning i, hvor let det er at forføre masserne. Opskriften er såmænd her: en ensrettet presse, et ensrettet akademisk liv, en politiseret embedsmandsstand, udelukkelse af eksperter med afvigende synspunkter og analyser og politikernes uhyre sparsommelige omgang med sandheden. Samtidig foregår der en fuldstændig uhørt og utilstedelig dæmonisering af de mennesker, der ikke vil have denne ukendte væske sprøjtet ind i deres krop. Vi hører i anden sammenhæng altid om, at kvinden selv bestemmer over sin krop – selv om den, hun bestemmer over, ikke er en del af hendes krop. Men her gælder det åbenbart ikke, selv om den såkaldte ”frie abort” koster langt flere menneskeliv end Corona.

Jyllands-Posten kan i dag berette, at folk automatisk er ved at ændre adfærd. Det fuldstændig latterlige og totalt virkningsløse mundbind er ved at blive en almindelig del af påklædningen, folk skyer hinanden, som om den sorte død var i landet, man undlader at give hinanden hånden osv., osv. Måske er dette en almindelig øvelse i, hvordan man kan splitte en befolkning, ødelægge samhørigheden og skabe mistillid imellem mennesker. Et splittet folk er som bekendt et svagt folk.

Massepsykose og massehysteri er magthavernes redskab til at styre en befolkning. Det er der ikke noget nyt i, men det er sjældent, vi ser så klare og tydelige eksempler som i dag. Det drejer sig foruden om Corona især om klimaet. Børn bliver sendt til psykolog, fordi de tror, at jorden står umiddelbart foran sin undergang. Igen er det en styret proces, fremmet af de statsstøttede medier. CO 2 har intet med klimaet at gøre, klimaet har altid ændret sig og vil altid ændre sig, det er i dag varmere end for 100 år siden, men koldere end for 1000 år siden (vikingetiden). Set i det lange perspektiv befinder vi os i en kuldeperiode. Det er et udtryk for rablende sindssyge, når uvidende politikere og prostituerede videnskabsfolk mener, at den ”rigtige” temperatur er f.eks. år 1980. Der er ingen rigtig temperatur, gletsjere er smukke, men de har heller ikke altid været der i den nuværende form. Det er ingen naturlov, at Grønland skal være dækket af is osv. Men det er karakteristisk for vor tid, at det ikke er fremtrædende videnskabsfolk som professor Johannes Krüger, der lyttes til, men en sindslidende efterhånden 18-årig svensk tøs uden uddannelse af nogen art og uden noget som helst kendskab til klima, hvad der påvirker klimaet, eller til klimaets udvikling igennem tiderne. Hun bliver inviteret til videnskabelige konferencer, kommer i audiens hos paven (der heller ikke ved noget om klima) og foreslås til Nobels såkaldte fredspris, som hun sandsynligvis ender med at få. Krüger derimod er blevet annulleret.

Når det nu efterhånden bliver koldere, for det gør det – vi går nemlig imod en ny istid – vil politikerne og tunfisken (der i dette tilfælde snarere er en torskefisk) naturligvis hævde, at det er deres fortjeneste – også når vi til sidst skal bruge en ishakke for at komme ud af vore boliger. Dette er en klovneverden, som ingen forfatter i sin vildeste fantasi kunne have beskrevet bedre. Jules Verne ville blegne af misundelse,

Kan du huske årtusindskiftet? Det kan jeg! Der var dengang en snedig computervidenskabsmand, der havde fundet ud af, at alle computersystemer ville bryde sammen nytårsaften ved overgangen fra 1999 til 2000. Det ville computerne simpelthen ikke kunne finde ud af. Fly ville falde ned, respiratorer gå i stå, CPR-registeret bryde sammen (en vidunderlig tanke) osv. Hysteriet lignede det, vi oplever i dag både i forbindelse med den kinesisk-amerikanske virus og klimaet. Aviserne var fulde af dommedagsprofetier. Selvudnævnte eksperter i skabelse af panik havde kronede dage. Flyselskaber indstillede driften nytårsnat. Staten og virksomhederne postede milliarder og atter milliarder af kroner i at ”millenniumsikre” deres systemer – og computerindustrien scorede kassen og varslede, at alle de, der ikke havde foretaget denne ”investering”, ville miste alle data i denne skæbnesvangre nat. Hvad skete? Ingenting. Computeren hoppede lige så let og elegant fra 1999 til 2000 – uden nogen som helst problemer overhovedet. Der blev pludselig meget stille omkring ”millenniumsikringen”. Den blev meget hurtigt glemt. Sådan skaber man panik.

Imens aflyses julen nu for andet år i træk (bare vent!) – og Europa oversvømmes hver dag af nye strømme af såkaldte ”migranter”, som vil erstatte os som folk og udrydde de europæiske nationer. Det burde man hellere tale om, men denne reelle trussel gemmes belejligt nok af vejen bag et slør af imaginære trusler som Corona og klima. Ja, selv Slette-Mette Minks rævekager går i glemmebogen, fordi vi skal gå rundt og være bange for at dø af en virus, der kun er til fare for meget, meget få mennesker, som for 99,99 % vedkommende i forvejen befinder sig i dødens venteværelse, måske uden at vide det. Ingen skal komme og fortælle mig, at dette ikke er en bevidst strategi. Det værste ved det hele er, at folk finder sig i det.

I dag har lægerne så krævet, at udrednings- og behandlingsgarantien suspenderes for at undgå overbelastning af hospitalerne! Det er selvfølgelige rettigheder, som ikke bare kan tilsidesættes efter forgodtbefindende. Gør man det, kommer det med garanti til at koste liv – og mange flere liv, end virussen vil koste, og vi taler i den forbindelse om kvalitetsliv. Det er jo her typisk nok mennesker i deres bedste alder, der vil blive ramt. Alene forslaget er skændigt, og endnu mere skændigt, fordi det kommer fra lægerne! Spar alle de uhyre summer, der anvendes på nyttesløse test og smitteopsporing og brug dem på hospitalerne i stedet! I Holland udsætter man allerede kræftbehandling og hjerteoperationer. De dødsfald, man vil opleve som følge af det, betyder intet – så længe folk bare ikke dør af Corona. De ”katastrofale” smittetal herhjemme er 69 ud af 100.000 indbyggere ….. De færreste kræver behandling.

For mit eget vedkommende hører jeg til risikogruppen – alene på grund af min høje alder. Så mig vil Mettepigen passe på – min død ville åbenbart være en national tragedie. Det svarer lidt til barnet, der krammer sin kattekilling ihjel. Mette – og hendes lige så stupide kolleger andre steder – har ikke ”reddet” mig. De har berøvet mig 2 år af mit liv, hvor jeg ikke har kunnet foretage mig noget af alt det, jeg havde tænkt mig at bruge min alderdom på – og det ser ud til at fortsatte i al fremtid. I min aldersklasse har man ikke så mange år at give væk af! Livet skal nødvendigvis have en vis kvalitet, for at det er værd at leve. Denne kvalitet har Mette Frederiksen og hendes kumpaner frataget mig og mange andre. Da der ikke er noget helvede efter dette liv, håber jeg, at Mette Frederiksen og alle de nulliteter og hofsnoge, der omgiver hende, vil komme til at opleve deres helvede her på jorden – og meget gerne i min levetid!

Dette indlæg blev udgivet i Demokrati, Klima og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s