Billedet er skabt ved hjælp af Grok AI.
Af David Myatt
I løbet af de sidste hundrede år er der sket en dybtgående forandring i Vestens lande – deres ånd af dominans, selvsikkerhed og naturlig kulturel overlegenhed er gået støt tilbage, indtil det i dag er overladt til et lille mindretal at opretholde de engang så værdsatte traditioner for loyalitet, ære og stolthed over ens nation og folk, som gjorde ikke bare vores eget land, men også selve Vestens kultur så stor. I dag fremstår flertallet af befolkningen som apatisk, besat af materielle bekymringer og værdier, og vores ledere – som i stigende grad kapitulerer over for lovløse mindretal – ses som svage, skyldbetyngede og totalt ude af stand til at tage hensyn til de reelle interesser for den nation, de formodes at regere.
At det forholder sig sådan bør ikke overraske nogen, da denne ændring blandt de vestlige nationer var uundgåelig i betragtning af karakteren af de kræfter, der aktivt søger at ødelægge Vesten og det, man kan kalde dets ånd. Den primære af disse kræfter, som er imod Vestens idealisme, er naturligvis marxismen. Marxismen er materialistisk og reducerer alt til det, der er mest almindeligt. Mens den vestlige ånd beskæftiger sig med idealistiske nye mål som erobringen af rummet og derved forædler, søger marxismen i alle dens former, inklusive socialismen, at forankre alt i materielle bekymringer – den søger at dominere mennesket ved at ødelægge dets individualitet, nation og race.
Men hvor destruktiv marxismen end er, kunne den ikke have opnået sin nuværende succes, hvis ikke Vestens folkeslag var blevet kastreret af lige så giftige doktriner som sociologi, kulturantropologi (med dens insisteren på at alle mennesker er lige, og at mennesket er af én race), positivisme (med dens vægt på det materielle) og pacifismens degeneration, som Reichs, Fromms, Marcuses og Ginsbergs »modkultur« har udbredt.
UNDERMINERET SUNDHED
Disse doktriner har gradvist og snigende undermineret både Vestens mentale og fysiske sundhed, indtil de værdier som stolthed over nation og folk, der er naturlige for Vesten, af et stort antal mennesker (især de unge, der er blevet hjernevasket af universitetskurser i disse pseudomarxistiske doktriner) betragtes som »unaturlige« eller uønskede. Fag som sociologi, socialantropologi, marxisme og den besættelse af seksualitet, som stammer fra Freuds teorier, har i høj grad ændret Vestens ånd og i høj grad ændret både dens love og dens institutioner. Faktisk er Vestens ånd blevet ændret fra at være dynamisk og erobrende til en neurotisk skyldfølelse og en besættelse af seksualitet og materialisme.
Leverandør af sex-gift
For eksempel har sociologien skabt to nye »studier« – racisme og kvindefrigørelse – som begge i Storbritannien og i andre vestlige lande har ændret loven til fordel for marxistiske ideer. Sociologien har skabt en idé kaldet »racisme« og derefter fået denne idé til at fremstå som forkastelig; i mellemtiden har sociologer og de, der er påvirket af dem, efter at have forsøgt at gøre »racisme« til en lovovertrædelse, inficeret (eller forsøgt at inficere) alle med en følelse af skyld, hvis de opdager, at »racisme« forekommer hos dem.
Lad os se på to eksempler for at illustrere, hvor udbredt denne kastrering af Vestens ånd er. For det første er det, selv om andre måske tvivler på det, indlysende for enhver med en smule sund fornuft, at sammenbruddet af lov og orden i dette land til dels (ikke helt) er resultatet af sociologisk indoktrinering af dem, der sidder i autoritetspositioner som politikere, advokater, socialarbejdere, dommere osv. Sociologien og dens aflæggere har lammet retfærdigheden ved at insistere på, at: a) kriminelle skal rehabiliteres, ikke straffes; b) samfundet har lige så meget skyld (hvis ikke mere) som den kriminelle; c) vestlig retfærdighed (korporlig afstraffelse, hængning og så videre) er »umenneskelig og nedværdigende«. Denne liste kunne udvides, og det bliver den hele tiden – som i tilfældet med den såkaldte »Europæiske Menneskerettighedsdomstols« nylige dom om, at stokkeslag i skolen var »ydmygende, nedværdigende og institutionel vold«.
Det andet eksempel er raceforhold (Race relations) – når sorte laver optøjer, som de gjorde tidligere i år, er der ingen autoriteter, der giver dem skylden; optøjerne er snarere et resultat af »sociale forhold« eller »undertrykkelse«. Resultatet er forudsigeligt – autoriteten smuldrer, og respekten for loven falder, mens vores samfund opløses yderligere på vejen mod marxisme. At give de sorte skylden for deres adfærd er »racisme«, og retfærdigheden kan ikke ske fyldest, fordi det »ikke ville være i raceforholdets interesse« (kan du huske Bristol?).
Før Vesten udrydder sociologiens, kulturantropologiens og marxismens sygdomme, kan det ikke kureres. For at blive helbredt må det vende tilbage til sin egen ånd og genlære stolthed over nation og folk. Som den tyske filosof Nietzsche forstod det, har Vesten brug for en »revaluering af alle værdier«.
ÅRSAGEN TIL FORVRÆNGNINGEN
Det, der er vigtigt ved emner som marxisme og sociologi, som vi har diskuteret, ud over deres modstand mod Vestens ånd, er deres fælles oprindelse.
Sociologien opstod f.eks. med Emile Durkheim og Marcel Mauss. Socialantropologi med Franz Boas og Ruth Benedict; den blomstrer i dag under Levi Strauss. Lingvistik stammer fra Boas, Bloomfield og for nylig Noam Chomsky. Positivismen stammer fra Carnap, Kuhn og Ayer. Om Marcuses marxistiske ideer er det f.eks. blevet sagt, at »Marcuses og Frankfurterskolens ideer er kommet til at dominere nogle samfundsvidenskabelige afdelinger på forskellige universiteter i Europa.«1
Måske er det et tilfælde, men alle disse personer, hvis kreationer er så fjendtlige over for Vestens sande ånd, er jøder – ligesom naturligvis Marx og Freud og fortalerne for »modkulturen«, Wilhelm Reich, Erich Fromm, Ginsberg og Hoffman. Freuds neurotiske, sexfikserede teorier har fortsat en enorm indflydelse på trods af Carl Jungs arbejde, hvis psykologiske teorier virkelig er repræsentative for Vestens ånd.
Marxismen er for eksempel en moderne manifestation af jødedommen – som rabbiner Lionel Blue har sagt: »Det er dette, der bringer os tæt på vores nære slægtninge, marxisterne … Der løber også en jødisk lidenskab gennem dem. Intet folk gav mere til dets politiske ideer end jøderne.«2 (I denne sammenhæng er kapitel 3 “Jews and the Left” i professor Kevin MacDonalds bog The Culture of Critique uvurderlig, o.a.)
Hvis det ikke er tilfældigt, så er den materialisme, der dominerer Vesten i dag, eksemplificeret ved både marxismen og Milton Friedmans økonomiske teorier på den ene side og ideer som sociologi og positivisme på den anden side, i bund og grund udtryk for jødisk indflydelse. Vestens vej går væk fra denne indflydelse og hen imod sin egen ånd, hvis rødder ligger dybt i den græske og romerske kultur.
“Skolen i Athen” Maleriet forestiller en forsamling af antikke filosoffer, matematikere og videnskabsmænd med Platon og Aristoteles i midten.
Noter
- Bryan Magee: Men of Ideas (BBC, 1978), p.62. ↩︎
- To Heaven with Scribes and Pharisees (Darton, Longman and Todd, 1975), pp.22-3. ↩︎
Kilde: Spearhead nr.162. April 1982
NB: Bloggen præsenterer løbende artikler og nyheder, som vi mener har relevans for nationalsindede danskere. Vi gør opmærksom på, at ikke alle synspunkter i de forskellige artikler og nyheder nødvendigvis stemmer overens med vore. For artikler, hvor forfatteren fremgår, er denne eneansvarlig. Bloggen tager naturligvis afstand fra vold, terror og al anden form for ulovlig aktivitet.
Danmarks Frihedsraad 