Af Peter Crowe
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor tidsskriftet Spearhead og beslægtede publikationer som British Nationalist aldrig er til salg i kiosker eller i butikker som W.H. Smiths?
En antydning af en forklaring kan måske findes i en historie, der for nylig kom fra Japan. Ja, Japan!
For kort tid siden udgav et japansk aktualitetsmagasin ved navn Marco Polo en artikel, der udfordrede historien om, at jøder bevidst blev udryddet under Hitler-regimet i Tyskland. Dette blev mødt med raseri af jøder over hele verden. Rabbiner Abraham Cooper fra Wiesenthal-centret i Los Angeles tog endda det skridt at flyve til Tokyo for at kræve en undskyldning fra Kengo Tanaka, lederen af Bungei Shunju, Marco Polos udgiver – og det fik han!
I mellemtiden kom der en byge af protester fra jødiske organisationer overalt, især i USA, og fra den israelske regering. På Wiesenthal-centrets foranledning blev der hurtigt organiseret en reklameboykot af Marco Polo. De tyske bilproducenter Volkswagen og de franske luksusvareproducenter Cartier deltog i den – uden tvivl efter telefonopkald til deres hovedkontorer, som fik deres topchefer til at reagere hurtigt.
Meget kort tid efter blev Marco Polo lukket. Lukningen skabte stor opstandelse i Japan. Mindst én journalist så angrebet og annoncørernes boykot som en bekræftelse af den internationale jødiske magt. Forfatteren til Marco Polo-artiklen, Masanori Nishioka, holdt sin egen pressekonference, hvor han anklagede magasinet for at være blevet “knust af jødiske organisationer ved hjælp af reklamer, og Bungei Shunju fulgte trop. De knuste rummet for debat,” sagde han.
Tror du, at jeg har fundet på alt dette? Nej, det hele blev rapporteret i London Jewish Chronicle den 10. februar.
Det, der skete her, var, at japanerne fik en brat opvågning til den verden, vi lever i for tiden – en virkelighed, som udgivere i Storbritannien, USA og Europa har været klar over i lang tid. Man kan simpelthen ikke udgive noget, hvor som helst, som den internationale jødedom misbilliger – i hvert fald ikke, hvis man er en almindelig avis eller et tidsskrift, der cirkulerer gennem de store massedistributionsnetværk og er afhængig af reklamer fra store internationale virksomheder for at holde sig på fode. Denne historie afslører kendsgerningerne om dem, der har etableret sig som uofficielle censorer overalt i verden for, hvilke nyheder og synspunkter masserne må læse eller ikke må læse.
Det er derfor, du ikke har set vores magasin på hylderne i din lokale kiosk – selvom du selvfølgelig har set publikationer med alle tænkelige former for uanstændighed og snavs.
Tænk over det – næste gang du begynder at glæde dig over at være privilegeret ved at leve i et ‘demokrati’!
Kilde: Spearhead, nr. 313, Marts 1995
Danmarks Frihedsraad 