Socialpsykologer er dem, der forsker i etnocentrisme, fremmedhad og diskrimination, og de er notorisk venstreorienterede (på engelsk “liberals”). En tale holdt for deres vigtigste faglige forening af Jonathan Haidt kan i det mindste gøre dem lidt mere selvbevidste om det (NYTimes, “Socialpsykologer opdager fordomme inden for”). Ligesom stort set alle fakulteter inden for samfundsvidenskab og humaniora identificerer de sig som venstreorienterede – omkring 80 % af dem er venstreorienterede. Og ud af de 1000 psykologer, der hørte talen, var der kun tre, der havde modet til offentligt at identificere sig som højreorienterede (konservative). Disse 0,3 % skal sammenlignes med de 40 % af amerikanerne, der identificerer sig som højreorienterede.
Det siger sig selv, at nogle i publikum måske har besluttet, at det ville være professionelt selvmord at række hånden op offentligt. Den intellektuelle venstrefløj elsker sortlister og social udstødelse. En studerende citeres for at have sagt: »Ud fra det, jeg har læst i litteraturen, er jeg sikker på, at enhver forskning, jeg foretager inden for politisk psykologi, vil give modstridende resultater og derfor ikke blive offentliggjort. Selvom jeg tror, jeg kunne yde et væsentligt bidrag til vidensbasen og gerne ville gøre det, vil jeg ikke gøre det.«
Så meget for ideen om, at socialpsykologi er en videnskab. Tingene står så dårligt til, at professor Haidt opfordrede sine kolleger til »at fokusere på fælles videnskab frem for fælles moralske værdier.« Ægte videnskab har ikke brug for sådanne opfordringer. Han opfordrede også sine tilhører til at læse National Review1 og Thomas Sowell, så forvent ikke nogen reel forandring i den nærmeste fremtid.
Haidt påpeger, at “Hvis en gruppe samles om hellige værdier, vil de udvikle sig til et stammemoralsk samfund. De vil omfavne videnskaben, når den understøtter deres hellige værdier, men de vil forkaste eller fordreje den, så snart den truer en hellig værdi.” Meget sandt. Samfundsvidenskabsfolk er eksperter i at genkende andres skyklapper, såsom kristne fundamentalister, der afviser darwinismen. Men de er meget dårlige til at genkende deres egne fordomme – et eksempel på selvbedrag. Som alle religiøse fundamentalister kommer først en refleksagtig følelsesmæssig reaktion mod alt, der krænker deres hellige værdier. Derefter udnytter de deres kognitive evner til at kæmpe den gode kamp mod det “onde”.
Det, der slår mig ved dette, er, at disse akademiske stammemoralske samfund er sekulære, ikke-etniske versioner af jødedommen – eksemplet på et stammemoralsk samfund, hvis hellige værdier er blevet forankret i alle de moralske højdedrag2 i hele Vesten. I deres selvbedrag ser de sig selv som en moralsk overlegen indgruppe omgivet af deres intellektuelt og moralsk underlegne – et lys for nationerne. Jeg tvivler på, at nogen venstreorienteret, der hørte talen, ville finde det bekymrende, at socialpsykologer er langt mindre tilbøjelige til at være højreorienterede end offentligheden generelt. De bærer snarere deres venstreorienterethed som en medalje – et sikkert tegn på, at de er medlemmer af en moralsk og intellektuelt overlegen indgruppe.
Det er interessant, at mens de jødiske professorers synspunkter er helt i tråd med synspunkterne i det bredere jødiske samfund, er de ikke-jødiske hvide professorers synspunkter radikalt ude af trit med det bredere hvide samfund. Det hvide flertal blandt disse socialpsykologer er blevet rekrutteret i en krig, der er formuleret i moralske abstraktioner, en krig mod deres eget folk . Det er en sygdom, som hvide er særligt tilbøjelige til.
Det er bestemt ikke tilfældet med jødiske professorer, hvis etniske interesser som medlemmer af en diaspora-gruppe er helt i overensstemmelse med den akademiske venstrefløjs holdninger. Det er derfor ikke tilfældigt, at jødiske akademikere har været stærkt overrepræsenteret i humanistiske og samfundsvidenskabelige afdelinger på eliteuniversiteter, og at de var tæt involveret i oprettelsen af den akademiske venstrefløj efter 1960’erne og i rekrutteringen af de nye vælgergrupper af forurettede minoriteter og “moralsk overlegne” hvide mennesker, der nu dominerer disse afdelinger, et emne, der er behandlet i min artikel »Why are Professors Liberals?« (The Occidental Quarterly, sommeren 2010).
Note
- Et kendt neokonservativt amerikansk tidsskrift. ↩︎
- Direkte oversættelse af den engelske frase: “moral high ground(s)”
Som bloggen forstår Kevin, mener han dette:
En sekulær version af jødedommen, med dens fokus på moralsk overlegenhed, har inficeret de dele af vores samfund, som påberåber sig moralsk overlegenhed. ↩︎
Kilde
Fra The Occidental Observer; “Social Psychologists: Becoming Self-Conscious of Their Liberalism“. Oprindeligt udgivet d. 9. februar 2011. Teksten er oversat med forfatterens tilladelse.
Læs også
Danmarks Frihedsraad 