22. juni 2025

Af professor Kevin B. MacDonald

Skuffende, katastrofalt, selvdestruktivt, dumt. Der er nogle adjektiver, der kommer til at tænke på i kølvandet på Trumps Iran-eventyr.

Jeg så general Dan Caine, formand for de væbnede styrkers fælles stab, i morges. Hans budskab (frit gengivet): »Vi er nummer 1! Og vi har totalt sparket røv!« Kan I huske al triumfstemningen, da USA invaderede Irak og hurtigt nåede frem til Bagdad? Vi er der stadig >20 år senere, og nu er de tropper og de amerikanske tropper i Syrien sandsynligvis i endnu større fare. Fra Tuckers interview med den tidligere Pentagon-embedsmand Dan Caldwell:

Tucker [00:10:00] Må jeg sige noget virkelig kynisk? Det ville være ret nemt at trække os ind i en landkrig mod Iran eller en fuldskala regimeændring ved at angribe de tropper [i Irak og Syrien] …

Dan Caldwell [00:10:11] Jeg har sagt det offentligt, før jeg blev ansat i forsvarsministeriet, at de tropper i Irak og Syrien på mange måder var en udløser for en større krig. Især efter ISIS-kalifatets nederlag, og man kan diskutere, om de overhovedet skulle have været sendt tilbage til Irak og Syrien, men især efter ISIS-kalifatets fald burde de ikke have været der. Og en af de mange forbrydelser i den første Trump-regering, men en af de største forbrydelser i den første Trump-regering, var en aktiv indsats fra præsident Trumps egne politiske udnævnte i nogle tilfælde og elementer af militæret for at underminere hans erklærede ønske om at trække sig tilbage, især fra Syrien. Og lad os ikke glemme, at du havde præsidentens særlige repræsentant, jeg tror for Syrien, denne fyr, Jim Jeffrey, der efter at han forlod administrationen, løb rundt i Washington, DC og pralede med at have løjet for præsidenten om antallet af tropper i Syrien, så han ville være mindre tilbøjelig til at trække dem tilbage.

Lad os se, hvordan krigsmagerne har det om et par år. Krige er ikke forbi, før fjenden siger det, og Iran med sine 90 millioner indbyggere vil være der længe efter, at USA har ødelagt alt, hvad det kan. Iran er klar over, at de har brug for atomvåben for at forsvare sig og gøre andre lande bange for at angribe dem. Og det er i det mindste tvivlsomt, om USA og Israel kan gennemføre et regimeskifte uden tropper på jorden – det er ikke politisk gennemførligt i USA og vil sandsynligvis være ineffektivt, da de vil stå over for Irans meget store befolkning og territorium. Og hvad er sandsynligheden for et godt resultat af et regimeskifte i betragtning af USA’s resultater i Libyen, Irak, Afghanistan og Syrien?

Er Iran virkelig på randen af at få atomvåben, som Netanyahu har løjet om i 30 år? Det hele minder alt for meget om den falske påstand om masseødelæggelsesvåben, der fik Bush til at angribe Irak – en falsk påstand baseret på løgne fra jødiske neokonservative i Bushs forsvarsministerium med stærke personlige og familiære bånd til Israel.

Iran er en tæt allieret med de andre BRICS-lande Rusland og Kina. Hvis Iran går under, uden at Kina og Rusland gør noget, vil det ødelægge deres troværdighed og styrke USA som global hegemon – neokonservatives våde drøm siden Sovjetunionens fald i 1991. Jeg forventer, at Rusland og Kina vil stå fast og ikke lade dette ske. Vil de gå så langt som til at hjælpe Iran i dets stræben efter atombomber? Rusland er allerede i krig med USA. Hvorfor skulle Rusland ikke gøre alt, hvad det kan, for at forhindre en amerikansk sejr? Den russiske sikkerhedsråds næstformand og tidligere præsident og premierminister Dmitry Medvedev gør dette klart sammen med nogle andre interessante punkter:

1. Kritisk infrastruktur i det nukleare brændselskredsløb synes at være upåvirket eller kun have lidt mindre skader.

2. Berigelsen af nukleart materiale – og nu kan vi sige det ligeud, den fremtidige produktion af atomvåben – vil fortsætte.

3. En række lande er klar til direkte at forsyne Iran med deres egne atombomber.

4. Israel er under angreb, eksplosioner ryster landet, og befolkningen er i panik.

5. USA er nu viklet ind i en ny konflikt, hvor udsigten til en landoperation truer i horisonten.

Særligt relevant er Medvedevs udtalelse om, at »en række lande er klar til direkte at forsyne Iran med deres egne atombomber.« Kina, Rusland og Pakistan kommer i tankerne.

Det er altså slet ikke klart, at angrebene på Fordow har ødelagt landets evne til at fortsætte sit atomprogram:

Irans statslige tv-station IRIB hævdede, at landets lagre af beriget uran var blevet »evakueret« fra alle tre anlæg inden de amerikanske angreb, hvilket heller ikke er blevet bekræftet af uafhængige kilder.

Nu hører vi, at Iran er på nippet til at lukke Hormuz-strædet, hvilket vil medføre en generel stigning i oliepriserne og dermed bidrage til inflation og især vrede i lande som Kina, der får det meste af deres olie fra Iran. Hvorfor skulle Kina ønske at indgå en aftale, når USA netop har hævet sine oliepriser dramatisk?

Jeg er enig med Steve Bannon i, at USA’s indblanding kan ødelægge MAGA-bevægelsen fuldstændigt – og dermed bringe hans evne til at udvise illegale indvandrere, indgå handelsaftaler baseret på gensidighed og bestemt ikke afslutte de evige krige i fare. Og det vil bestemt ikke hjælpe Trumps erklærede mål om at sænke renterne, når inflationen uundgåeligt stiger.

Og på en personlig note føler jeg mig forrådt, da jeg har støttet Trump stærkt, siden han først stillede op. En meget vigtig årsag var, at neokonservative forlod ham under valgkampen i 2016 – Bill Kristol, Max Boot, Jennifer Rubin og resten af Never-Trumpers. Trumps ofte udtrykte modstand mod de evige krige var en vigtig årsag til, at neokonservative forlod ham, og en vigtig årsag til, at jeg støttede ham. Men nu gør vi det igen.

Jeg er så glad for, at Trump endelig kunne hele bruddet med Kristol og andre.

---

Kilde The Occidental Observer