30. april 2025

Fra The Occidental Observer, oversat til dansk.

Nedgøring af traumatiserede transpersoner: Hvordan biologi-trumfende nonsens forudsiger genopståen af racerealisme

Af Tobias Langdon

Transkønnethed er både trivielt og enormt, både tomt og epokegørende. Det er trivielt, fordi det er en tom og meningsløs ideologi drevet af seksuel perversion og psykisk sygdom. Og det er enormt af samme grund. Hvad mener jeg med det? Jeg mener, at trivial transkønnethed afslører og sprænger det enormt magtfulde system af venstreorientering, som har taget magten, korrumperet og begyndt at kvæle den vestlige civilisation. Det er enormt betydningsfuldt, at en åbenlyst tom og meningsløs ideologi som transkønnethed har været i stand til at fange og overtage så mange venstreorienterede og venstreorienterede institutioner.

Af biologi, ikke af bullshit

Men det var selvfølgelig ikke en fjendtlig overtagelse. Transkønnethed skubbede på en åben dør. Ideologien både legemliggør og overdriver alle venstrefløjens laster og idiotier. Men nu er transseksuelle traumatiserede, fordi transkønnethed er blevet smadret i landets højeste domstol. Det vil sige i Storbritannien, hvor den venstreorienterede højesteret har fastslået, at kvinder i lovgivningen defineres af biologi, ikke af bullshit.

Transpersoner har reageret, som man kunne forvente, ved at anvende den taktik, der har tjent dem så godt i fortiden. Det vil sige, at de igen jamrer over, at de er de krybende ofre for grusomme bigotter. En veteran-transperson fortalte Guardian, at »Frygten er tilbage. Den frygt, jeg havde, da jeg begyndte mit kønsskifte i 1979, at folk ville gøre mig fortræd.« En transkønnet »talsmand« fortalte samme avis, at »denne dom har bragt en ny bølge af frygt til transsamfundet.« En amerikansk trans-allieret har angrebet den fremtrædende transskeptiker J.K. Rowling og sagt: »Jeg kan ikke tænke på noget mere modbydeligt, småligt og patetisk end at terrorisere det mindste, mest sårbare samfund af mennesker, der ikke vil have noget fra dig, bortset fra retten til at eksistere.«

Transkvinder er voldelige mandlige narcissister #1: nogle skilte ved protesten i London mod højesteretsdommen

Denne jamren vil ikke holde. Som Edward Dutton har forklaret i en interessant, men ufuldstændig analyse, er transpersoner ikke krybende ofre, men narcissistiske bøller, der er langt »mere tilbøjelige til at begå voldelige og seksuelle forbrydelser end normale mænd.« Men højesteretsdommen har en langt dybere betydning, end traumatiserede transpersoner eller triumferende transskeptikere endnu har erkendt. Faktisk har dommen en langt dybere betydning, end de venstreorienterede dommere selv erkendte, da de afsagde den. Dommerne har fastslået, at kvinder defineres af biologi, ikke af bullshit. Dette er et uerkendt skridt mod en endnu vigtigere sandhed: at vesterlændinge defineres af biologi, ikke af bullshit. Med andre ord skal vesterlændinge være hvide, ellers har Vesten ingen mening, ligesom kvinder skal være kvinder, ellers har kvindelighed ingen mening.

Transkvinder er voldelige mandlige narcissister #2: flere skilte ved protesten i London mod Højesterets afgørelse

I sin essens – og i sin ondskab – er transkønnethed ikke noget nyt. Det er en gentagelse af en ældre og endnu mere skadelig ideologi, nemlig trans-Westernism. Hvor transkønnethed hævder, at mænd kan være kvinder, hævder trans-Westernism, at ikke-hvide kan være vestlige. I begge tilfælde er påstanden ideologisk tom og ond i sine konsekvenser. Men den skade, som transkønnethed forvolder, er ubetydelig i forhold til den skade, som trans-Westernism forvolder. Konsekvenserne af at tvinge rigtige kvinder til at dele private rum med perverse mænd har været langt mindre alvorlige end konsekvenserne af at tvinge hvide kvinder til at dele offentlige rum med ikke-hvide mænd.

Bændelorm mod tyfus

På den ene side har du en håndfuld voldtægter begået af transgalninge mod rigtige kvinder. På den anden side har du en orkan af voldtægter begået af ikke-hvide mænd mod hvide kvinder. Denne voldtægtsorkan har raset i årtier i alle vestlige lande, der er invaderet af ikke-hvide, fra Østrig til Australien. Og venstrefløjen har ikke gjort noget for at stoppe det. Tværtimod har de gjort alt, hvad de kunne, for at hjælpe det, for at hjælpe det med at blæse hårdere ved at åbne grænserne for flere ikke-hvide mænd, der vil påføre flere hvide kvinder mere skade. Hvis transkønnethed er en bændelorm, så er trans-Westernism tyfus. Men hvad der virker mod bændelormen, virker også mod tyfus. Da transkønnethed blev smadret i Højesteret, var det et tegn på, at tidevandet også er ved at vende mod trans-Westernism.

Rachel Crandall-Crocker, en »jødisk transkønnet lesbisk med Tourettes syndrom« (til venstre); Rachel med sin bedste veninde Vanessa Emma Goldman, graviditetsfetichist og sandsynligvis pædofil

Og det er netop, hvad man kunne forvente, for de to tomme og onde ideologier løber parallelt. De har faktisk kørt parallelt, fordi de begge skylder deres eksistens til jøders energi og aktivisme, som har været centrale for disse ideologier og ser dem som to fronter i samme krig mod hvide og Vesten. Som Kenneth Vinther sagde i sin anmeldelse af Scott Howards The Transgender-Industrial Complex (2020), »er nøglefigurerne i den transseksuelle dagsorden – fra dens pseudovidenskabelige pionerer til de private sponsorer og filantropiske velgørere, der finansierer dens gennemførelse, fra de aktivistiske organisationer og NGO’er til dommerne og de juridiske aktivister, der udarbejder banebrydende juridiske udtalelser – jøder.« Det meningsløse og selvmodsigende slogan »Amerika er en nation af indvandrere«, opfundet og gentaget i det uendelige af jødiske aktivister, passer perfekt til det meningsløse og selvmodsigende slogan »Transkvinder er kvinder«.

Ashkenazi-jøder er meget indavlede, hvilket både forklarer deres intelligens og deres sindssyge.

I lyset af dette er det vel ikke overraskende, at »International Transgender Day of Visibility« blev indstiftet i 2009 af en Rachel Crandall-Crocker, der beskriver sig selv som en »jødisk transkønnet lesbisk med Tourettes syndrom«? Det burde det ikke være. Edward Dutton har ikke anvendt sin biologisk baserede analyse af transkønnethed på den centrale rolle, som askenasiske jøder spiller her, da de er meget indavlede og lider af nogle fascinerende neurologiske sygdomme. Indavl og neurologiske sygdomme er relateret både til den højere gennemsnitlige intelligens hos askenazismen og til deres stærkere tendenser til psykisk sygdom og seksuel perversion.

Farveblændende rollebesætning

I øjeblikket er det langt mere sandsynligt, at parallellerne mellem transkønnethed og transvestisme benægtes end anerkendes, men benægtelse sletter dem ikke. Udover den centrale jødiske rolle i begge fænomener er transkønnethed og transvestisme begge eksempler på det centrale princip i venstrefløjen: »Prædik lighed, praktiser hierarki.« Selvom venstreorienterede hævder at tro på lighed, opretholder de i virkeligheden et hierarki af privilegier og straf. De højere i det venstreorienterede hierarki, som sorte og »transkvinder«, får privilegierne; de lavere i hierarkiet, som hvide og rigtige kvinder, får straffen. En del af privilegiet for de højere grupper er retten til at opretholde deres grænser mod de lavere; en del af straffen for de lavere grupper er manglende evne til at opretholde deres grænser mod de højere.

Den symbolske fejring af overlegne sorte, der invaderer de underlegne hvides territorium

For eksempel kan underlegne hvide ikke hævde at være sorte og invadere de overlegne sortes territorium. Men overlegne transgalninge kan hævde at være kvinder og invadere de underlegne kvinders territorium. Dette forklarer også, hvorfor venstrefløjen betragter det som en vederstyggelighed, når hvide skuespillere spiller ikke-hvide roller, men som en bekræftelse af lighed, når ikke-hvide skuespillere spiller hvide roller. Når ikke-hvide spiller Isaac Newton eller Anne Boleyn, kalder venstrefløjen det »farveblind casting«. Faktisk er det det stik modsatte af farveblind casting – det er farveblændende casting, fordi de ikke-hvide skuespillere er valgt netop på grund af deres farve. Det er et åbenlyst signal om, at ikke-hvide invaderer og besætter hvidt territorium. På samme måde insisterer venstrefløjen på, at kvinders roller kan spilles af transgale skuespillere, men de insisterer ligeledes på, at transgale roller kun må spilles af transgale skuespillere.

Det er »kønsblind casting« i praksis. Igen er det det modsatte af, hvad det hævder at være. Venstreorienterede følger den regel, der blev fastlagt af Humpty Dumpty i Lewis Carrolls udødelige Alice Through the Looking-Glass (1871): »Når jeg bruger et ord, betyder det præcis det, jeg vælger, det skal betyde – hverken mere eller mindre.« Men hvad Lewis mente som solipsistisk absurditet, fastholder venstreorienterede som en fastslået aksiom. For dem er det et politisk aksiom, at de kan opfinde og vende betydninger, som det passer dem. Og det, der glæder venstreorienterede mest, er magt. Et andet af deres centrale principper er dette: »Vinder vi, taber du.« Intet er fast i venstreorienteringen undtagen stræben efter magt og privilegier. Tag for eksempel det venstreorienterede begreb »kink shaming«, som er det onde forsøg på at kritisere de seksuelle praksisser i »kink-samfundet«. Det er ikke perversion, det er præference! Feticher er fantastiske! Det er, hvad venstreorienterede højlydt hævder. Undtagen når de ikke gør det. Ja, mød »genital fetichisme«, som er det nedsættende udtryk, der bruges af transgalninge og deres allierede mod lesbiske, der foretrækker fisser frem for penisser. Nu, hvis kink-shaming er forkert og feticher er fantastiske, ville man antage, at lesbiske har fuld ret til at værdsætte fisser og blive frastødt af pikke.

Biologien er tilbage

Men det ville være forkert. Det er logik, og venstreorienterede afskyr logik. Det, der betyder noget, er altid og kun at fremme venstreorientering, aldrig at følge logikken. Transkønnethed er fyldt med eksempler på venstrefløjens afsky for logik og afvisning af virkeligheden. Men det samme gælder trans-Westernism. Det har altid været åbenlyst idiotisk og ondt at hævde, at en skægget fyr med penis kan være en kvinde. Men det er lige så idiotisk og ondt at hævde, at en afghaner kan være amerikaner eller en bengaler britisk. Kvindelighed defineres af biologi, ikke af bullshit. Det samme gælder Vesten.

Derfor er Højesterets afgørelse større, end den ser ud til. Ja, det er åbenlyst et tegn på, at tidevandet er vendt mod transkønnethedens biologiforkæmpende bullshit. Mange mennesker har erkendt det. Langt færre har erkendt noget andet. Afgørelsen er også et tegn på, at tidevandet er ved at vende mod trans-Westernism, som opstod tidligere og vil falde senere. Realisme om køn vil blive efterfulgt af realisme om race. Som en stor hvid digter engang sagde: Naturam expellas furca, tamen usque recurret – »Du kan drive naturen bort med en høtyv, men den vil vende tilbage.« Hvad der er sandhed for Horace, er rædsel for transkønnede. Og det vil snart også være rædsel for trans-Westerners.