10. marts 2025
Af Kenneth Schmidt
Kenneth Schmidt argumenterer for, at Rumæniens demokrati døde den 9. marts, da valgkommissionen udelukkede nationalisten Călin Georgescu fra at deltage i det nye præsidentvalg og dermed risikerede borgerkrig og udstillede Europas autoritære styre.
Man kan sige, at det repræsentative styre i Rumænien døde i går (9. marts), da valgkommissionen i landet forbød nationalisten Călin Georgescu at deltage i omvalget til præsidentvalget. Georgescu vandt ganske suverænt første runde af præsidentvalget den 24. november 2024. Den 6. december annullerede den rumænske forfatningsdomstol valget med henvisning til vage oplysninger fra efterretningstjenesterne og fastsatte en ny runde til den 4. maj 2025. Georgescu blev efterfølgende tilbageholdt af politiet, fik at vide, at der ville blive rejst tiltale mod ham, og blev derefter løsladt.
På X skrev Georgescu, at valgkommissionens handling »var et direkte slag mod hjertet af demokratiet i hele verden! Europa er nu et diktatur, Rumænien er under tyranni!« Jeg har svært ved at være uenig med ham. Jeg har altid troet, at Tyskland ville blive det første åbne neoliberale diktatur på grund af den nidkærhed, som etablissementet i landet har for at undertrykke ytringsfriheden, og embedsmændenes tilsyneladende faste hensigt om at gøre Alternativ for Tyskland (AfD), det næststørste parti i landet, ulovligt. Men Rumænien kom dem i forkøbet.
Det rumænske politiske establishment løber en frygtelig risiko, og deres træk truer landets stabilitet. Hvis Georgescu var en eller anden obskur figur, der repræsenterede et lille politisk parti med etcifrede meningsmålinger, ville historien blive henvist til bagsiden af Europas store aviser, og hele affæren kunne blive nedtonet og dækket til. Han vandt første runde, før den blev annulleret med stor margin. I en nylig meningsmåling lå han 18 point over sin nærmeste konkurrent. Ved at nægte en så populær person retten til at stille op, lægger regeringen op til kaos og uorden, måske endda borgerkrig. Demonstranter samledes uden for valgkommissionens hovedkvarter. Folk kastede brosten mod ordensmagten og satte nogle små brande i gang.
Hvis der udbryder omfattende uroligheder, er det vigtigt at bemærke, at lille Rumænien har ikke mindre end fem spionagenturer og har ry for at have flere efterretningsagenter end selv mange af de større europæiske lande. Jeg er spændt på, hvordan den amerikanske regering vil reagere på disse begivenheder. Både vicepræsident Vance og Elon Musk har udtalt sig negativt om annulleringen af den første runde som et eksempel på udemokratisk europæisk praksis. Præsident Trump ville vinde en stor del af den rumænske befolknings evige kærlighed, hvis han fordømte handlingen, eller endnu bedre, truede med sanktioner.
Jeg tror, at det største spørgsmål lige nu ikke er, om der vil komme vold, men arten og omfanget af uordenen. Jeg er ikke i tvivl om, at Bruxelles, NATO og nogle vesteuropæiske efterretningstjenester har tilsluttet sig regeringens handlinger. Det bliver interessant at se, hvordan regeringerne i Paris, London og Berlin reagerer på disse begivenheder. Vil de stille sig åbent på den rumænske regerings side eller blot bagatellisere situationen?
***
Danmarks Frihedsraad 