
17. februar 2025
Introduktion
Efter at det første chok over Trump har lagt sig, har den franske præsident Emmanuel Macron afholdt et møde for EU’s statsministre – dog uden Orban og Fico, som ikke ligefrem falder i hak med denne småt begavede franskmand. Det er tragikomisk når denne flok fjolser vil besejre en stormagt som Rusland. Hvad forestiller de sig dog? Hvor er europæerne? Vi hører dem ikke, men vi bliver heller ikke spurgt.
To forfatteres synspunkter bliver her gengivet i referat. Det er barsk læsning, når de to hænger de europæiske ledere ud, og lignende vil danske alternativmedier almindeligvis heller ikke vove at bringe. Men begge forfattere finder jeg interessante, fordi de rammer ind i en gryende bølge af krigstræthed hos flere europæere, men også – og ikke mindst – en vrede mod den politiske elite, som synes at stå langt fra deres befolkninger i deres iver efter at bekæmpe eller svække Rusland uden at skele til de menneskeliv, denne krig allerede har kostet.
Jeg ved ikke, hvem der står for de herlige billeder, jeg har valgt til denne artikel, men jeg har taget dem fra Robert Steuckers Newsletter “Hautefort”, hvis artikler jeg ofte bringer i oversættelse.
Bitten-Kirsti Nielsen
Konfrontation med Trump: Europa er nu reduceret til et absurd teater
Af den italienske journalist Fulvio Scaglione
Det var indlysende, at det andet Trump-præsidentskab, som kom i hælene på en næsten triumferende valgsucces, kunne forstyrre (ideologisk) eller bekymre (med hensyn til magtbalancen) von der Leyen-Kommissionen, som blev født af et af de mest skrøbelige flertal i EU’s historie. Det var dog svært at forudse, at spændingerne ville bryde ud så hurtigt og så spektakulært og afsløre et Europa, der tydeligvis var på randen af et nervøst sammenbrud.
USA’s vicepræsident J.D. Vance ankom til Europa lige efter, at Trump havde truet med told på europæisk stål og aluminium, og i løbet af få dage havde han været ude med riven. EU’s lov om digitale tjenester? Absurde regler: En ting er at beskytte børn mod pædofile, noget andet er at fortælle voksne, hvad de må og ikke må læse. Kunstig intelligens? Vi er ikke bange for den, vi lader den løbe frit og blive en verdensreference. Er du bange for Rusland og Kina? Hvorfor bekymrer I jer ikke om, hvad I har gjort i Rumænien, og hvad I vil gøre i Tyskland? Bortset fra Thierry Bretons ører, som er en stor beundrer af de rumænske efterretningstjenesters arbejde, der førte til aflysningen af første runde af det rumænske præsidentvalg (ville du købe en brugt bil af de rumænske efterretningstjenester?), var man nødt til at se von der Leyens og hendes kollegers ansigter.
Kaja Kallas’ latterlighed
Men den virkelige gnist, der antændte lunten, var Donald Trumps veni, vidi, vici-initiativ1 om muligheden for forhandlinger mellem Rusland og Ukraine for at sætte en stopper for den krig, der blev udløst af invasionen beordret af Kreml den 24. februar 2022. Inden for to uger havde Trump genoptaget kontakten med Vladimir Putin og overbevist ham og Volodymyr Zelensky om at undersøge muligheden for forhandlinger. Men det var for meget! Europas nerver gav efter i ét hug, hvilket resulterede i et skuespil midt mellem det latterlige og det patetiske. Reaktionen var så meget desto mere uforståelig, som Europa hverken havde søgt fred eller vundet krigen og havde allieret sig med de amerikanske demokrater, som om de var evige lejere i Det Hvide Hus. Det bliver selvfølgelig pax americana, men hvad kan vi ellers forvente?
I afdelingen for latterlige personer er det Kaja Kallas, der kommer ud på toppen: den tidligere premierminister i et land med en million indbyggere, som på utrolig vis er blevet udnævnt til højtstående repræsentant for EU med 450 millioner indbyggere. Se videoen, hvor Kallas siger, at ingen aftale om Ukraine vil være noget værd uden EU’s deltagelse. Du vil ikke tro dine egne ører. Dette er ikke kun et spørgsmål om forholdet mellem Trumps USA og von der Leyens EU, men også om forholdet til Ukraine.
Selv Zelensky har accepteret ideen om forhandlinger. Han er naturligvis ikke glad for det, men sæt dig i hans sted: Russerne gør fremskridt, han forsøger at rekruttere selv 18-24-årige (med et 0 % rente-lån, sikke et tilbud!), og han ved udmærket (og siger det hver anden dag), at uden USA – og kun med EU på sin side – ville hans håb blive knust. Han ved det, men det gør Kallas ikke. Så hvad tror hun på, når hun siger, at en aftale mellem Rusland, USA og Ukraine ville være ugyldig uden EU? At EU ville presse Ukraine til at fortsætte krigen? Eller at konflikten skulle fortsætte selv mod Ukraines vilje?

Europa, et absurd teater
Det er et tragisk absurd teater, som skal afsluttes hurtigt. Et teater uden grænser. Emmanuel Macron, en stor retoriker, opfordrer allerede til: »Lad ikke fred være en kapitulation over for Rusland«. Han spørger selvfølgelig ikke sig selv, hvem der var med til at skabe dette, hvor ledere (inklusive ham selv) i tre år gentog, at Rusland skulle besejres på jorden, kvæles med sanktioner og knækkes. Og nu, hvor det modsatte sker, er det Trumps skyld.
Jeg vil slutte med den uartikulerede Frank-Walter Steinmeier, Tysklands præsident, som ikke ønsker, at »vores samfund skal ødelægges af TikTok eller X«. Han har sikkert allerede glemt, at han var udenrigsminister under Donbass-krisen (2014-2022) og dermed garant for den afbrudte fredsproces med Minsk-aftalerne. Har han fred med sin samvittighed? Er han tilfreds med resultaterne af sit arbejde, som har haft så stor indflydelse på vores samfund?
Den ene tåbelighed efter den anden, desværre med nogle få seriøse indslag. Som denne rapport fra den danske efterretningstjeneste, der forudsiger en regulær krig mellem Rusland og Europa inden for de næste fem år. Et scenarie, som også polakkerne ser for sig, og hvis udenrigsminister Radoslaw Sikorski allerede befandt sig i denne position under Euromaidan2 i 2014. Samme historie som for Steinmeier. Eller de risikable sammenligninger mellem den russiske invasion i 2022 og nazismen, som er uholdbare i forhold til enhver seriøs historisk, politisk og militær analyse, men som ubønhørligt opretholder et højt spændingsniveau i forholdet til Rusland.
Ruslands reaktion
Det er utroligt, at ingen tænker på den skade, der er sket på Ukraine, som er på randen af sammenbrud, og den skade, der er akkumuleret gennem årene af denne besættelse af at sidestille enhver nutidig begivenhed med fascisme eller nazisme (undtagen selvfølgelig for de militante i Azov-bataljonen, som læser Kant. …), en besættelse, som sammen med den måde, hvorpå demokratier slagter den ene stat efter den anden og massakrerer palæstinensere, til dels forklarer, hvorfor det sande højre er på fremmarch overalt: fra Frankrig til Tyskland, fra Østrig til Holland og Nordeuropa (og Italien?).
Rusland reagerede sent og vredt. Nogle idioter tror stadig, at russerne er børnespisende fjolser. Tænk over det, og se dig omkring: Synes du, at russisk diplomati er så naivt? Der er kun to grunde til denne kolde reaktion. Den første er, at Sergei Lavrov og hans kolleger har indtryk af, at nogle mennesker forsøger at torpedere udsigterne til en våbenhvile i Ukraine. Den anden og vigtigste grund er, at Rusland er opsat på at nå frem til en aftale. Det er træt af den krig, det startede for tre år siden. På landjorden er det ved at vinde: Er det ikke på tide at udnytte det?
***
Europas svæklinge vil alle have en plads ved fredsforhandlingerne
Af den franske generalløjtnant og pilot Jacques Guillemain
De har alle fulgt Bidens russofobiske og krigeriske politik, de har alle praktiseret en farlig optrapning under ledelse af Macron, de har alle proklameret, at Ukraine kun kunne vinde, de har alle viderebragt Washingtons falske fortælling, De har alle rost Zelensky og hans klike af mafiosi, som uden at blinke underslæbte milliarder af kroner i vestlig bistand. De har alle fejet massakren på det ukrainske folk ind under gulvtæppet, og nu, hvor Donald Trump kræver en ende på nedslagtningen, har Biden-administrationens håndlangere den frækhed at kræve en plads ved forhandlingsbordet.
De slikkede Bidens støvler i tre år og er overraskede over, at Trump foragter dem. Europæerne er ved at ødelægge sig selv og vil gerne have lidt respekt! Det er helt utroligt.
I tre år har de ikke gjort andet end at puste til gløderne ved at sende det ukrainske folk til slagtebænken uden nogensinde at sige ordet FRED! De er 100 % medskyldige i denne enorme tragedie, der har udblødt et helt folk.
Ingen europæisk leder fortjener en plads ved forhandlingsbordet. De er ikke andet end håndlangere, der er underlagt høgene i Washington, splittede og uden en hær, der tigger om amerikansk beskyttelse under artikel 5 og er skræmte over udsigten til at skulle håndtere den ukrainske sag uden hjælp fra USA.
Men vi burde have tænkt på alt dette på forhånd, for dette er ikke vores krig. Det er alt sammen løgne fra de amerikanske demokrater for at trække Europa ind i en krig, der er tabt på forhånd. Ingen kan besejre Rusland. Endnu en gang har Viktor Orban ret. Han er den eneste fornuftige leder af dette dekadente og uansvarlige EU, som har gravet sin egen grav i evigheder uden selv at være klar over det. Det er mere end forbløffende.
Her er, hvad Orban, den eneste rebel blandt den blævrende europæiske flok, havde at sige.
»Man kan ikke bare kræve en plads ved forhandlingsbordet. I skal gøre jer fortjent til det! Med magt, med godt lederskab og med intelligent diplomati«.
»Bruxelles’ holdning om at støtte nedslagtningen, så længe det tager, er moralsk og politisk uacceptabel.«
Putin vil vinde denne krig, som vi har sagt i tre år. Ukraine vil miste 20 % af sit territorium, fordi landet nægter at gennemføre Minsk-aftalerne, som ville have forhindret en krig.
Alle dem, der annoncerede Kievs uundgåelige sejr, er nu ansvarlige for de hundredtusinder af ofre, som alle er blevet ofret unødigt, for ikke at tale om de sårede og de utallige enker og forældreløse børn.
Dette er den grusomste og mest uretfærdige krig, der findes, ført af Vesten alene, som altid har nægtet at lytte til Putin. Historien vil dømme.
Hvad angår Zelensky, som er faldet i unåde, forsøger han at holde fast i grenene ved igen og igen at hævde, at Europas sikkerhed afhænger af Ukraines sikkerhed. Den glatte taler er begyndt at indse, at fremtiden meget vel kan blive sur. Nogen bliver nødt til at tage skylden for katastrofen.
Og da det hverken bliver Putin, Trump eller EU, har Zelensky alle chancer for at vinde jackpot. For ham kan freden meget vel være mindre frisk og glædelig end den krig, han drømmer om at fortsætte med europæisk støtte.
For at fortsætte krigen er hans livsforsikring.
***
Noter
- Han kom, han så, og han sejrede. ↩︎
- Opstanden bestod af en række demonstrationer og uroligheder, der begyndte den 21. november 2013 på pladsen Majdan. RTs dokumentar dækker det: https://rumble.com/vwm9dr-maidan-road-to-war-rt-documentary.html ↩︎
