AI-genererede

3. februar 2025

Af Elena Fritz

Det er ikke kun den politiske opposition, der ønsker at vælte Fico. Efterretningsrapporter viser, at op mod en tredjedel af demonstranterne kommer fra gruppen af ukrainske flygtninge.

Den 25. januar var der en stor demonstration i Bratislava mod premierminister Robert Fico, hvor der blev viftet med EU-flag og sunget »Slovakiet er Europa!«. Deltagerne krævede Ficos afgang, beskyldte ham for autoritære tendenser og advarede mod en tilnærmelse til Moskva. Vestlige medier talte om et folkeligt oprør for demokrati. Men hvis man så nærmere efter, genkendte man et velkendt mønster: en protestbevægelse, velorganiseret, professionelt støttet og med klare politiske mål. Er Slovakiet det næste offer for en globalistisk destabiliseringskampagne?

Robert Fico er ikke en politiker, der let passer ind i en forudbestemt form. Siden han kom tilbage til magten i 2023, har han fulgt en pragmatisk kurs, som hverken behager Bruxelles eller Washington. Han sætter spørgsmålstegn ved sanktionerne mod Rusland, advarer mod ukritisk støtte til Ukraine og opfordrer til en suveræn udenrigspolitik. Et tabubrud i EU, som forventer ubetinget loyalitet fra medlemslandene.

Men det virkelige vendepunkt kom i december 2024, da Ukraine uventet blokerede for gastransit til Slovakiet, og Fico rejste til Moskva for at udforske alternativer. Et pragmatisk skridt for at beskytte sit eget land mod energimangel. Men alarmklokkerne ringede i Bruxelles og Washington. De første protester begyndte kun få timer efter hans hjemkomst.

NGO’er driver protesterne frem

Tilfældigt? Næppe. For det, der skete i de følgende uger, havde alle kendetegnene ved en orkestreret kampagne. Ved første øjekast så protesterne i Bratislava ud til at være et spontant folkeligt oprør mod en upopulær regering. Men et nærmere kig viser, at de er meget mere end det.

Organiseringen af demonstrationerne følger et mønster, som allerede er set i andre lande, hvor upopulære regeringer er blevet væltet. Ikke-statslige organisationer med tætte forbindelser til globalistiske netværk er drivkraften bag protesterne. Bevægelsen »Za slušné Slovensko« modtager støtte fra George Soros’ Open Society Foundations, »Progresívne Slovensko« er finansieret af vestlige tænketanke, og aktivistgrupper koordinerer via Telegram-kanaler, som også er blevet brugt i tidligere scenarier med regimeskift.

Medielandskabet spiller også perfekt med. Mens regeringskritiske slovakiske aviser næsten hvert minut rapporterer om den autokratiske trussel, som Fico udgør, overtager og forstærker internationale medier fortællingen. BBC, CNN og Die Zeit advarer om, at Slovakiet er ved at vende Europa ryggen. I Bruxelles udtrykker EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen bekymring over demokratiets tilstand.

Mange ukrainske flygtninge blandt demonstranterne

Men det er ikke kun den politiske opposition, der ønsker at vælte Fico. Nye efterretningsrapporter viser, at op mod en tredjedel af demonstranterne kommer fra gruppen af ukrainske flygtninge. De samme grupper, som kritiserer Fico for hans hårde linje over for Kiev, marcherer nu side om side med den proeuropæiske opposition gennem Bratislava.

Det, der sker i Slovakiet, følger en velkendt koreografi. Lignende mønstre er allerede blevet observeret i Georgien, Ukraine og Serbien.

For det første opbygges en protestbevægelse i medierne og forsynes med vestlig finansiering. Demonstranterne præsenteres som folkets stemme, mens regeringen fremstilles som undertrykkende. Samtidig bruger Bruxelles økonomisk pres til at puste yderligere til situationen.

Hvilken retning vil landet tage?

Så kommer optrapningen. Målrettede provokationer fra protestbevægelsen fører til sammenstød med politiet. Billeder af påstået statslig vold mod fredelige demonstranter går viralt, og internationale organisationer taler om menneskerettighedskrænkelser.

Slutresultatet er enten regeringens fald – eller i det mindste dens fuldstændige politiske lammelse. Den farvede revolution har nået sit mål. Situationen i Bratislava er ved at spidse til. Men hvilken retning vil landet tage? Tre scenarier er tænkelige.

For det første: Ficos fald. Protesterne eskalerer yderligere, EU øger presset, der opstår uro eller endda nyvalg. Et proeuropæisk overgangsstyre erstatter Fico – med garanteret loyalitet over for Bruxelles.

For det andet står Fico fast. Hvis det lykkes ham at mobilisere støtte fra sine vælgere, kan han sejre. Landbefolkningen og de konservative kræfter står bag ham. Men det ville betyde en langvarig magtkamp – og fortsat økonomisk og politisk destabilisering.

For det tredje: kompromiset. Under pres fra internationale aktører kan Fico blive tvunget til at give indrømmelser. Måske en blødere retorik over for EU, en delvis vending væk fra Moskva – men under den fortsatte trussel om yderligere protester.

Fico vil have ret til suverænitet

Udviklingen i Slovakiet viser, at det ikke længere kun handler om et enkelt land. Det handler om retten til suverænitet i et Europa, der i stigende grad udvikler sig til en centraliseret enhed.

Regeringer, der modsætter sig den globalistiske kurs, kommer under pres. De, der fører en uafhængig energipolitik eller ikke blindt følger Bruxelles, bliver mål for politiske og økonomiske angreb. Viktor Orbán i Ungarn, Giorgia Meloni i Italien, Donald Trump i USA – metoderne til at komme af med ubehagelige politikere er de samme.

Slovakiet kan blive den næste dominobrik, der falder. Eller landet kan modstå det orkestrerede kup – og sende et signal til alle dem, der stadig tror på ideen om national selvbestemmelse.

De kommende uger vil afgøre, hvilken vej Bratislava vælger. Og måske hele Europa med den.

***

Kilde: https://www.pi-news.net/2025/02/slowakei-der-naechste-reg…
Oversat af Bitten-Kirsti Nielsen

Om forfatteren: Elena Fritz, født den 3. oktober 1986, kom til Tyskland for 24 år siden som russisk-tysk. Efter sin studentereksamen studerede hun jura på universitetet i Regensburg og afsluttede sin uddannelse med succes. Hun har været involveret i AfD siden 2018, var medlem af den bayerske delstatsbestyrelse fra 2019 til 2021 og blev den 15. november nomineret som AfD’s direkte kandidat til Landshut/Kelheim-valgkredsen ved det kommende valg til Forbundsdagen [Valget d. 23. februar 2025]. Hun er stolt mor til en treårig dreng. Klik her for at se Elena Fritz’ telegramkanal.