Introduktion
“Putin kidnapper børn”, sådan en fejlagtig opfattelse kan den danske befolkning få, hvis de følger de vestlige propagandamedier. Denne artikel giver et andet og mere sandfærdigt billede af hvad der egentlig foregår og det er faktisk helt uskyldigt og harmløst.
Vi bringer et referat af Karine Bechet-Golovkos artikel fra d. 21. marts 2023 med Bitten-Kirsti Nielsens kommentarer.
***
“Putin deporterer børn” lyder overskrifterne i mainstreampressen. Nu tales der igen om tvangsfjernede børn.
Jeg føler mig efterhånden galvaniseret i russerhad ved et dagligt møde med dette unuancerede had i pressen og hos krigsgale europæiske politikere, der næppe selv kender forhistorien til konflikten i Ukraine eller Ruslands og Ukraines historie i det hele taget. Gjorde de det, ville behovet for en ganske ny fortælling opstå, for denne konflikt kan ikke forstås i sort/hvid. Kunne være interessant at bede Mette Frederiksen gøre rede for de to landes historie.
Nej, Putin deporterer absolut ikke børn, men får dem ud af krigszonerne – og mødrene med. Men hvis den forløjede presse ville bringe virkeligheden, kunne danskerne måske vågne op af dvalen og komme ud af osteklokken. For hvad er det, vi så ukritisk deltager i her? … Aldrig har de alternative netaviser derfor været mere påkrævede.
Vi oplever tilsyneladende et globalt magtskifte, og det accepterer USA ikke. Ingen behøver i dag være i tvivl om det.
Siden 1945 har USA været den ubestridte hersker i verden, som den har styret med fast hånd. Nu ser det ud til, at USA’s rolle er ved at glide dem af hænde til fordel for en ny global magtfordeling, hvor der indgår de nye stormagter mod Øst med Rusland og Kina (læs om BRICS-landene).
“Den 17. marts (2023) udstedte Den Internationale Straffedomstol (ICC) arrestordre på den russiske præsident Vladimir Putin for deportation af børn fra Ukraine i henhold til artikel 8 i Rom-statuetten”. Arrestordren var desuden rettet mod den russiske børneombudsmand Maria Lvova-Belova.
Jamen har man ikke altid brugt at fjerne børn fra krigsområder?
Imidlertid kunne det få sine vanskeligheder at arrestere de to russere, da Rusland – ligesom USA – ikke deltager i eller anerkender denne internationale institutions jurisdiktion, der således ikke kan tage beslutninger vedrørende de to landes statsborgere.
Jeg skal ikke gå nærmere i detaljer med denne ejendommelige anklage, men endnu en gang erindre om, at det til enhver tid og i overensstemmelse med sund fornuft har været fuldt legalt at fjerne børn fra krigsramte zoner – her fra de russisk besatte zoner i Ukraine – og sende dem til ud af landet.
I dette tilfælde drejer det sig for en stor del om forældreløse børn, der nu kommer til plejeforældre i Rusland. (Om sagens juridiske detaljer henvises til den fulde artikel).
Det er særdeles ejendommeligt at se denne domstol vedtage retsakter mht. statsborgere i et land, som ikke deltager, og som ikke anerkender ICC’s jurisdiktion. Men det gør Ukraine. “Retten kan derfor om ikke andet efterforske den Nato-ukrainske hærs militarisering af civile områder, der er beskyttet af Genève-konventionerne”.
Det lyder akavet og grotesk med en anklage, der lyder på “deportation af børn til Artek, langt fra frontlinjerne”. Sikke dog et ordvalg, når man nærlæser, hvad sagen drejer sig om. Jeg har for nylig igen hørt dette vrøvl i dansk presse, når de bringer deres unuancerede, pro-krigeriske indslag.
Foruden de forældreløse børn fra ukrainske børnehjem har også ukrainske familier sendt deres børn midlertidigt til “feriekolonier” i Rusland.
Den første gruppe børn fra Kupyansk ankom i begyndelsen af august (2023), og en anden gruppe kom til kystbyen Gelendszhik i slutningen af samme måned. Pskov-regionen huser nu omkring 500 børn fra Kherson-regionen.
“Alt forløb godt”, skriver Karine, indtil russerne trak sig tilbage fra en stor del af området, og børnene kunne vende tilbage til forældrene i oktober (2023). Af forfatterens beskrivelse fremgår det, at nogle mødre var fulgt med børnene.
Fra dem, som ville hjælpe de forskræmte mennesker, gengiver forfatteren nogle ord, der faldt fra hjælperne: “Vi sørger for omhyggelig hjælp. Bliv hos os, vi hjælper jer med at finde jer tilrette”. Nogle af mødrene og børnene ville gerne blive. Andre var forpligtet over for dem derhjemme og måtte tilbage.
“Nogle børn fik dunjakker og støvler, for de havde forladt deres hjem i næsten ingenting”. Og der var mange glade og mindre glade børn i lejren”, læser vi.
“Det var umuligt at nægte forældrene deres børn tilbage, og selvfølgelig er det smertefuldt at få svaret på spørgsmålet: “hvor tager I [forældre] dem hen?”, når svaret er: “vi ved det ikke””.
Karine skriver: “jeg tror ikke, at ICC’s anklager i deres “objektive undersøgelser” kan tolke denne “gidseltagning” som en forbrydelse”.
Nej, det er svært at forestille sig, hvis ICC dommerne ellers sætter sig ind i forvirringen og rådløsheden hos disse mødre [fædrene er som bekendt udskrevet til militæret eller flygtet].
Karine slutter: “Måske vil denne arrestordre mod Putin endelig give Rusland mulighed for at gå ind i sagen og forklare, hvad dette med børnene går ud på”.
***
Oversat af Bitten-Kirsti Nielsen
Danmarks Frihedsraad 